Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 92
Vil ministeren redegøre for de eksisterende tilbud og særlige ordninger til
studerende, der går på barsel?
Svar
16. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
Uddannelsessøgende har mulighed for ekstra SU i forbindelse med fødsel eller
adoption. Reglerne for SU-fødselsrater og SU-fødselsklip har til hensigt at sikre, at
de uddannelsessøgende ikke behøver at være studieaktive i forbindelse med fød-
sel eller adoption. Da uddannelse er tilrettelagt efter semestre og skoleår, er der
indbygget en vis fleksibilitet i reglerne, så de uddannelsessøgende, der bliver for-
ældre under uddannelsen, kan tilrettelægge udbetaling af SU i forhold til deres
studiemæssige fremdrift.
I SU-reglerne gælder det i dag, at mødre i forbindelse med fødsel eller adoption
har ret til 12 måneders ekstra SU, mens fædre har ret til 6 måneders ekstra SU.
På videregående uddannelser gælder i øvrigt, at hvis både mor og far opfylder be-
tingelserne for at modtage ekstra SU, kan mor overføre op til 6 af sine 12 tildelte
klip til faren. Hertil kommer, at der i SU-systemet også er en forsørgerydelse, der
gives til den uddannelsessøgende, der efter SU-reglerne defineres som forsørger.
Uddannelsessøgende har ret til orlov fra uddannelsen i forbindelse med barsel, og
de kan få dispensation til at blive fritaget fra evt. krav om studiefremdrift mv. på
uddannelsen under barsel. Der er også taget højde for dette i bevillingssystemet
for de videregående uddannelser, hvor udmøntningen af resultattilskuddet bl.a.
opgøres på baggrund af færdiggørelse, dvs. de studerendes gennemsnitlige stu-
dietid. I denne opgørelse er der indlagt et tillæg, som bl.a. tager højde for, at nogle
studerende har en længere færdiggørelsestid som følge af barsel under studiet.
Jeg henviser desuden til min besvarelse af UFU alm. del spørgsmål 91.
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
204042
Side 1/2