Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-5698
Doknr.
445551
Dato
27-09-2021
Svar på spørgsmål fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen (V)
stillet den 2. september 2021.
Spørgsmål nr. 91:
”Hvad
er ministerens holdning til, at både virksomhed, miljø- og teknikudvalg og for-
valtning ønsker at give tilladelse til, at en lokal virksomhed i Randers kan bibeholde
telte til camping på egne arealer, men forhindres af lovgivningen, da der kun kan gives
tilladelse til opsætning indenfor 20 meter fra eksisterende bygninger, da virksomhe-
den er beliggende i landzone, også selv om teltene er monteret på platforme, og er mi-
nisteren indstillet på at finde en løsning på problemet?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det handler om en sag fra Randers Kommune om op-
sætning af safaritelte til glamping i forbindelse med en eksisterende virksomhed. Efter
de oplysninger jeg har modtaget, har kommunen afslået at give landzonetilladelse til
fire telte, der ønskedes opsat med en spredt beliggenhed på ejendommen, ca. 60-275
meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse.
Bolig- og Planstyrelsen har oplyst følgende:
”Generelt
kan Bolig- og Planstyrelsen oplyse, at der i planloven ikke er en regel om, at
der kun kan gives landzonetilladelse til bebyggelse, som ligger inden for 20 meter fra
eksisterende bygninger. Efter Planklagenævnets praksis bør ny bebyggelse til udvi-
delse af en virksomhed dog som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende
bygninger. Det skal ses på baggrund af, at det er et hovedformål med landzonereglerne
at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land.
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om landzonetilladelse. Kommunernes afgø-
relser efter planloven kan påklages til Planklagenævnet. Indenrigs- og boligministeren
har i almindelighed ikke grundlag for at gå ind i behandlingen og løsningen af de kon-
krete sager.
Det fremgår også af oplysningerne om den konkrete sag, at kommunen er i dialog med
virksomheden om en planlægning efter planloven for at give de bedst mulige rammer
for aktiviteterne.”
Hvis der er et ønske om det, er jeg indstillet på at drøfte spørgsmål om rammerne for
glamping, herunder landzonereglerne, i forbindelse med de kommende forhandlinger
om planloven.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek