Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. oktober 2020 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 8
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag ministeriet har taget for at beskytte
danske studerende retssikkerhed, akademiske frihed og ytringsfrihed i Kina i
forbindelse med studieophold i landet ikke mindst i forlængelse af den meget
uklare ordlyd - og dermed fortolkning - af den nye nationale sikkerhedslov, jf.
artiklerne "Academics warn of 'chilling effect' of Hong Kong security law" bragt på
theguardian.com, den 12. oktober 2020 og "Danske universiteter klæder
studerende på til Xi Jinpings censurede Kina: »Vi opfordrer dem til at tænke sig
om«" bragt på berlingske.dk den 7. oktober 2020?
10. november 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Svar
Akademisk frihed er et grundprincip, der skal værnes om. Studerende og ansatte
på videregående uddannelsesinstitutioner skal kunne modtage, søge efter og for-
midle viden uden indblanding fra andre. Det forudsætter en individuel akademisk
frihed for den enkelte studerende og forsker/underviser og institutionel autonomi
for institutionen. Akademisk frihed er nøje forbundet med tanke- og ytringsfrihe-
den, og den er anerkendt som en grundlæggende rettighed i EU’s Charter om
Grundlæggende Rettigheder.
International mobilitet er helt centralt for dansk uddannelse. International mobilitet
er med til at øge kvaliteten af uddannelse og udvikler de studerende både fagligt
og personligt. Det er vigtigt, at internationalt uddannelsessamarbejde finder sted
med fuld respekt for de studerendes grundlæggende rettigheder. Jeg ser med stor
alvor på sager, hvor akademisk frihed eller studerendes ytringsfrihed kommer un-
der pres.
Indførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong rejser en bekymring for op-
retholdelsen af gældende grundlæggende rettigheder herunder akademiske ret-
tigheder og friheder. Det gælder både for borgerne i Hongkong, men også for ud-
lændinge. Den 8. juli 2020 opdaterede Udenrigsministeriet rejsevejledningen til
Kina, Hongkong med følgende tekst:
Side 1/2