Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2316411_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. november 2020 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 47
Vil ministeren kommentere på henvendelse sendt til ministeren og medlemmer af
Uddannelses- og Forskningsudvalget fra Lisbeth Ravn af 15. august 2020 om spe-
cialeregler, der diskriminerer studerende med handicap og samtidig redegøre for,
om de nuværende studietids- og gennemførselsregler kan bringe Danmark i ka-
rambolage med FN’s handicapkonvention, og vil ministeren endvidere oplyse, om
ministeren mener, der er behov for en tilpasning af f.eks. specialreglerne, så men-
nesker med handicap får bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse?, jf.
UFU alm. del
bilag 151, folketingsåret 2019-20
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at alle har gode muligheder for at tage en videregå-
ende uddannelse i Danmark. Det gælder også mennesker med handicap. Det
kræver, at uddannelsesreglerne rummer muligheder for individuelle tilpasninger,
når det er nødvendigt for at ligestille den enkelte med øvrige studerende.
De nuværende studietids- og gennemførelsesregler indeholder en række dispen-
sationsmuligheder for studerende med handicap. F.eks. kan der efter uddannel-
sesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen dispenseres fra de generelle
studietids- og gennemførelsesregler samt fra de generelle eksamensregler. En ud-
dannelsesinstitution kan derfor - i overensstemmelse med forskelsbehandlingslo-
vens tilpasningsforpligtelse
træffe de individuelle foranstaltninger, der er nød-
vendige for at give et menneske med handicap mulighed for at gennemføre ud-
dannelsen på lige vilkår med øvrige studerende.
Det er derfor umiddelbart vurderingen, at de eksisterende regler er forenelige med
FN’s
Handicapkonvention.
9. december 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
188090
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1