Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2415468_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
15. juni 2021
Besvarelse af alm. del spørgsmål 82 stillet af udvalget den 2. juni 2021
efter ønske fra Peter Juel Jensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere
på debatindlæggene ”Opråb til regeringen:
Sommerpakken splitter land og by” bragt i Politiken den 26. maj 2021 og
”Initiativerne fra sidste års sommerpakke må gerne bruges, for vi ved, at
de virker” bragt i Jyllands-Posten
den 8. maj 2021 og endvidere svare på,
hvordan ministeren vil sikre, at hårdt ramte turismeerhverv i landdistrik-
terne også bliver tilgodeset i en ny sommerpakke?
Svar:
Regeringen indgik sammen med et bredt flertal af Folketingets partier den
4. juni 2021
Aftale om sommer- og erhvervspakke mv.,
der skal hjælpe de
særligt hårdt ramte erhverv, sætte gang i eksporten og understøtte tiltag
målrettet sårbare, børn og ældre.
Med aftalen udmøntes rammeaftalen af 19. maj gennem en række konkrete
indsatser målrettet de større byer samt en række initiativer, der har særligt
fokus på at styrke turisme- og oplevelseserhvervet i landdistrikterne. Med
sidste års sommerpakke så vi, at mange danskere tog ud i sommerlandet,
til stor glæde for vores turismevirksomheder langs de danske kyster. Men
desværre så vi også, at det var sværere at få gang i turismen i hovedstaden
og i de andre store byer, som fortsat er hårdt ramt af krisen. Derfor er der
med dette års sommer- og erhvervspakke taget initiativer, der både skal
understøtte den trængte turisme- og oplevelsesøkonomi i de større byer og
samtidig sætte gang i turismen ude i landet.
Sommer- og erhvervspakken indeholder en række konkrete indsatser, der
kommer hele landet til gavn. Som en del af pakken afsættes 178 mio. kr. til
omstillingspuljen, der gør det muligt for hårdt ramte virksomheder som re-
stauranter, hoteller, messe- og konferencecentre og andre turismevirksom-
heder, at søge kontant tilskud til at omstille sig i lyset af COVID-19. Der
etableres desuden en ordning, hvor restauranter i hele landet kan søge til-
skud til at give rabatter eller afholde aktiviteter, som kan tiltrække turister
til de større byer såvel som landdistrikterne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om kommentere på debatindlæggene Opråb til regeringen: Sommerpakken splitter land og by bragt i Politiken den 26. maj 2021 og Initiativerne fra sidste års sommerpakke må gerne bruges, for vi ved, at de virker bragt i Jyllands-Posten den 8. maj 2021, til erhvervsministeren
2/2
Derudover afsættes i lighed med sidste år midler til billigere indenrigsrejser
i hele sommerperioden, herunder både gratis indenrigsfærger i juli-septem-
ber og rejsepas i skolernes sommerferie.
Endelig indeholder aftalen indeholder initiativer særligt målrettet landdi-
strikterne. Der igangsættes international markedsføring af kyst- og naturtu-
rismen og de danske destinationer, bæredygtig udvikling af outdoorturis-
men og en styrkelse af projektmodningsfonden, der skal at øge turismein-
vesteringer uden for de større byer.
Samlet set er der med initiativerne i dette års sommer- og erhvervspakke
en god balance mellem land og by, så vi kan få gang i turismen i hele landet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup