Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2469950_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-6361
Doknr.
454374
Dato
29-10-2021
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 4. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes brugen af landdistriktsfilteret kan gøres obli-
gatorisk eller bindende ifm. vurderingen af et lovforslags konsekvenser, herunder re-
degøre for eventuelle overvejelser i forbindelse hermed?”
Svar:
Det følger af Vejledning om konsekvensanalyser, at lovforslag bør vurderes med hen-
blik på at identificere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrik-
ter. Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, kon-
sekvenser, skal en nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i lovforslagets be-
mærkninger. Dette er også gengivet i Vejledning om lovkvalitet. Det indgår således al-
lerede som en del af ministeriernes lovgivningsarbejde at vurdere et lovforslags regio-
nale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser.
Det ville være muligt at fastsætte, at der af bemærkningerne for alle lovforslag skulle
fremgå en vurdering af lovforslagets konsekvenser for landdistrikter uanset, om lov-
forslaget vurderes at have konsekvenser for landdistrikter eller ej. Ændringen kunne
implementeres ved revision af vejledningerne for lovgivningsarbejdet. Regeringen har
på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre på rammerne for vurdering af lov-
forslags regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek