Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3216
Doknr.
440447
Dato
16-12-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 26. marts 2021.
Spørgsmål nr. 58:
”Vil ministeren redegøre for, om tilskud til kommuner med mindre øer ifølge lov om
kommunal udligning også kan omfatte udgifter til eksempelvis affaldshåndtering og
–
transport? Og hvis ikke, ser ministeren det som en mulighed at udvide tilskudsordnin-
gen til også at omfatte affaldshåndtering til og fra de små og mindre øer, således at de
ikke stilles dårligere end andre borgere i landet i forbindelse med etablering af kom-
munale hente- eller bringeordninger for affald?”
Svar:
Efter udligningslovens § 20 ydes der et årligt tilskud til kommuner med mindre øer.
Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de særlige udgifter, der er
forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder
særligt færgedriften.
For så vidt angår affaldshåndtering er udgifterne hertil gebyrfinansieret. Kommunerne
kan derfor ikke anvende midler fra det generelle tilskud til kommuner med mindre øer
i medfør af § 20 i lov om kommunal udligning hertil.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek