ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

16. juni 2021

2021 - 8164

jgunge

Tale til samråd i ULØ den 16. juni 2021

–

Spørgsmål A-C

stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).

[Indledning]



Tak for at kunne få mulighed for at møde udvalget igen,

det er altid en stor fornøjelse at møde landdistriktsudval-

get, fordi jeg oplever at her forenes partierne også lidt på

tværs af de vanlige skel i arbejdet med at skabe et Dan-

mark i bedre balance og hjælpe vores yderområder.



Og det er jo det, det handler om i dag også.



Og hele det her spørgsmål om adgang til at sikre lån på

landet, det kan jeg lige så godt sige, det er en hjertesag,

for mig og for regeringen, og jeg tror i virkeligheden, at

det er det for mange af os politisk.



Jeg mener helt grundlæggende, at Danmark skal være et

land, der emmer af lige muligheder, uanset hvilket post-

nummer man bor i.



Realiteten er desværre bare den, at der på nogle områder

ikke er lige muligheder, og det er bl.a. når det gælder

muligheden for at bosætte sig rundt omkring i vores dej-

lige land, og med en særlig udfordring for vores yderom-

råder.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

2/12



Derfor skal det være lettere for danskere at drive virk-

somhed, stifte familie og finde drømmejobbet og drøm-

meboligen i hele landet.

[Om et Danmark i balance]



Og vi har i mange år hørt, at affolkningen i yderområ-

derne, det er en megatrend. Det var ikke noget, vi kunne

gøre noget ved, og vi skal bare indstille os på, at der var

tomme og affolkede landdistrikter fordi, som vi fik at

vide mange af os, tror jeg nogle vil kunne nikke genken-

dende til, jamen så var det her jo et udslag af urbanise-

ring, det var en global megatrend, det kunne man politisk

ikke gøre noget ved, det var bare sådan, verden nu en-

gang var.

Den gode historie er, at det heldigvis ikke er sandt. Og at

vores landdistrikter har meget at byde på

–

og jeg tror

særligt under coronakrisen, der er noget, der tyder på, at

mange danskere har fået øjnene op for nogle af de dej-

lige dele af Danmark, man måske ikke er vant til at be-

søge.

Og derfor skal vi, i fællesskab her i Folketinget, sikre et

Danmark i bedre balance. Og det betyder, at vi skal sikre

gode muligheder i vores landdistrikter. Det er et politisk

ansvar, og vi kan gøre en politisk forskel. Når vi kunne

klare en pandemi, så kan vi også klare og skabe et Dan-

mark i bedre balance, hvis vi vil det, i fællesskab, her i

Folketinget.



For os i regeringen er det en ambition, at Danmark skal

hænge bedre sammen. Vi skal have nogle grønne, dejlige

byer og en hovedstad, der er i udvikling. Men vi skal

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

3/12

også have velfungerende provinsbyer, små bysamfund

og levende landdistrikter.



Over lang tid har vi desværre set det omvendte. Mere og

mere er blevet centraliseret. Og den stigende centralise-

ring har bidraget til at afvikle i stedet for at udvikle

nogle af de egne af landet, der ligger uden for vores store

byer.



Jeg tror alle sammen, vi her i udvalget kender byer, med

tomme butikslokaler med pap i ruderne og huse, der er

forfaldne og efterhånden står til nedrivning, det er des-

værre alt for udbredt i mange af vores mindre bysamfund

og landdistrikter rundt om i landet i dag.



Skoler, hospitaler og politistationer er flyttet til større

byer, ligesom mange danskere oplever, at der er blevet

længere til indkøbsmulighederne. Mange af de funktio-

ner, kunne man også sige, der kendetegner levende land-

distrikter, de er i årevis, med centraliseringen som støv-

suger, blevet fjernet fra mange af vores yderområder.



Og så er der også danskere, der får afslag på at få lån til

deres bolig eller til at starte og drive virksomhed uden

for de større byer.



Centraliseringen skyldes i høj grad politiske prioriterin-

ger, det kan vi lige så godt være ærlige og sige. Det bety-

der heldigvis også, at politiske prioriteringer kan rette op

på nogle af de skævheder, som årtiers fokus på centrali-

sering har været med til at skabe.



Vi vil som regering gøre op med centraliseringen. Det er

også derfor vi har lanceret et udspil, der hedder

”Tættere

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

4/12

på”,

et udspil, der indeholder en række konkrete forslag

til at understøtte, at Danmark hænger bedre sammen.



Det skal være muligt at leve, bo, arbejde og nyde godt af

vores fælles velfærdssamfund, uanset hvor man bor

henne i vores dejlige lille land.

[Om problemet med adgang til finansiering]



Som led i arbejdet for et mere sammenhængende Dan-

mark skal der blandt andet også være bedre muligheder

for at finansiere både boliger og erhverv i landdistrik-

terne.



For os som regering er det vigtigt, at Danmark ikke

knækker over. Og det skal ikke være dit postnummer,

der afgør, om du kan få lov til at købe drømmeboligen.

Du skal kunne starte en virksomhed, uanset om det er på

Bornholm, Ærø eller på Mors, lige så nemt, som hvis

man vil starte den i København, Århus eller Odense.



Og jeg ved godt, at der er ikke nogen nem løsning på det

her.



Problemet med manglende adgang til finansiering, det

har fyldt for skiftende regeringer over de senere år.



Der har tidligere også været nedsat udvalg på området,

som har peget på barrierer i lovgivningen for, hvordan

man kan give lån i yderområderne.



Disse barrierer er blevet fjernet, og der er ikke andre ste-

der i lovgivningen, som peger på, at der egentlig skulle

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

5/12

være reguleringsmæssige barrierer for udlån i landdi-

strikterne

–

de skulle allerede være gennemført de for-

slag, som har været der.



Ikke desto mindre, så er det jo virkeligheden, at det her

problem bliver ved med at dukke op, og jeg er sikker på,

at der også er rigtig mange af medlemmerne her i udval-

get, som jeg jo ved er meget ude i landet, som har mod-

taget eksempler fra borgere, eller mødt frustrerede dan-

skere eller virksomhedsejere, som enten ikke har kunnet

få et boliglån til deres drømmehus fordi det lå forkert

ude på landet, eller svært ved at starte en virksomhed el-

ler udvikle den.



Og problemet her, og det er det, der er svært, det er nok,

det vi kommer ind på i dag, forestiller jeg mig, det er, at

det hele starter med, at det her emne er omgærdet af et

stort omfang af mørketal, og det er fordi bankerne ikke

har tal, som viser det egentlige omfang af afslag. Vi har

spurgt sektoren, men de mener ikke, at der meningsfuldt

kan laves en statistik, der præcist viser det billede.



Men det ændrer jo ikke på, at problemet findes, og at det

hæmmer vores yderområder. Og det er det, vi som rege-

ring reagerer på.



I den forbindelse er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at der

er flere danskere, der har valgt at skrive til den her post-

kasse om Lån på landet, som jeg selv oprettede i efter-

året sidste år. Det er altid lidt spændende, om der er no-

gen, der tør at fortælle deres historie, fordi det kan jo

også være følsomt. Men det har der været en række bor-

gere, der har gjort. De henvendelser har været med til at

give et indtryk af problemernes karakter i vores sam-

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

6/12

fund. Så det lægger sig ligesom ovenpå de politiske op-

levelser, jeg tror, vi alle sammen har, og som jeg i hvert

fald selv har efter mange års politisk arbejde og besøg

ude i vores dejlige land.



Realiteten er altså, at problemet findes, og som Curt Li-

liegreen, der er boligøkonom, han også har udtalt, så er

problemet samtidigt, at der ikke er nogen nemme løsnin-

ger at gribe til.



Så der skal tænkes nyt.



Derfor har regeringen fremlagt en model, hvor en stats-

garanti skal understøtte, at der bliver bedre adgang til at

låne til drømmehuset i landdistrikterne.



Modellen, som vi har fremlagt, vil selvfølgelig alene

blive brugt i det omfang, der er en efterspørgsel og et be-

hov. For hvis man godt kan få lån på almindelige vilkår,

så er det selvfølgelig, det man skal.



Modellen hviler altså ikke på et stort behov for præcis at

vide, ned på den enkelte decimal, hvordan statistikken i

mørketallet ser ud, men på, at der er udfordringer, og at

vi ønsker at give en håndsrækning, der vil kunne anven-

des i de situationer, hvor der skal et ekstra skub til at

kunne yde et lån.

[Om forslaget med statsgaranti på den yderste belåning]



En statsgaranti på en del af lånet skal give bedre adgang

til finansiering for købere, der generelt godt kan få et lån

–

bare ikke drømmeboligen, som ligger lidt ude på lan-

det, men hvor banken siger, at det kan de kun få, hvis de

flytter ind til den nærmeste større by. Jeg tror alle, vi

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

7/12

kender de historier med parret, der har fået vurderet de-

res økonomi, den var sådan set fin, det her hus ude på

landet kunne desværre ikke lade sig gøre, men hvis man

vil rykke ind til Holstebro eller Grenaa, så kunne man

godt få huset til den samme økonomi.



Så er der jo en masse nærmere detaljer i sådan en model,

blandt andet prissætningen i det, og det har vi lagt op til

at indgå i en dialog med den finansielle sektor om, hvor-

dan vi bedst får lavet en model, der virker.



Så det er ligesom det, der handler om boliglån.



Samtidig vil vi, fra regeringens side, fjerne lånegrænsen

for de små Vækstlån i Vækstfonden, så også flere min-

dre virksomheder kan få adgang til finansiering.



Det gør det lettere at få gode ideer ud af garagerne, og at

starte solide murermestervirksomheder, bagerier og fri-

sører, og hvad der ellers kunne findes på i flere dele af

landet. Og det kan så i øvrigt også bidrage til at gøre det

mere attraktivt at bosætte sig og gøre belåningsmulighe-

derne endnu bedre. Så vi prøver ligesom at angribe pro-

blemet fra to forskellige fronter.



Så bliver der konkret spurgt om i samrådsspørgsmål A:

Samrådsspørgsmål A

Hvad er ministerens vurdering af rimeligheden i afslagene i de

mere end 140 sager fra personer, der har indsendt eksempler

til ministeren med afslag på ansøgning om lån med begrun-

delse i postnummer?

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

8/12



Jeg kan selvfølgelig ikke som minister gå ind i de kon-

krete sager, der er modtaget i postkassen. Det gjorde jeg

faktisk også ret klart, da jeg lancerede, at nu var der mu-

ligheden for at skrive ind, at det var ikke det, der var for-

målet, at nu skulle man så få en oversagsbehandler i mig.

Men man kunne være med til at sætte lys på mørketallet,

man kunne være med til at beskrive situationen ude i vo-

res land i yderområderne.



Det overordnede billede fra eksemplerne, der er modtaget

i postkassen, bekræfter altså det billede, som jeg har, og

som regeringen har, af problemerne i vores landdistrikter.



For mange oplever, at de egentlig har mulighed for at

købe et hus til ét beløb tæt på en større by

–

men ikke til

et tilsvarende hus lidt længere ude på landet på den for-

kerte side af byskiltet, selvom det hus måske endda kun

koster det halve. At økonomien i husstanden er god og

solid, men at banken siger nej på grund af beliggenheden.

Det er noget af det, der går meget igen, i de beskrivelser.



Det er det problem, som vi forsøger at adressere med ini-

tiativet om statsgarantien. Det skal ikke være beliggenhe-

den, der afgør om man kan få et lån.



De borgere, der allerede kan få lån, vil stadig kunne få det.

En del af de borgere, som ikke kan få et lån i øjeblikket,

ja det er så dem, vi prøver at hjælpe her.



Mit håb er, at ordningen efter nogle år bliver så stor en

succes, at den gør sig selv overflødig, fordi hvis der kom-

mer endnu mere liv i vores landdistrikter og yderområder,

så bliver behovet for statsgarantien forhåbentlig mindre,

og dermed uaktuelt.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

9/12



Det er også derfor vi som regering gerne vil vende ud-

viklingen, så vi får mere decentralisering i vores sam-

fund. Derfor har vi lanceret det her

”Tættere på”

udspil,

som på en bred vifte af initiativer, som vi slet ikke kan

komme ind på i dag, men som også er med til at sikre, at

der er mere liv, og flere funktioner flere steder i vores

land, og dermed, at Danmark hænger bedre sammen.

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren forklare, hvorfor de personer, der har indsendt

mere end 140 eksempler til ministeren med deres oplevelse af

afslag på ansøgning om lån med begrundelse i postnummer,

ikke bør få et tilbud om en individuel og konkret gennemgang

af deres sager med udgangspunkt i de oplysninger, som kredit-

giverne har?



Jeg går ud fra, at der ligger lidt i det, at man tænker på

Finans Danmarks tilbud om at gennemgå de enkelte erfa-

ringer, som jeg har modtaget i postkassen. Og jeg ved det

er noget, de har bragt op i høringen over for udvalget, at

det vil de meget gerne gøre.



Når jeg har valgt at takke nej til det tilbud, så skyldes det

primært et hensyn til de mennesker, som har valgt at

skrive ind og dele deres historier. Jeg tror ikke altid, det

nødvendigvis er så nemt, hvis man er i en konkret situa-

tion med sin sparekasse eller bank at fortælle om de ud-

fordringer, man oplever. Jeg tror nogen kan være bekym-

rede for, om det kan få negative konsekvenser. Det har jeg

fuld respekt for, og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig, at

det er på den måde, at postkassen skal bruges. Og det var

heller ikke hele formålet.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

10/12



Formålet var, at eksemplerne de skulle ind, det var ikke

formålet, at man skulle sende ind til en postkasse, og så

skulle banker og realkreditinstitutter eller andre sidde og

vurdere eksemplerne. Jeg tror også, at vi lige skal huske

på, at for de flestes vedkommende har de jo været i en

dialog med et institut og fået en vurdering og fået at vide,

at du kunne ikke låne der, men du kan godt låne inde i

byen, eller hvad, eksemplet nu konkret er. Der er forskel-

lige eksempler.



Så mit svar på spørgsmål B er, at af hensyn til den fortro-

lighed, som borgere og virksomheder skal kunne forvente,

når de sender eksempler til postkassen, finder jeg det ikke

rigtigt at ændre på denne præmis og dermed videregive

eksemplerne til Finans Danmark.

Samrådsspørgsmål C

Er ministeren enig i, at det vil give et bedre vidensgrundlag i

den vigtige debat om lån i landdistrikterne, hvis de, der har

indsendt sager til ministeren med deres oplevelse af afslag på

lån med begrundelse i postnummer, får et tilbud om, at der kan

ske en individuel og konkret gennemgang af deres sager med

udgangspunkt i de oplysninger, som kreditgiverne har?



Det er lidt det samme som i B i virkeligheden. Nej det er

jeg ikke enig i. Jeg er heller ikke enig i præmissen i sam-

rådsspørgsmål C.



De berørte borgere, som har indsendt eksempler på afslag,

har jo lige præcis fået en individuel og konkret vurdering,

når de har fået deres afslag. Det må vi forvente af institut-

terne, at det er sådan de arbejder, og det giver de også selv

udtryk for over for os.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

11/12



Når jeg har åbnet den her brede mulighed for, at man som

dansker kan henvende sig til postkassen om Lån på landet,

så er det for at få en bedre vurdering af problemets karak-

ter. Institutterne opgør mig bekendt hverken afslag eller

årsager til afslag. Derfor giver det mening at gå direkte til

hovedpersonen selv, og det er jo danskerne og dem, som

har fået afslag på deres lån.



Derfor mener jeg heller ikke, at det vil være til megen

gavn, at de fik deres sag vurderet igen af de samme kre-

ditgivere. Jeg går ud fra, at vurderingen vil være den

samme.



Jeg vil også gøre opmærksom på, at vi jo har hørt om dette

finansieringsproblem i årevis, og vi har haft adskillige be-

handlinger af problemstillingen her i Folketinget. Hvis vi

bare fortsætter med at undersøge og snakke, og se om vi

kan finde statistik og andre tal, som vi tror kan være nye,

så tror jeg, at der vil ske det, at folk i landdistrikterne vil

anse os for nogle politikere, som ikke tager dem alvorligt

og ikke tror på dem og ikke løser deres problemer.



Det er derfor, regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil

med en statsgaranti.



Jeg glæder mig i den forbindelse til dialogen, vi nu skal

have med den finansielle sektor. Det er vores bud på et

værktøj. Lad os få en snak om, hvad det kan og ikke kan,

og måske finde fælles fodslag om at vi kan prøve det som

en model, der forhåbentlig kan blive en succes, der gør sig

selv uaktuel på sigt.

[Afslutning]

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om 16/6-21 om afslag på lån i landdistrikterne, til erhvervsministeren

12/12



Jeg ved, at vi her i udvalget har et fælles bankende hjerte

for yderområderne, og derfor glæder jeg mig til at få en

rigtig god dialog om, hvordan vi gør det her. Vi har et bud,

og det er statsgarantien, og den håber jeg, der er bred til-

slutning til.