Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2295192_0001.png
2. december 2020
J.nr. 2020 - 9909
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 12. november 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-20 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om fradrag for logiudgifter for beboere på visse ikke-brofaste øer (Ø-fradrag), til skatteministeren
2295192_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/11-20 fra Sammenslutningen af Danske
Småøer om fradrag for logiudgifter for beboere på visse ikke-brofaste øer (Ø-fradrag), jf.
ULØ alm. del - bilag 19?
Svar
Henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedrører det såkaldte ø-fradrag i
ligningslovens § 9 A, stk. 12. Efter denne bestemmelse kan beboere på navngivne ikke-
brofaste øer få fradrag for logiudgifter med standardsats efter § 9 A, stk. 2, nr. 4, selv om
de har et fast arbejdssted og derved ikke opfylder betingelsen om ikke at kunne overnatte
på deres sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejds-
sted.
I henvendelsen bemærkes det med henvisning til en konkret sag, at betingelsen om, at af-
standen mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen,
ikke harmonerer med de forudsætninger, der lå til grund for at indføre fradraget. Det
skyldes, at der i sagen kun lægges vægt på afstanden i km. men ikke, om det ikke er muligt
at transportere sig
i den foreliggende sag på grund af tidevandet ved Mandø.
Kommentar
Jeg må på grund af reglerne i skatteforvaltningsloven ikke gå ind i konkrete sager, men jeg
kan oplyse generelt om reglerne.
Da henvendelsen vedrører administrationen af reglerne om ø-fradraget, har jeg bedt om
Skattestyrelsens bemærkninger til henvendelsen. Skattestyrelsen har oplyst følgende:
”I bemærkningerne til lovforslaget, som indførte det såkaldte ø-fradrag
(L146 fra 2019),
fremgår det, at man skal inddrage, om færgetransport er nødvendig for at tilbagelægge
strækningen mellem sædvanlig bopæl på en ikke-brofast ø og arbejdsplads, og om ar-
bejdsdagen slutter så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge, når man vurderer
om afstandskriteriet i ligningslovens § 9 A, stk. 12 er opfyldt.
Efter gældende administrativ praksis inddrages dette også i Skattestyrelsens afgørelser i
sådanne sager.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det tilsvarende gælder i tilfælde, der kan
sidestilles hermed, fx hvor færdslen mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen fore-
går ved kørsel på havbunden, og det på grund af tidevandet ikke er muligt at færdes på
strækningen.
Det i henvendelsen nævnte forslag til afgørelse kan derfor ikke anses for at være i over-
ensstemmelse
med gældende administrativ praksis for ligningslovens § 9 A, stk. 12.”
Skattestyrelsen oplyser også, at der ikke er truffet endelig afgørelse i den konkrete sag.
Jeg forventer, at den endelige afgørelse i den konkrete sag vil være i overensstemmelse
med den gældende praksis. På baggrund af Skattestyrelsens oplysninger mener jeg ikke, at
der er behov for at ændre på reglerne om ø-fradraget.
Side 2 af 2