ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om fremsendelse af den fremskrivning, som Energistyrelsen har udarbejdet, om forventet udrulning af højhastighedsinternet frem mod midten af 2020’erne, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt

Afrapportering på projekt om fremskrivning af restgruppen

Opsummering

Hidtidige fremskrivninger af privat- og virksomhedsadresser, der ikke er dækket

med bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload

(den såkaldte

restgruppe),

har været baseret på den historiske udvikling i

bredbåndsdækningen. Fremskrivningen af restgruppen har derfor været behæftet

med stor usikkerhed.

Energistyrelsen har foretaget en fremskrivning af restgruppens udvikling i de

kommende år for at give et mere konsolideret beslutningsgrundlag for evt. nye

initiativer, der skal understøtte målsætningen om, at alle boliger og virksomheder

har adgang til 100/30 Mbit/s fastnetbredbånd.

Metode

Den nye fremskrivning er foretaget via i) interviews med 13 selskaber, der udruller

bredbånd på mindst 100/30 Mbit/s til danskerne, og ii) interviews med

bredbåndskonsulenter fra tre forskellige kommuner for at få en større forståelse af

lokale og kommunale forhold og betragtninger.

Fremskrivningens resultater

Fremskrivningen viser, at der forventes en restgruppe på ca. 26.000-31.000 privat-

og virksomhedsadresser, når den markedsbaserede udrulning vurderes afmattet

(forventeligt medio 2020’erne). Det svarer til en dækningsgrad (andelen af

dækkede adresser) på ca. 98-99 pct. Den fortsatte markedsbaserede udrulning er

baseret på en række forudsætninger, herunder om selskabernes rammevilkår,

konkurrencesituationen på markedet, selskabernes udrulningsstrategi og fravær af

nye offentlige initiativer, der kan hæmme den markedsbaserede udrulning.

Restgruppeadresserne forventes primært at bestå af spredte adresser placeret i

det meste af landet. Det vil være adresser, som er relativt dyre at forsyne med fx

kablede teknologier.

Op mod 45 pct. af restgruppen er dækket med mobilt bredbånd på 100 Mbit/s.

Mobilt bredbånd giver dog ikke garanterede minimumshastigheder, da der er tale

om en delt ressource, og signalstyrken mindskes ved fysiske barrierer mellem

sendemast og modtagere af signalet. Det medfører varierende hastigheder

afhængigt af hvor mange brugere, der anvender masten, eller om der er fysiske

barrierer (fx træer og bygninger) mellem mast og modtager. Brugere af mobilt

bredbånd kan derfor ikke være sikre på, at de nævnte hastigheder også altid vil

være de faktiske hastigheder.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/9

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om fremsendelse af den fremskrivning, som Energistyrelsen har udarbejdet, om forventet udrulning af højhastighedsinternet frem mod midten af 2020’erne, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Baggrund

I teleforliget af 17. maj 2018 bekræftede aftaleparterne målsætningen om, at alle

boliger og virksomheder i 2020 bør have adgang til fastnetbredbånd med

hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload (bredbånds-

målsætningen)

. Der er i dag en restgruppe, som fortsat ikke har adgang til disse

hastigheder. Restgruppen udgør ca. 124.000 privat- og virksomhedsadresser

svarende til ca. 6 pct. af landets boliger og virksomheder

Den udbredte dækning med hastigheder på mindst 100/300 Mbit/s skyldes først og

fremmest markedsbaseret udrulning, herunder at flere andelsejede energiselskaber

har en offensiv udrulningsstrategi – også til relativt dyre adresser i mere tyndt

befolkede områder. Denne udrulning vil fortsætte i de kommende år. Der kan derfor

forventes et fortsat fald i restgruppen som følge af den markedsbaserede udrulning.

Det har dog været usikkert, hvor stort faldet vil blive. Usikkerheden har bl.a. bestået

i, at hidtidige fremskrivninger er baseret på den historiske udvikling i

bredbåndsudrulningen.

Som følge af denne usikkerhed har Energistyrelsen foretaget en analyse af de

kommercielle selskabers, herunder energiselskabernes, udrulningsplaner for de

kommende år. Analysen er primært foretaget gennem en dialog med de største

selskaber i hele landet. Arbejdet danner grundlag for udvikling af en model, der –

med den nuværende viden – kan fremskrive udviklingen i den markedsbaserede

udrulning og restgruppens størrelse.

Metode

For at fremskrive størrelsen på restgruppen har Energistyrelsen foretaget en

analyse baseret i to spor:

1. Dialog med 13 selskaber, der udruller bredbånd,

2. Dialog med 3 bredbåndskonsulenter fra udvalgte kommuner mhp. En mere

lokal analyse af restgruppens behov i de respektive kommuner.

Som led i analysen er restgruppens adresser delt op i tre kategorier: i)

byzoneadresser med mere end 500 adresser, ii) byzoneadresser med 50-499

adresser og iii) landzoneadresser og byzoneadresser med under 50 adresser.

Fremtidig markedsbaseret udrulning forventes at afhænge af, hvilken type adresse

der er tale om.

Sommerhuse er ikke omfattet af bredbåndsmålsætningen.

2 Jf. bredbåndskortlægning 2020.

Side 2/9

Dialog med selskaber

Energistyrelsen i perioden april-juli 2020 interviewet 13

selskaber, der udruller

fastnetbredbånd.

De 13 selskaber er forskellige i den forstand, at en stor del af selskaberne er

andelsejede og geografisk afgrænsede selskaber (fx Norlys, Nord Energi, Fibia

m.fl.). De andelsejede selskaber har typisk også forpligtelser over for deres ejere,

andelshaverne, i forhold til at sikre dækning i et givet geografisk område. Andre

selskaber udruller bredbånd landsdækkende på rent kommercielle vilkår (fx TDC

og Global Connect). På baggrund af hvert interview har selskaberne givet inputs til

deres forventede udrulning af bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s samt, hvor stor

restgruppen forventes at være, når den markedsbaserede udrulning er afmattet, i

de geografisk afgrænsede områder, de måtte dække. Dette har understøttet

udviklingen af modellen for fremskrivning af restgruppen.

Det er dog ikke alle områder af Danmark, der er dækket af andelsejede selskaber

med et geografisk afgrænset fokus (fx Radius’ gamle dækningsområde omkring

hovedstaden), ligesom Energistyrelsen ikke har været i dialog med en række

mindre lokale selskaber. For disse adresser i den nuværende restgruppe er der

opstillet nogle antagelser for den markedsbaserede udrulning i de kommende år på

baggrund af dialogen med de landsdækkende bredbåndsudbydere,

jf. tabel 1.

Tabel 1: Antagelser for fremskrivning af restgruppen i områder uden andelsejede

selskaber samt områder med små andelsselskaber.

Byzoner med mere end 500 adresser

Byzoner med 50-499 adresser

Landzoneadresser samt byzoner med mindre end 50

adresser

95 pct. restgruppeadresser dækkes

40-70 pct. restgruppeadresser dækkes

10-30 pct. restgruppeadresser dækkes

Antagelserne om udrulning til de tre valgte kategorier af adresser er drøftet med

flere af selskaberne for at sikre størst mulig validitet.

Da selskabernes udrulningsplaner for de kommende år er på aggregeret niveau og

ikke adresseniveau, er det alene muligt at estimere udviklingen i restgruppen på et

overordnet niveau. Det er således ikke muligt at foretage meningsfulde estimater

for, hvilken dækning den sidste del af restgruppen vil have adgang til.

Arbejdet med fremskrivning af restgruppen vil være en kontinuerlig proces, der

årligt kan opdateres med en vurdering af, om antagelser i fremskrivningen fortsat

holder stik.

Der er i dag ca. 20.000 adgangsadresser, der er dækket med fast trådløst

bredbånd med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s som eneste teknologi.

TDC, Global Connect, Nord Energi, Jysk Energi, Norlys, RAH, Fibia, Aura, EWII, Energi

Fyn, NEF, SEF og Bornfiber.

Side 3/9

Adresserne dækkes primært af flere mindre kommercielle udbydere af fast trådløst

bredbånd. Disse adresser udgør ca. 1 pct. af alle dækkede adresser i Danmark. I

fremskrivningen tages udgangspunkt i, at en tilsvarende andel af den nuværende

restgruppe vil blive dækket med fast trådløst bredbånd (ca. 400 adresser).

Dialog med kommunale bredbåndskonsulenter

Efterspørgsel efter fastnetbredbånd med hastigheder svarende til

bredbåndsmålsætningens er en af forudsætningerne for en fortsat markedsbaseret

udrulning. Som supplement til fremskrivningen af restgruppen har Energistyrelsen

derfor talt med kommunale bredbåndskonsulenter om deres perspektiv på

efterspørgslen i deres respektive kommuner samt hvilke faktorer, borgerne lægger

vægt på kommunen.

Hovedpointerne fra dialogen med bredbåndskonsulenterne fremhæves

afslutningsvist i denne afrapportering.

Fremskrivning af restgruppens størrelse

Det estimeres, at der vil være ca. 26.000-31.000 bolig- eller virksomhedsadresser,

der ikke vil være dækket med 100/30 Mbits/s fastnetbredbånd i Danmark, når den

markedsbaserede udrulning vurderes afmattet (forventeligt medio 2020’erne).

Dækningsgraden (andelen af private adresser og virksomheder med hastigheder

på min. 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload) estimeres til på dette tidspunkt at

være ca. 98-99 pct.

Det bemærkes hertil, at det er vanskeligt at sætte årstal på, hvornår

markedsudrulningen forventes at aftage. Det skyldes primært, at selskaberne har

forskellige tidshorisonter for deres udrulningsplaner, ligesom disse kan ændre sig i

takt med, at udrulningen kommer længere ud. Der tages i denne fremskrivning

udgangspunkt i, at den markedsbaserede udrulning forventes at være afmattet

medio 2020’erne.

Restgruppens placering

Konkurrencen om byzoneadresserne vil som udgangspunkt være størst, hvorfor

det forventes, at restgruppen i meget begrænset omfang vil være i byzoner. Der

kan dog være enkelte lommer af adresser eller enkeltstående adresser i byerne,

der som følge af lokale forhold ikke er dækket med 100/30 Mbit/s. Det skyldes

typisk, at det er dyrt at foretage gravearbejde i området som følge af fx

brostensbelægning i et historisk bycentrum eller nærhed til jernbaneoverskæring.

Det forventes, at restgruppen vil være placeret over det meste af landet og primært

i områder med spredt bebyggelse og relativt stor afstand til eksisterende

infrastruktur. Udgiften til gravearbejde pr. dækket adresse vil ofte være meget høj i

disse områder, hvorfor et selskab ikke vil finde det rentabelt at udrulle bredbånd til

adresserne. Endvidere vurderes disse adresser i begrænset omfang at være

Side 4/9

klumpet sammen i grupperinger og i højere grad at være med større geografiske

afstande.

Der er dog stor geografisk forskel på, hvor disse adresser befinder sig afhængigt af

fiberselskabernes udrulningsstrategi. Nordjylland og Thy-Mors er eksempler på

områder, hvor stort set alle boliger og virksomheder vil være dækket med bredbånd

på mindst 100/30 Mbit/s inden udgangen af 2020. Det skyldes, at de lokale

andelsejede fiberselskaber har kørt en meget offensiv udrulningsstrategi med fokus

på at nå ud til alle andelshavere, og hvor kravet om økonomisk rentabilitet af

investeringen ikke vægter så højt, som det er tilfældet for andre kommercielle

aktører. Altså må det forventes, at restgruppen vil være større i områder, hvor der

ikke er et andelsejet fiberselskab med tilsvarende strategi.

Tabel 2: Fremskrivning af restgruppen på regionalt niveau

Region

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

I alt

Antal adresser

Ca. 100-500

Ca. 5.900-6.500

Ca. 7.000-8.000

Ca. 5.500-6.000

Ca. 7.500-10.000

Ca. 26.000-31.000

Andel af restgruppen

>1 %

Ca. 22 %

Ca. 27 %

Ca. 20 %

Ca. 31 %

100 %

Tabel 2 viser, den største andel af den forventede restgruppe forventes at blive

stort set elimineret i Region Nordjylland i de kommende år. Den resterende

estimerede restgruppe er omtrent ligeligt fordelt mellem de øvrige regioner med

den største estimerede restgruppe i Region Hovedstaden.

Det er ikke muligt at estimere en mere detaljeret geografisk placering af

restgruppen (fx på kommunalt niveau), da selskabernes udrulningsplaner for de

kommende år endnu ikke er så præcise.

Restgruppens demografi

Det har hidtil være antaget, at restgruppen primært består af ældre borgere, som

ikke i samme omfang som yngre og børnefamilier har et oplevet behov for

hastigheder svarende til bredbåndsmålsætningens.

Region Nordjylland har imidlertid lavet en undersøgelse, som viser, at

aldersfordelingen i regionens nuværende restgruppe er mere blandet. Analysen

viser blandt andet, at familier, hvor den ældste er mellem 30 og 64 år, udgør ca. 45

pct. af alle indbyggere i restgruppen i Region Nordjylland (ca. 24 pct. af alle

husstande i restgruppen). Borgere over 65 år er ikke overrepræsenteret i

restgruppen, om end husstande med ældre borgere er overrepræsenteret og udgør

ca. 30 pct. af alle restgruppens husstande.

Side 5/9

Analysen fra Region Nordjylland viser, at også familier med et forventet større

behov udgør en væsentlig del af restgruppen. Denne fordeling må antages at være

stort set ens på tværs af landet.

Generelle forudsætninger for en fortsat udrulning

En række selskaber har offentligt udmeldt meget offensive udrulningsplaner for de

kommende år. Der gælder for selskaberne imidlertid en række grundlæggende

forudsætninger, som kan få betydning for deres fortsatte investeringer i udrulning af

bredbånd. Denne fremskrivning af restgruppen er baseret på det mest sandsynlige

scenarie, som vi kender det pt.

For det første

gælder, at de største selskaber kan blive omfattet af reglerne for

maksimalpriser for at åbne for adgang til deres net for mindre udbydere på

fastnetområdet (kobber-, fiber- og kabel-tv) efter LRAIC-modellen. Reguleringen

giver nye markedsaktører mulighed for at benytte eksisterende net, indtil de har

opnået en vis volumen. Erhvervsstyrelsen fastsætter årligt afgørelser om de største

selskabers maksimalpriser for adgang til deres net. Flere af de største selskaber

har givet udtryk for, at en lav maksimalleje vil resultere i færre indtægter at

investere i udbygning af bl.a. fiberinfrastruktur.

For det andet

revideres selskabernes udrulningsplaner løbende på baggrund af

bl.a. konkurrencesituationen og udviklingen af nye og relevante teknologier. Nye

selskaber, nye strategier for eksisterende selskaber og udviklingen af alternative

teknologier kan således få stor betydning for de øvrige markedsaktørers udrulning.

For det tredje

kan selskabernes udrulningsplaner og investeringslyst ændre sig i

takt med, at de økonomiske konsekvenser af situationen omkring Covid-19 bliver

mere tydelige. Der er en generel økonomisk usikkerhed pt., som i sagens natur

også kan få en afsmittende effekt på udrulningen af bredbånd. Det ser dog, ifølge

selskaberne, endnu ikke ud til at være tilfældet.

For det fjerde

er udrulningsplanerne baseret på, at den nuværende regulering ikke

ændres, og at der ikke gennemføres statslige tiltag, som kan få betydning for

selskabernes incitamenter til at fortsætte en markedsbaseret udrulning. Det kan fx

være offentlige udbud, hvorved selskabernes incitament til at rulle ud uden

statsstøtte mindskes.

Dækning med mobilt bredbånd

Over 40 pct. af restgruppen er dækket med mobilt bredbånd, der giver adgang til

hastigheder på mindst 100 Mbit/s download,

jf. tabel 3.

Side 6/9

Tabel 3: Restgruppens dækning med mobilt bredbånd

Hastighed (Mbit/s)

100

200

Antal adresser

1.163

7.821

16.642

40.927

50.014

7.072

Andel af restgruppen

0,1%

0,9%

6,3%

13,5%

33,1%

40,4%

5,7%

Adgangshastighederne med mobilt bredbånd kan dog være meget varierende bl.a.

afhængigt af fysiske barrierer mellem sendemast og modtagerenhed, hvor mange

enheder der anvender den specifikke sendemast og støj fra nærliggende

sendemaster. Det giver sig udslag i varierende hastigheder afhængigt af fx, hvor

mange brugere, der anvender masten, om man er indenfor eller udenfor eller, om

der er andre fysiske barrierer (træer og bygninger) mellem mast og modtager.

Brugere af mobilt bredbånd kan derfor ikke være sikre på, at de nævnte

hastigheder også altid vil være de faktiske hastigheder. Det kan derfor ikke

konkluderes, at adresser med adgang til fx mindst 100 Mbit/s download har adgang

til så god en forbindelse, at der ikke er behov for højhastighedsforbindelse via

fastnettet.

Øvrige betragtninger

Ubeboede adresser i restgruppen

En analyse af den nuværende restgruppe viser, at ca.15-20 pct. af adresserne pt.

er ubeboede. Det skal understreges, at der er tale om et øjebliksbillede, som fx kan

skyldes fraflytning, inden andre er flyttet ind, eller at der er registreret beboere på

en adresse uden bopælspligt, og boligen bruges som fx sommerhus. De konkrete

årsager til, at en del af adresserne er ubeboet kan undersøges nærmere. Analysen

viser dog, at det ikke nødvendigvis er alle adresser i restgruppen, der skal dækkes

med bredbånd på mindst 100/30 Mbit/s for at opnå fuld dækning af boliger og

virksomheder i Danmark.

Konkurrencesituation og teknologier

Der er kraftig vækst i udrulningen af fibernet i det meste af landet. Flere

andelsejede fiberselskaber har sat ambitiøse og offensive målsætninger for

udrulning af fibernet, ligesom TDC har meldt ud, at de vil dække 1 mio. husstande

med fiber i midten af 2020’erne. Det er en gennemgående opfattelse blandt

aktørerne, at der er stor konkurrence om at få udrullet fiber til de billigste kunder,

mens de dyrere adresser kommer i anden række. Det betyder også, at en stor del

af udrulningen af fibernet sker i byområder, der typisk ikke indgår i restgruppen,

men som er dækket af fx internet via kabel-tv-nettet. De dyrere adresser, som bl.a.

indgår i restgruppen, forventes i overvejende grad først at blive dækket i de

Side 7/9

efterfølgende år frem mod afmatningen af den markedsbaserede udrulning. Der er

dog også flere eksempler på markedsbaseret udrulning af fibernet i mere

tyndtbefolkede områder.

Som følge af selskabernes betragtninger har Energistyrelsen estimeret, at 95 pct.

af alle byzoneadresser i områder med mere end 500 adresser i restgruppen

dækkes kommercielt.

De store selskaber har primært fokus på at udrulle fiber og i mindre grad på

alternative teknologier som fx fast trådløst bredbånd. De fleste større selskaber

vurderer heller ikke, at det er en teknologi, som de vil satse på inden for de næste

par år. Et par af de større selskaber holder dog øje med udviklingen af alternative

teknologier, som kan blive relevante ift. at nå de dyreste adresser i et

andelsområde om 4-5 år. Der findes samtidig en række mindre kommercielle

selskaber, som tilbyder fast trådløst bredbånd.

Betalings- og investeringsvillighed

Udrulningsomkostningerne pr. adresse vil stige for selskaberne, efterhånden som

den kommercielle udrulning har sikret bredbåndshastigheder svarende til

bredbåndsmålsætningens til de billigste adresser, og næste fase af udrulningen vil

fokusere på en dyrere gruppe af adresser. I takt med, at udrulningsomkostningerne

pr. adresse stiger, må der forventes et større fokus på kundernes betalingsvillighed

i selskaberne.

Flere selskaber har allerede gjort sig erfaringer ift. kundernes betalingsvillighed for

at blive tilsluttet fibernettet. En generel vurdering er, at en stor del af de private

kunder ikke vil betale mere end 3.000-4.000 kr. i etableringsafgift, mens interessen

reduceres betydeligt ved egenbetaling på mere end 6.000 kr.

For virksomheder vil betalingsvilligheden typisk være højere. Der er flere eksempler

på, at virksomhedernes efterspørgsel og betalingsvillighed driver den kommercielle

udrulning og etablering af fiberinfrastruktur i tyndt befolkede områder. Når

infrastrukturen er etableret i et område, kan private boliger få mulighed for at blive

tilkoblet infrastrukturen.

Restgruppens behov

Energistyrelsens dialog med bredbåndsselskaber samt kommunale

bredbåndskonsulenter viser, at der kan være en række årsager til, at borgerne

nogle steder ikke får etableret hurtigt bredbånd svarende til

bredbåndsmålsætningens hastigheder, selvom muligheden opstår.

For nogle husstande i områder med store geografiske afstande kan købekraften ift.

etablering af hurtigt bredbånd være en udfordring. En etableringsafgift på 3.000-

4.000 kr. kan således opleves som en kraftig barriere. Oplevelsen er generelt

Side 8/9

samtidig, at etableringsafgiften – og ikke betaling af det løbende abonnement – er

den primære barriere.

I forlængelse af dette oplever udbyderne og bredbåndskonsulenterne flere steder

en relativt høj elasticitet på de abonnementer, der vælges. I områder med adgang

til fast trådløst bredbånd kan en prisforskel i abonnementer på 20-30 kr. om

måneden være afgørende for, om borgerne fx vælger en forbindelse på 25/25

Mbit/s eller 50/50 Mbit/s. Det kan også betyde, at borgere, der er tilfredse med

50/50 Mbit/s, men som stadig er en del af restgruppen, har en meget lav

betalingsvillighed – eller at betalingsvilligheden helt forsvinder – ifm. udrulning af

hurtigt bredbånd.

Den høje elasticitet kan skyldes, at folk mange steder ikke oplever et behov for

højere hastigheder. Det kan ligeledes skyldes, at borgerne ikke har erfaring med

højhastighedsbredbånd. Af analysen med bredbåndskonsulenterne er det

gennemgående, at i områder, hvor folk har relativt lave hastigheder, kan

efterspørgslen – overraskende nok – også være mindre. Men i takt med, at

hastighederne stiger, og borgerne får mere erfaring med mulighederne ved hurtigt

bredbånd, stiger efterspørgslen.

Endelig vurderes det, at hurtigt bredbånd i stadig stigende omfang er efterspurgt i

forbindelse med køb og salg af boliger. Hurtigt bredbånd betragtes i stigende grad

som en basal forsyningsart på linje med el, varme og vand. Populært sagt vil man i

boliger uden hurtigt bredbånd være afhængig af naboen (bred lokal tilslutning) for

etablering, mens man ved øvrige forhold i boligen ikke er afhængig af andre.

Ejendomsværdierne kan derfor blive påvirket af adgangen til hurtigt bredbånd.

Side 9/9