Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2307336_0001.png
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Bredgade 43,
1260 København
Att. Kontorchef Nicolai Ebsen
Vedrørende markedsføringsudgifter
Danmarks Tekniske
Universitet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 30. september 2020 udbedt
sig oplysninger om midler anvendt på markedsføringsaktiviteter i 2017, 2018 og
2019.
De ønskede oplysninger findes i vedlagte bilag.
Til opgørelsen af omkostningerne under ordinær uddannelse skal det bemærkes,
at lønandelen er skønsmæssigt estimeret, idet der ikke gennemføres tidsregistre-
ring på dette detaljeringsniveau på DTU.
For så vidt angår omkostningerne til annoncering rettet mod udenlandske stude-
rende, omfatter det i al væsentlighed oversættelse af dansk informationsmateriale
til engelsk, ligesom der i denne sammenhæng ikke skelnes mellem EU-borgere og
ikke-EU borgere. Omkostningerne er derfor ligeligt fordelt mellem de to kategorier.
Omkostningerne til reguleret efter-
og videregående uddannelser er for DTU’s ved-
kommende steget i perioden, hvilket hænger sammen med DTU’s etablering af
centeret DTU
Learn for Life med en samtidig satsning på at øge DTU’s efteruddan-
nelsestilbud til danske virksomheder.
Omkostningerne til markedsføring under indtægtsdækket virksomhed er generelt
meget beskedne i forhold til den samlede årlige omsætning på 300 mio. kr. (2019),
svarende til 0,9 promille.
Øvrige omkostninger til markedsføring er i vidt omfang knyttet til én begivenhed,
High Tech Summit, hvor markedsføringsomkostningen er en iboende nødvendig-
hed og som i øvrigt dækkes via deltagerbetaling.
19. oktober 2020
CNI
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.. 45 25 25 25
Dir. 45 25 10 02
[email protected]
www.dtu.dk
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om erhvervsakademier og professionshøjskoler fortsat bruger midler i udlandet med henblik på at tiltrække studerende fra andre EU-lande, til uddannelses- og forskningsministeren
2307336_0002.png
Omkostninger til stillingsopslag er opgjort med baggrund i den centrale HR-afde-
lings ressourceanvendelse i forbindelse med formidling
af alle DTU’s stillingsop-
slag.
Endelig skal det nævnes, at omkostninger til intern kommunikation ikke er opgjort.
Dels gennemfører DTU ikke tidsregistrering på dette detaljeringsniveau, dels vur-
deres det end ikke meningsfyldt at gøre. I tillæg hertil er det vurderet, at det ikke er
muligt at lave en tilnærmelsesvis skønsmæssig opgørelse af ressourceanvendel-
sen af dette, som i vidt omfang handler om organisationens ”samtale med sig selv”,
men som i høj grad også har et autokommunikativt sigte i forhold til omverdenen,
ikke mindst på de sociale medier.
I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at DTU er forundret over, at mini-
steriet har efterspurgt en række af de nævnte oplysninger, givet at udgangspunktet
var universiteternes omkostninger til markedsføring af uddannelser.
Særligt problematisk forekommer det, hvis markedsføringsomkostninger til efter-
og videregående uddannelse slås i hartkorn med de generelle omkostninger til
markedsføring og oplysninger om DTU’s uddannelser. Det forekommer særdeles
vanskeligt at forestille sig en i samfundet ønsket udvikling om mere livslang læring
realiseret, hvis den i tilknytning hertil nødvendige markedsføring anfægtes, uagtet
af betalingsuddannelserne selvsagt skal kunne finansiere de dermed forbundne
markedsføringsudgifter.
Ligeledes er det problematisk, hvis øvrige kommercielle aktiviteter indblandes i en
samlet opgørelse, da dette er uddannelsesområdet aldeles uvedkommende. Lige-
som enhver IDV aktivitet per definition forudsætter, at denne kan dække alle om-
kostninger der er forbundet hermed og mere til (profit), herunder naturligvis også
markedsføringsomkostninger.
Endelig forekommer det besynderligt, at omkostninger til stillingsannoncering med-
tages, efter som de intet har med markedsføring at gøre. Disse omkostninger knyt-
ter sig til de 1.200
1.300 medarbejdere, som DTU årligt ansætter, og som mere
eller mindre kan ses som en ”lovbunden” omkostning i forbindelse med universite-
tets helt almindelige drift.
Alt i alt finder DTU det misvisende, hvis disse forskellige og fuldstændigt uaf-
hængige omkostningstyper sammenblandes på en måde, som den udsendte ske-
matik indikerer - og uacceptabelt, hvis det efterfølgende skulle blive anvendt som
grundlag for udmøntning af besparelser.
Side 2 af 3
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om erhvervsakademier og professionshøjskoler fortsat bruger midler i udlandet med henblik på at tiltrække studerende fra andre EU-lande, til uddannelses- og forskningsministeren
2307336_0003.png
Som nævnt i anden sammenhæng skal DTU henstille til, at man ved udmøntnin-
gen af besparelser ikke søger disse surrogatbegrundelser med afsæt i noget, der
ikke er, men karakteriseres som markedsføring på trods af, at det alene vedrører
den helt nødvendige oplysning om universitetets uddannelser som forudsætning
for kommende studerendes fremtidige og forhåbentlige rigtige første studievalg.
Venlig hilsen
Claus Nielsen
Universitetsdirektør
Side 3 af 3