Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2286870_0001.png
23. november 2020
J.nr. 2020 - 9816
Til Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 30. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og omkostningerne ved at øge befordringsfradraget med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 pct. ved en samlet daglig kørsel til og fra arbejde på henholdsvis 30, 40, 50 og 60 km., til skatteministeren
2286870_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuet, effekten på arbejdsudbuddet og omkostningerne ved
at øge befordringsfradraget med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 pct. ved en samlet
daglig kørsel til og fra arbejde på henholdsvis 30, 40, 50 og 60 km? Ministeren bedes
opgøre det i tabelform. Ministeren bedes endvidere redegøre for de forventede effekter
på mobilitet og bosætning ved at øge befordringsfradraget
Svar
Befordringsfradraget gives til beskæftigede, som har mere end 24 km i samlet kørselsaf-
stand til deres arbejdsplads.
Der gives et forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, så pendlere, der bor i en af de
25 omfattede kommuner
1
og pendler mere end 120 km dagligt, får beregnet befordrings-
fradrag med den fulde sats for kørsel over 120 km dagligt (1,96. kr. pr. km i 2020). Fra og
med 2019 er ordningen for yderkommuner udvidet til også at omfatte 10 ikke-brofaste
småøer
2
. Pendlere, der bor i andre kommuner, som pendler over 120 km dagligt, får kun
halv sats af befordringsfradraget for kørslen over 120 km.
Der gives mod dokumentation særlige fradrag til personer, som benytter Fjordforbindel-
sen Frederikssund, Storebælts- eller Øresundsforbindelsen samt til personer, som benyt-
ter færge- eller flytransport som en del af den normale transportvej mellem hjem og ar-
bejde.
Personer med lav indkomst får beregnet et indkomstafhængigt tillæg til befordringsfradra-
get. I 2020 udgør tillægget 64 pct. af det almindelige befordringsfradrag, dog maks. 15.400
kr. Satsen på 64 pct. gives til indkomster under 284.300 kr., hvorefter det aftrappes og er
helt bortfaldet ved indkomster over 334.300 kr.
Der er lagt til grund for besvarelsen, at forøgelsen af befordringsfradraget omfatter både
det almindelige befordringsfradrag, tillæg til befordringsfradrag for personer med lave
indkomster og det forhøjede befordringsfradrag for pendlere bosat i visse yderkommuner
og ikke-brofaste øer.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. I 2020 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag 24,9 pct. i
en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet (ekskl. kirkeskat).
Det umiddelbare mindreprovenu samt mindreprovenuet efter tilbageløb ved de skitserede
forøgelser af befordringsfradraget fremgår af
tabel 1.
1
Følgende 25 kommuner er omfattet af reglerne om forhøjet befordringsfradrag: Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midt-
fyn, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred,
Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø, Aabenraa.
Følgende ikke-brofaste småøer er omfattet af reglerne om forhøjet befordringsfradrag: Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
2
Side 2 af 4
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og omkostningerne ved at øge befordringsfradraget med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 pct. ved en samlet daglig kørsel til og fra arbejde på henholdsvis 30, 40, 50 og 60 km., til skatteministeren
2286870_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved øget befordringsfradrag
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Daglig befordring på 30 km. eller derover
Forøgelse:
10 pct.
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
Daglig befordring på 40 km. eller derover
Forøgelse:
10 pct.
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
Daglig befordring på 50 km. eller derover
Forøgelse:
10 pct.
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
Daglig befordring på 60 km. eller derover
Forøgelse:
10 pct.
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
140
270
410
540
680
110
210
320
420
520
180
360
540
710
900
140
280
420
550
690
240
490
720
970
1.210
180
380
550
750
930
320
650
970
1.300
1.620
250
500
750
1.000
1.250
Anm.: Der er lagt til grund for beregningerne, at forøgelsen vedrører hele befordringsfradraget for personer med daglig be-
fordring over 30, 40, 50 og 60 km og ikke kun den del af fradraget, som vedrører befordring over den angivne grænse.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodeldata. Stikprøve af befolkningen på 33 pct. af befolkningen i 2017 frem-
skrevet til 2021 niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse
august 2020.
Idet befordringsfradraget overvejende vedrører personer i beskæftigelse, kan der argu-
menteres for, at fradraget i udgangspunktet vil have en deltagelseseffekt nogenlunde sva-
rende til beskæftigelsesfradraget, hvorfor et forøget befordringsfradrag isoleret set vil øge
Side 3 af 4
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og omkostningerne ved at øge befordringsfradraget med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 pct. ved en samlet daglig kørsel til og fra arbejde på henholdsvis 30, 40, 50 og 60 km., til skatteministeren
2286870_0004.png
den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst og
dermed øge arbejdsudbuddet.
Omvendt vil fradraget have en negativ indkomsteffekt, som påvirker timearbejdsudbud-
det for beskæftigede, da det vil være muligt at opretholde samme forbrugsmuligheder ved
færre arbejdede timer.
Herudover vil et øget befordringsfradrag styrke arbejdskraftens geografiske mobilitet gen-
nem øget tilskyndelse til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads eller søge arbejde læn-
gere væk fra bopælen og derved øge det effektive arbejdsudbud.
Der foreligger for nuværende ikke nogen veldokumenteret metode til at beregne afledte
arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i befordringsfradraget, hvorfor det ikke er muligt at
skønne over størrelsen af de foreslåede ændringers arbejdsudbudsvirkning.
Side 4 af 4