Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
11. oktober 2021
2021-1976
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 14. september 2021
stillet mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål nr. 103:
Er det ministerens vurdering, at medfinansieringen fra puljen til
grøn omstilling af indenrigsfærger er tilstrækkelig til at få kommu-
nerne til at investere i grønne indenrigsfærger?
Svar:
Det fremgår af den politiske aftale af 19. april 2021 om udmøntning
af midler fra grøn transportpulje II til omstilling af indenrigsfær-
ger, at ”Tilskuddet
vil udgøre 20 pct. af investeringen for den del,
der overstiger investeringsomfanget ved en tilsvarende diesel-
færge. Der ydes 15 pct. tilskud af den øvrige del af investeringen.
For retrofit ydes 25 pct. tilskud.”
Trafikstyrelsen, der administrerer ordningen, havde i sommer de-
res bekendtgørelse om ordningen i høring, og det stod på baggrund
af høringssvarene samt ministeriets øvrige dialog med branchen
klart, at der var et stort ønske om højere tilskudsprocenter, hvis
der skulle komme nok ansøgninger.
Jeg indledte derfor i sensommeren en dialog med forligspartierne
bag de to politiske aftaler om hhv. grøn transportpulje I og II for at
få forhøjet og forenkle tilskudsprocenterne fra en 20-15-25-model
til en samlet tilskudsprocent på 25, uanset om der er tale om nyan-
skaffelse eller retrofit. Forligspartierne støttede op herom, og det er
min opfattelse, at tilskudsprocenten nu er på et for potentielle an-
søgere attraktivt niveau.
For yderligere information se:
Nu bliver det lettere for de danske
færger at bidrage til den grønne omstilling (trm.dk)