Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
06. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 32 alm. del stillet af udvalget den 11. januar
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere debatindlægget bragt i Jyllands-Posten den 5.
januar 2021
”Oplevelsesindustrien er overladt til sig selv”, herunder de
konkrete foreslåede tiltag?
Svar:
Med de skærpede COVID-19-relaterede restriktioner fra december 2020
har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier genåbnet de gene-
relle kompensationsordninger for alle brancher. Dermed kan virksomheder
og selvstændige mv., herunder blandt andet i oplevelsesindustrien, der op-
lever en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af corona-kri-
sen, få adgang til kompensation for faste omkostninger samt via ordningen
for selvstændige i perioden fra den 9. december 2020 frem til og med den
28. februar 2021. Tilsvarende har arbejdsmarkedets parter åbnet for den
generelle lønkompensationsordning.
Foruden de generelle kompensationsordninger, har regeringen og en bred
kreds af Folketingets partier siden august 2020 lavet
målrettede kompensa-
tionsordninger
til virksomheder, der har oplevet omsætningstab som følge
af én eller flere af COVID-19-restriktionerne, som eksempelvis restriktio-
ner på åbningstiden og forsamlingsforbuddet.
Før Erhvervsstyrelsen kan åbne op for ansøgninger og udbetale kompensa-
tion til virksomheder, skal der i henhold til EU’s statsstøtteregler foreligge
en godkendelse fra EU-Kommissionen. I løbet af efteråret har EU-Kom-
missionen løbende ændret den gældende statsstøtteramme for COVID-19
støtte, hvilket har betydet øget sagsbehandlingstid for godkendelser af støt-
teordningerne på særligt kompensationsordningen for faste omkostninger.
Regeringen har løbende presset på for at fremskynde processen så meget
som muligt, og den endelige godkendelse kom kort før jul sidste år. Det
betyder, at godkendelser af de støtteordninger, der har været igennem en
længere sagsbehandlingstid i EU-Kommissionen, nu er kommet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk