ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad det vil koste at udbygge ambulance- og akutlægeberedskabet samt helikoptertjenesten med henblik på at få nedbragt responstiderne, til sundheds- og ældreministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer

Dato: 17-11-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLSB

Sagsnr.: 2015317

Dok. nr.: 1462289

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har den 22. okt. 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 15 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 15:

”Vil i istere vurdere, hvad det vil koste at ud ygge a ula e-

og akutlægebered-

skabet samt helikoptertjenesten med henblik på at få nedbragt responstiderne? Mini-

steren bedes angive, hvad det vil koste afhængigt af, hvor meget responstiderne ned-

ri ges.”

Svar:

Regionerne har til opgave at tilrettelægge og varetage den præhospitale indsats. Til-

svarende er det regionsrådene, der har til opgave at fastlægge mål for responstiderne

i deres region, ligesom det er regionerne, der løbende skal følge de faktiske respons-

tider og på den baggrund vurdere, om der er behov for at tilpasse indsatsen. Sund-

heds- og Ældreministeriet følger responstiderne tæt.

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhente bidrag fra Dan-

ske Regioner. Danske Regioner oplyser følgende:

”Da ske Regio er har ikke opgørelser over, hvad det vil koste

at nedbringe responsti-

derne nationalt.

Flere regioner har udarbejdet lokale og regionale beregninger af omkostningerne for-

bundet med forskellige aspekter af deres responstider. Desto mere velafgrænset og

lokal en beregning stilles op, jo tættere på virkeligheden vil den kunne ramme. Dan-

ske Regioner vurderer, at udarbejdelsen af en beregning på landsplan vil være meget

ressourcekrævende og skulle baseres på en række hypotetiske forudsætninger, som

ikke vil kunne overføres til regionernes driftsmæssige virkelighed.

Det er det enkelte regionsråd, som beslutter serviceniveauet for responstider i hver

region. Planlægningen af det præhospitale beredskab sker tilsvarende i hver af de

fem regioner, mens driften også varetages af private såvel som offentlige leverandø-

rer. Beregninger for udbygning af det præhospitale beredskab og betydningen for re-

sponstider må derfor ske med udgangspunkt i de enkelte regioners eksisterende be-

redskaber og responstider for at sikre, at det kan kobles til den driftsmæssige virke-

lighed.

For at kunne vurdere, hvad det vil koste at udbygge det præhospitale beredskab, og

hvilken betydning det vil få for responstider, vil der i første omgang være behov for

nærmere at definere hvilke mål der skal opnås, og med hvilke midler målene skal op-

nås.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad det vil koste at udbygge ambulance- og akutlægeberedskabet samt helikoptertjenesten med henblik på at få nedbragt responstiderne, til sundheds- og ældreministeren

For eksempel vil det være billigst at nedbringe den gennemsnitlige responstid, hvis

der sættes flere beredskaber ind i de geografiske områder, hvor der er flest udryk-

ningskørsler. Men der kan være andre hensyn end gennemsnitligt lavere responsti-

der, fx at nedbringe responstider i de mest udfordrede geografier.

Samtidig vil det skulle defineres hvilke beredskaber, der skal investeres i med henblik

på at nedbringe responstiderne. Den største udgift er til personalets lønninger

–

der er stor forskel i lønnen til en præhospital akutlæge og en ambulancebehandler.

Samtidig er der forskel i omkostningerne til en bil og en helikopter. Derfor vil der

skulle prioriteres, om det præhospitale beredskab skulle udbygges med henholdsvis

ambulancer, akutbiler eller helikoptere

–

og hvordan disse skulle bemandes. I den

forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at de læger som indgår i det

præhospitale beredskab, er en begrænset ressource, som der også er stort behov for

inde på hospitalerne.

I forhold til at definere såvel mål som midler vil der være behov for regionale løsnin-

ger, der imødekommer regionernes forskellighed i fx geografi og befolkningstæthed,

rekrutteringsmuligheder, hospitalsstruktur og den eksisterende sammensætning af

det præhospitale beredskab. Danske Regioner gør samtidig opmærksom på, at regio-

nerne løbende arbejder med lokal optimering af det præhospitale beredskab.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at desto flere af de samme beredska-

ber der er, jo sjældnere vil de enkelte blive brugt. Det gælder ikke mindst i tyndtbe-

folkede områder, hvor udnyttelsesgraden nogen steder allerede er lav. Derfor vil der

være en aftagende effekt på responstiderne af hvert ekstra beredskab.

Danske Regioner henviser i den forbindelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriets ud-

valg om det præhospitale akutberedskab, som i 2010 vurderede:

”at i frastruktur,

befolkningstæthed, forskellige geografiske forhold som små øer uden fast landforbin-

delse m.v. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tids-

æssige dæk i g.” Tilsvare de gjorde udvalget op ærkso på, at ud yttelsesgra-

den af de enkelte ressourcer nogle steder vil blive ganske lav, hvis der tilføres flere

ambulanceberedskaber eller andre præhospitale enheder med henblik på at øge an-

delen af tilfælde, hvor hjælpen er fremme indenfor 15 minutter. Det fremgik af udval-

gets kortlægning, at udnyttelsesgraden af ambulancer er ganske lav nogle steder i

landet. Nogle steder under 20 %. Det har en betydning dels i forhold til omkostnings-

effektiviteten, dels i forhold til personalets muligheder for at opretholde deres faglige

kompetencer.

”

Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Steiner Bruun

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs

arbejde, Sammenfatning, side 9

Side 2