Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2980
Doknr.
404173
Dato
21-04-2021
Svar på spørgsmål fra Udvalget for Landdistrikter og Øer stillet den 21. marts 2021.
Spørgsmål nr. 54:
”Er
ministeren enig i, at der også i år er behov for at gennemføre tiltag på bagkant af
coronanedlukningen, som kan skabe incitamenter til økonomisk aktivitet og fremme
erhvervsudviklingen i landdistrikter, ø-kommuner og på småøerne? Hvilke mulige
tiltag mener ministeren, vil kunne give de bedste lokale muligheder for at udvikle er-
hvervslivet?”
Svar:
Selvom det endnu er for tidligt helt at opgøre Corona-krisens konsekvenser på tværs af
landet, så er landdistrikternes udfordringer formentlig ikke blevet mindre. Vi har des-
værre tidligere oplevet, bl.a. under finanskrisen, at det var landdistrikterne, der måtte
betale en høj pris for, at der havde været krise i vores samfund. Det må ikke ske igen.
Jeg er enig i, at vi i regeringen skal hjælpe landdistrikterne på vej både under og også
efter Corona-krisen. De mange hjælpepakker, som regeringen har lanceret i det sene-
ste år, har også været med til at holde hånden under mange virksomheder i landdi-
strikterne.
Ud over hjælpepakkerne, har regeringen iværksat tiltag for nogle af de centrale er-
hverv i landdistrikterne, som er ramt særligt hårdt.
Eksempelvis lancerede regeringen sidste år en sommerpakke sammen med Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet, der ikke mindst havde til formål at styrke turismeerhvervet i landdi-
strikterne.
Vi har siden også gennemført en lang række tiltag for landdistrikterne. Som eksempel
kan jeg nævne, at der på baggrund af finanslovsaftalen mellem regeringen og Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er afsat i alt 75 mio. kr. i
2021 til havne- og landsbypuljer og 150 mio. kr. til nedrivningspuljen i 2021.
Derudover har regeringen sammen med alle Folketingets partier netop besluttet at
oprette en national pulje til de lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG) på 16 mio. kr. år-
ligt i 2021-2023, der skal skabe vækst og arbejdspladser i de danske fiskeriområder.
Derudover er Landdistriktspuljen, der bidrager til at skabe et sammenhængende
Danmark med virkelyst i alle dele af landet, rekordstor i år med 62 mio. kr. til udvik-
ling i landdistrikterne.
Regeringen har også nedsat syv regionale vækstteams, som skal komme med anbefa-
linger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker og potentialer, så