Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. november 2020 har Katarina Ammitzbøll (KF) stillet mig følgende
spørgsmål
Alm. del spørgsmål 70
I november 2018 blev der nedsat et Forum for Forskningsfinansiering, hvor
regeringen sammen med bl.a. de private fonde skal drøfte spørgsmålet om de
indirekte omkostninger knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter. Vil
ministeren oplyse, hvad der er kommet ud af disse drøftelser?
16. december 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Svar
Forum for Forskningsfinansiering har siden etableringen i 2018 afholdt tre møder.
Seneste møde blev afholdt i marts 2020. På de tre møder i forummet har bl.a.
emnet om de indirekte omkostninger knyttet til eksternt finansierede
forskningsprojekter været drøftet.
Der er tale om et komplekst emne, og forummet har på møderne bl.a. drøftet
forskellige muligheder for at gå til emnet. Derudover har Uddannelses- og
Forskningsministeriet set på erfaringer fra udlandet, herunder Sverige og
Storbritannien. Universiteterne har afledt af de indledende drøftelser sat gang i et
arbejde, som skal skabe mere transparens i deres omkostninger i forbindelse med
eksternt finansieret forskningsprojekter. Det har tidligere været efterspurgt af bl.a.
flere private fonde.
Arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering har bl.a. som følge af corona-
situationen været sat i bero siden det sidste møde i marts 2020. Jeg ser frem til, at
arbejdet i forummet igen genoptages.
Ref.-nr.
191140
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1