UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvad der forstås ved at ’fokusere på ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i forskning’, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 20. november 2020 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen

Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 68

Det fremgår af samlenotatet til Europaudvalget af den 10. november 2020, at ”Re-

geringen finder, at arbejdet med at forbedre effektiviteten af nationale forsknings-

og innovationssystemer, optimere tværnationalt samarbejde og konkurrence, foku-

sere på ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i forskning og

øge adgangen til og overførsel af videnskabelig viden forsat bør være en del af et

moderniseret europæisk forskningsrum”. Vil ministeren uddybe,

hvad der mere

præcist forstås ved at ’fokusere på ligestilling mellem kønnene og integrering af

kønsaspektet i forskning’, herunder særligt uddybe, hvad der forstås ved ’integre-

ring af kønsaspektet i forskning’? Der henvises til samlenotatet til Europaudvalget,

jf. Europaudvalget, bilag 1. https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmo-

ede/572105/bilag/1/2278100.pdf

Svar

I det europæiske forskningssamarbejde har der gennem mange år været fokus på,

hvordan der kan skabes et bedre grundlag for at udnytte de videnmæssige res-

sourcer i Europa gennem øget ligestilling og fokus på integration af kønsperspekti-

ver i forskningen.

F.eks. har ligestilling og integrering af kønsaspektet i forskning været ét af syv

overordnede fokusområder (2014-2020) i det nuværende arbejde med det euro-

pæiske forskningsrum. Arbejdet har haft fokus på at styrke nationale og europæi-

ske strategier for at fremme flere kvindelige forskere og dermed det samlede ta-

lentpotentiale samt at integrere kønsaspektet, dvs. tage højde for køn i udform-

ning, evaluering og implementering af forskningsprogrammer og -projekter.

Det er en vigtig prioritet for den danske regering, at dette fokus fastholdes

–

både i

EU og i den danske indsats.

Der er behov for at styrke talentudviklingen i europæisk forskning ved at fremme

en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne. Kun ved at tiltrække

og fastholde de bedste forskningstalenter uanset køn kan vi fremme forskning af

17. december 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

193144

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvad der forstås ved at ’fokusere på ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i forskning’, til uddannelses- og forskningsministeren

allerhøjeste kvalitet. Kvinder udgør i dag mere end halvdelen af de færdige kandi-

dater fra de danske universiteter, og næsten lige så mange mænd og kvinder gen-

nemfører en ph.d.-uddannelse. Alligevel er der langt færre kvinder end mænd

blandt de universitetsansatte forskere. Jo længere frem i et typisk karriereforløb

for forskere man kigger, jo lavere er andelen af kvinder. Samtidig stiger andelen af

kvinder blandt forskere fortsat kun langsomt. Derfor er der behov for et fortsat fo-

kus på at skabe bedre kønsbalance i forskningen, hvilket indbefatter lige vilkår og

muligheder for mænd og kvinder. Det gælder i Danmark som i resten af Europa,

og det er dét, der henvises til med begrebet ”ligestilling mellem kønnene”.

”integrere

kønsaspektet i forskning” handler om, at der skal tages højde for køn

og kønsforskelle i tilrettelæggelsen af forskningsprogrammer og projekter. F.eks.

kan biologiske forskelle mellem mænd og kvinder betyde, at der er behov for for-

skellig behandling i forbindelse med sygdom. Det betyder, at effekten af behand-

linger og udviklingen af lægemidler og medicin skal testes på både mænd og kvin-

der. Endvidere kan kulturelle eller sociale forskelle have betydning for de normer,

roller og adfærdsmønstre, mænd og kvinder har. Hvis ikke forskningens design,

evaluering og implementering systematisk tager højde for kønsaspekter, kan væ-

sentlige elementer overses, og i værste fald kan der drages forkerte konklusioner.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 2/2