Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2327
Doknr.
397180
Dato
22-03-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra Peter Juel-Jensen (V) stillet den 26. februar 2021.
Spørgsmål nr. 43 alm. del:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan mulighederne for multifunding i Danmark har
set ud gennem tiden, herunder om de lokale aktionsgrupper i Danmark tidligere har
haft mulighed for at benytte sig heraf?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det
har fra 2000 været muligt at multifunde med midler fra alle fire struktur- og in-
vesteringsfonde (Socialfonden, Regionalfonden, Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet
og Landdistriktsprogrammet), der har været reguleret af fælles bestemmelser. Reg-
lerne for finansiering af projekter har varieret, men i tilfælde af multifunding har det
været et gennemgående krav, at den enkelte fonds regler skulle overholdes, og regn-
skab skulle aflægges for den enkelte fond.
I nuværende forordningsgrundlag er der indskrevet et krav om at anvende 5 pct. af
midlerne fra Landdistriktsprogrammet til CLLD/LEADER
1
, hvorimod det alene frem-
går som en mulighed ifm. de tre øvrige fonde at afsætte midler til LEADER.
Dette fortsætter i de kommende fælles bestemmelser for programperioden 2021-2027.
Der har i Danmark været anvendt midler til lokale aktionsgrupper fra to af de fire mu-
lige fonde, nemlig fra Landdistriktsprogrammet (LAG) og fra Hav- og Fiskeriudvik-
lingsprogrammet (FLAG) siden 2007. Midler fra de to andre fonde har været anvendt
til andre indsatser end til lokal udvikling via aktionsgrupper.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
1
Community-led local development
–
Lokalstyret udvikling (lokale aktionsgrupper)