Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2366290_0001.png
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 5. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 48 (ULØ
alm. del) stillet 9. marts 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 48
” Vil ministeren oplyse, hvor stort er beløb der totalt er til rådighed for Danmark af EU’s
genopretningsmidler, og hvor stor andel heraf der er afsat til henholdsvis fødevareministerens,
miljøministerens, erhvervsministerens og klimaministerens områder, og samlet til landdistrikternes
område af midlerne, samt om ministeren har planer om at forsøge at øge beløbet til landdistrikterne,
landbrugsområdet og miljø- og klimaområderne?
Og vil ministeren redegøre for EU’s betingelser for
pengenes anvendelse, herunder tidsplaner for indmelding og afløb på området? Og vil ministeren
redegøre for, om nogle af midlerne allerede er disponeret, og vil ministeren i givet fald oplyse, hvor
mange samt give en oversigt over tildelingerne og af, hvor mange midler der er frie til disponering?
Der henvises til henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. EU’s
genopretningsinstrument efter covid-19-pandemien inklusive ministerens besvarelse heraf, jf. ULØ
alm. del - bilag 62.”
Svar
Af overgangsbestemmelserne for den fælles landbrugspolitik for 2021 og 2022 fremgår fordelingen af
de supplerende landdistriktsmidler (genopretningsmidlerne). Midlerne skal avendes inden for samme
frist, som gælder for de ordinære landdistriktsmidler. Danmark er allokeret knap 120 mio. kr. til
anvendelse fra 2021, som senest skal være udbetalt i 2024, samt ca. 285 mio. kr. i 2022, som senest
skal være udbetalt i 2025. Genopretningsmidlernes disponering forhandles igennem
landbrugsforhandlingerne. Der er således ingen fastsat disponering af midler endnu.
Derudover kan Danmark modtage ca. 11,5
mia. kr. fra EU’s genopretningsfacilitet. Der skal i den
forbindelse udarbejdes en genopretningsplan, som skal afleveres til Kommissionen senest den 30.
april 2021.
Endelig henvises der til besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 227 og 228 (alm. del) for den
foreløbige skitse for den danske genopretningsplan og hertil fordelingen og disponeringen af midlerne.
Rasmus Prehn
/
Tejs Binderup
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk