Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2332812_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 88 (Alm. del):
I brev af 13. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 88:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 13. januar 2021 fra Susanne
Bjerg om lægesekretær uddannelsen, jf. UFU alm. del - bilag 43 (intern).
Svar:
Kontoruddannelsen, herunder lægesekretær, tages som eux medmindre,
eleven kommer med gymnasial baggrund. Eux er en erhvervsfaglig stu-
dentereksamen, som kombinere en gymnasial uddannelse med en er-
hvervsuddannelse. Hvis en voksen elev har en merkantil uddannelse af
ældre dato uden gymnasiale niveauer, vil eleven have brug for at tilegne
sig de gymnasiale niveauer forud for, at der kan indgås en uddannelsesaf-
tale med et lærested.
Der er mulighed for at opnå godskrivning af relevante praktiske kompe-
tencer i regi af EUV (erhvervsuddannelse for voksne), og eleven kan,
efter en kompetencevurdering, få sin samlede uddannelsestid forkortet,
hvis eleven har relevant forudgående erfaring. Godskrivning og afkort-
ning gives fortrinsvis på den praktiske del af uddannelsen til lægesekre-
tær. F.eks. kan en voksen, der har haft beskæftigelse på et hospital eller i
en privat lægepraksis svarende til 2 års fuldtidsarbejde, få godskrivning
for hele praktikdelen.
Der findes andre merkantile erhvervsuddannelser, hvor der ikke er krav
om eux, f.eks. inden for handelsuddannelsen med forskellige specialer
(indkøbsassistent, logistikassistent, digital handel (B2B) mv.). Den nær-
meste erhvervsskole kan hjælpe med til at udarbejde en realkompetence-
vurdering.
9. februar 2021
Sags nr.:21/01342
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at kommentere henvendelse af 13/1-21 fra Susanne Bjerg om lægesekretær uddannelsen, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2