Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2413884_0001.png
s
Lise Thillemann Sørensen
[email protected]
Att.: Dorthe Winther
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2021
Kære Dorthe Winther mfl.
Tak for jeres henvendelse af 23. april 2020 til mig og mine kolleager
klimaministeren, indenrigs- og boligministeren og finansministeren,
hvori I foreslår at allokere 10 pct. af midlerne fra Fonden for Retfærdig
Omstilling (FRO) i Danmark til at støtte projekter på ikke-brofaste, hel-
årsbeboende øer. Jeg har aftalt med mine kolleager, at jeg svarer på alle
fire ministres vegne.
Regeringen deler jeres ambitioner om at skabe gode muligheder for at
leve og bo på de danske småøer. Det glæder os, at I så aktivt tager initi-
ativ til at bidrage til den grønne omstilling og udviklingen af vores lo-
kalsamfund på småøerne.
Jeg bemærker i forhold til jeres ønsker om bl.a. grøn omstilling af fær-
gedrift, at der er indgået en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om udmøntning af
midler fra grøn transportpulje II til omstilling af indenrigsfærger. I med-
før heraf afsættes 200 millioner kroner til klimavenlig omstilling af de
danske, kommunale færger.
I forhold til jeres forslag om at allokere 10 pct. af midlerne fra Fonden
for Retfærdig Omstilling til projekter på øerne, henviser jeg til det tidli-
gere svar givet til jer d. 22 februar 2021, hvori det fremgår, at anvendel-
sen af Fonden for Retfærdig Omstilling skal målrettes de landsdele, som
bliver hårdtest ramt af omstillingen til en klimaneutral økonomi. I den
forbindelse skal relevante landsdele udpeges i territorialplaner, der sva-
rer til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder
såkaldte NUTS 3-regioner eller dele heraf.
Forslaget vil grundet kravet om geografisk målretning ved udpegning af
støtteberettigede landsdele ikke være muligt at gennemføre, idet det vil
kræve at samtlige landsdele i Danmark udpeges som støtteberettigede.
Hvis de udpegede landsdele omfatter øer, vil vi kunne se nærmere på,
hvordan anvendelsen af FRO samtidig kan fremme den grønne omstil-
ling og vækst på de omfattede småøer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om kommentar til henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd om Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste Øer, til erhvervsministeren
2413884_0002.png
2/2
Regeringen overvejer endnu, hvordan midlerne mest hensigtsmæssigt
kan bidrage til den grønne omstilling og lokal erhvervsudvikling i Dan-
mark.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup