UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om at opdatere beregningsgrundlaget for den daværende Venstre-regerings udspil til omlægning af SU-systemet fra 2016, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 19. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig

følgende spørgsmål:

UFU spørgsmål 93

Vil ministeren opdatere beregningsgrundlaget for den daværende Venstrerege-

ringsudspil til omlægning af SU-systemet fra 2016, som fremgår af svaret på

UFU alm. del

–

spørgsmål 56 (folketingsåret 2016-17)?

Svar

14. juni 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Beregningerne for den daværende V-regeringsudspil til omlægning af SU-syste-

met fra 2016 er for nyligt opdateret i UFU alm.del spm. 132 (2019-2020).

Pba. de opdaterede beregninger skønnes reformudspillet at give et provenu på ca.

4,4 mia. kr. Heraf stammer omkring 2,5 mia. kr. fra øget arbejdsudbud som følge

af, at de studerende forventes at komme hurtigere igennem uddannelserne og fra

øget arbejdstid under studiet, jf. tabel 1. Dermed består godt halvdelen af prove-

nuet af positive arbejdsudbudseffekter.

Effekten af reformudspillet fordelt på de seks delelementer viser, at det især er

sænkningen af den overordnede SU-ramme til normeret tid og lige dele SU-stipen-

dium og SU-lån, som giver et øget provenu. Det gælder dels den direkte bespa-

relse på SU, og dels den indirekte effekt gennem øgede incitamenter til arbejde.

Skønnet er behæftet med usikkerhed, da udspillet indebærer en række større æn-

dringer af SU-systemet, der må forventes at medføre betydelige adfærdseffekter.

Ref.-nr.

226612

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om at opdatere beregningsgrundlaget for den daværende Venstre-regerings udspil til omlægning af SU-systemet fra 2016, til uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 1

Forbedring af de offentlige finanser fordelt på direkte virkning og arbejdsudbud, V-regerin-

gens SU-udspil 2016, 2021-pris- og lønniveau

- heraf di-

rekte virk-

ning

2,1

0,4

-0,7

-0,2

0,0

2,0

- heraf ar-

bejdsudbud

1,2

0,0

2,5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Mia. kr., 2021-priser

1. Lige dele stipendium og lån*

2. SU til normeret tid

3. Afdæmpet regulering

4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter endt uddan-

nelse

5. Rentefrit lån under studierne

6. Forhøjet fribeløb

Forbedring af de offentlige finanser

Anm.:

2025

3,4

1,6

0,4

-0,7

-0,2

0,0

4,4

Kilde:

*Initiativet

lige dele stipendium og

lån

indebærer, at SU’en (ekskl. supplerende tillæg til for-

sørgere og mennesker med handicap) reduceres med 20 pct. og, at lånemulighederne for-

bedres tilsvarende. Tallene er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Fuldtidspersoner afrundet til

nærmeste 100.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne fra ”Et

stærkere Danmark

–

Et mere robust SU-system”,

idet der dog er sket en opdatering af data-

grundlaget og en ændring af et mindre antal beregningstekniske antagelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Samlet set forventes udspillet at øge beskæftigelsen med ca. 12.200 fuldtidsper-

sonerm jf. tabel 2.

Tabel 2

Arbejdsudbudseffekter fordelt på øget arbejdstid under og efter studiet, V-regeringens SU-

udspil 2016, fuldtidspersoner

- heraf

øget ar-

bejdstid

under stu-

diet

6.100

5.900

100

6.200

6.000

- heraf

øget ar-

bejdstid

efter stu-

diet

Fuldtidspersoner

2025

1. Lige dele stipendium og lån*

2. SU til normeret tid

4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter endt uddan-

nelse

6. Forhøjet fribeløb

I alt

Anm.:

6.100

5.900

100

12.200

Kilde:

*Initiativet

lige dele stipendium og

lån

indebærer, at SU’en (ekskl. supplerende tillæg til for-

sørgere og mennesker med handicap) reduceres med 20 pct. og, at lånemulighederne for-

bedres tilsvarende. Fuldtidspersoner afrundet til nærmeste 100. Beregningerne er foretaget

med udgangspunkt i forudsætningerne fra Helhedsplan

–

for et stærkere Danmark (2016),

idet der dog er sket en opdatering af datagrundlaget og en ændring af et mindre antal bereg-

ningstekniske antagelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Effekten på forbedringen af de offentlige finanser i tabel 1 og det øgede arbejds-

udbud i tabel 2 for hvert delelement afhænger af rækkefølgen, der er regnet, idet

Side 2/4

delelementerne har overlappende effekter. Det er derfor ikke muligt at bruge resul-

taterne for hvert delelement i andre sammenhænge end reformudspillet.

Beskæftigelsesvirkningen på ca. 12.200 fuldtidspersoner fra omlægningen af SU

systemet stammer overordnet fra nedenstående effekter:

1) Hurtigere færdiggørelse af uddannelsen:

Som følge af forslaget om SU til

normeret studietid forventes især studerende på de lange videregående uddannel-

ser, men også studerende på mellemlange og korte videregående uddannelser at

reducere deres studietidsforsinkelse. Som følge heraf øges beskæftigelsen med

5.900 fuldtidspersoner fra forslaget om SU til normeret tid.

Beskæftigelsesvirkningen af forslaget skal ses i lyset af, at studerende på de

lange videregående uddannelser (inkl. deres bacheloruddannelse) i gennemsnit

forventes at reducere deres studietidsforsinkelse med omkring 5,5 måneder, mens

de studerende på de mellemlange videregående uddannelser og korte videregå-

ende uddannelser forventes at reducere studietiden med henholdsvis 0,8 og 0,4

måneder.

2) Øget arbejde ved siden af studierne:

Det vurderes, at forslaget om reduktion

af SU stipendiet med 20 pct. vil føre til, at den gennemsnitlige SU-modtager vil ar-

bejde lidt mere ved siden af studierne for at opveje reduktionen i stipendiet.

Det vurderes, at SU-modtagere på de videregående uddannelser i gennemsnit vil

øge deres arbejdstid svarende til 55 timer om året, mens de udeboende og hjem-

meboende studerende på ungdomsuddannelserne i gennemsnit vil øge deres ar-

bejdstid svarende til henholdsvis 26 og 8 timer om året.

Den øgede arbejdstid kan både dække over, at studerende, der i dag ikke arbej-

der, vil gøre det fremadrettet, og at studerende, der i dag arbejder, vil øge deres

arbejdstid

–

f.eks. ved at arbejde mere i sommerferien, hvor de studerende typisk

ikke læser men får SU, eller ved at arbejde lidt mere i løbet af året. Det forventes

at øge beskæftigelsen med ca. 6.100 personer fra forslaget om lige dele stipen-

dium og lån.

Beskæftigelsesvirkningen fra øget arbejdstid skal ses i lyset af, at forslaget om lige

dele SU og stipendium påvirker alle SU-modtagere på både ungdomsuddannel-

serne og de videregående uddannelser. Det var i 2019 ca. 482.000 støttemodta-

gere.

Til sammenligning kommer beskæftigelsesvirkningen fra, at de studerende forven-

tes at komme hurtigere igennem studierne primært fra, at studerende på de lange

videregående uddannelser forventes at reducere deres studietidsforsinkelse. På

de lange videregående uddannelser (inkl. akademisk bachelorer) var der ca.

145.000 støttemodtagere i 2019.

3) Øvrige:

Det ekstra beskæftigelsesfradrag og det forhøjede fribeløb skønnes til-

sammen at øge beskæftigelsen med omkring 200 fuldtidspersoner.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/4

Det ekstra beskæftigelsesfradrag vedrører beskæftigelse efter afsluttet uddan-

nelse. For så vidt angår det forhøjede friløb, skønnes der at være en positiv ar-

bejdsudbudsvirkning og en mindre negativ effekt i forhold til studietiden. Samlet

set er beskæftigelseseffekten af det øgede fribeløb positiv, mens provenuvirknin-

gen er negativ på grund af merudgifter til SU.

Opdatering af beregningerne

Beregningerne

er foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne fra ”Et stær-

kere Danmark

–

Et mere robust SU-system”,

idet der dog er sket:



en forbedret opgørelse af målgruppen, som har givet en større målgruppe

på de videregående uddannelser end tidligere og deraf nogle større prove-

nueffekter.



en opdatering af forbrug af SU-klip og erhvervsfrekvenser til det nyeste år

(2019). Data for 2020 er ikke taget i brug, da 2020 betragtes som et anor-

malt år pga. Covid 19.



en opdatering af SU-satser og pris- og lønniveau til 2021



et mindre antal beregningstekniske antagelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 4/4