Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
20. november 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 14 alm. del stillet af udvalget den 22. oktober
2020 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange lovforslag i perioden 2015-20,
der har fået en landdistriktsvurdering?
Svar:
Vejledningen om konsekvensanalyser blev revideret i 2017 for også at
omfatte konsekvenser for landdistrikterne, og de ændrede regler havde
først virkning fra folketingsåret 2017/18.
Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 159 og 160 alm. del stillet af
udvalget den 4. juni 2020, har jeg iværksat en evaluering af den udvidede
praksis for vurdering af lovforslags regionale konsekvenser, herunder
konsekvenser for landdistrikterne. Evalueringen er på nuværende tids-
punkt under udarbejdelse og vil omfatte de fulde folketingsår 2017/18,
2018/19 og 2019/20. Af evalueringen vil det fremgå, i hvor mange lov-
forslag der i disse folketingsår er redegjort for væsentlige regionale kon-
sekvenser, herunder for landdistrikterne.
Erhvervsministeriet er ved at indhente de nødvendige oplysninger fra de
øvrige ministerier. Evalueringen vil blive oversendt til udvalget, når den
er færdig inden udgangen af året.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup