Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
Samlet redegørelse og
anbefalinger fra RKV-
arbejdsgruppen
videregående niveau
Marts 2020
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
Understøttelse af yderligere brug af RKV på
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
1
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. RKV-arbejdsgruppens opgaver
2. RKV-arbejdsgruppens aktiviteter
3. Potentialer og barrierer i brugen af
RKV
4. Anbefalinger til yderligere brug af RKV
Anbefaling 1: Øget anerkendelse af
praksisfaglige kompetencer
Anbefaling 2: Oplysning og vejledning
Anbefaling 3: Brugervenlighed
Anbefaling 4: Kvalitetssikring
Anbefaling 5: Bredere anvendelse af
RKV
5. Vurdering af behovet for ændringer i
regelsættet
6. Vurdering af mulighederne for at lave
institutionsuafhængige RKV-enheder
7. Afslutning
2
3
3
4
6
6
6
7
7
8
8
9
9
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
2298953_0003.png
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
1. RKV-arbejdsgruppens opgaver
I trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddan-
nelse (2018-2021) af oktober 2017 har regeringen og arbejdsmarkedets par-
ter aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal understøtte øget brug
af realkompetencevurderinger (RKV). Arbejdsgruppens opgaver er følgende:
-
-
-
Kortlægge potentialer og barrierer i forhold til brugen af RKV på det
videregående niveau og komme med anbefalinger til en yderligere
brug af RKV på videregående niveau.
Vurdere om der er behov for ændringer vedr. realkompetencevurderin-
ger i loven om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
met) for voksne.
Vurdere mulighederne for at lave institutionsuafhængige RKV-enhe-
der.
Desuden skal arbejdsgruppen følge og komme med input til det arbejde, som
parterne bag trepartsaftalen har besluttet at igangsætte parallelt, dvs.:
o
Etablering af sektorfælles digitale redskaber til erhvervsakademiernes
og professionshøjskolernes brug af realkompetencevurderinger.
o
Etablering af fælles retningslinjer for realkompetencevurderinger, som
skal understøtte en professionaliseret og mere systematisk anerken-
delse inden for institutionernes udbudte fagområder.
2. RKV-arbejdsgruppens aktiviteter
Arbejdsgruppen har siden april 2018 afholdt en række møder og behandlet
forskellige aspekter af RKV, herunder RKV på erhvervsuddannelsesområdet
samt digitale løsninger. Derudover har flere medlemmer af arbejdsgruppen
deltaget på den internationale konference, VPL Biennalen, som bl.a. handlede
om, hvordan man opbygger gode systemer for RKV. Ift. de internationale ten-
denser på RKV-området ses, at mange lande til dels har de samme udfor-
dringer som Danmark, der dog i sammenligning står godt ift. f.eks. at have en
samlet national lovgivning på plads. På europæisk plan ses generelt et behov
for at få etableret bedre strukturer, så flere får anerkendt deres kompetencer
opnået igennem arbejdslivet. Bl.a. blev det fremhævet, at det er vigtigt med
data for resultater af anerkendelse, former og omfang på området for at
kunne måle progression i forhold til anvendelse af systemer for anerkendelse.
RKV-arbejdsgruppen har desuden afholdt et arbejdsseminar med henblik på
at udarbejde de egentlige anbefalinger. På arbejdsseminaret deltog den nor-
ske RKV-ekspert Tormod Skjerve med et indlæg om erfaringer fra Norge,
hvor man har arbejdet med en model, som kan beskrive kompetencer opnået
i arbejdslivet, således at kompetencerne bedre kan forstås i andre dele af
arbejdslivet samt i det formelle uddannelsessystem.
På et af arbejdsgruppens møder blev EVA’s evaluering fra 2019: ”Realkom-
petencevurdering (RKV) på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet i
Danmark – udviklingen fra 2010-2018” præsenteret. EVA har i sin evaluering
af RKV-systemet i Danmark i 2018 vist, at der siden 2010 er sket en stigning
i anvendelsen af RKV, især på akademi- og diplomuddannelserne. Evaluerin-
gen viser også, at alle udbyderne af disse uddannelser finder, at ideen om
RKV er god. Det er et godt udgangspunkt, men EVA peger også på en række
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
3
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
2298953_0004.png
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
udfordringer i det danske RKV-system, herunder at RKV på akademi- og di-
plomuddannelserne i 2017/2018 primært blev brugt til at give adgang til ud-
dannelserne og ikke til godskrivning /udstedelse af kompetencebeviser for et
eller flere moduler og dermed afkortning af uddannelsen. Det peger på, at den
enkelte ansøger ikke får udnyttet sine realkompetencer fuldt ud i forbindelse
med efter- og videreuddannelse.
Det bemærkes i øvrigt, at EVA-rapporten giver et rigtig fint overblik over
området, men dog har den begrænsning, at det alene er uddannelsesinstitu-
tionerne, der er spurgt, og at man derved i begrænset omfang får brugernes
eller virksomhedernes perspektiver med. Disse perspektiver er inddraget via
arbejdsgruppen.
3. Potentialer og barrierer i brugen af RKV
Globaliseringen, digitaliseringen og den demografiske udvikling medfører
både stadigt hurtigere forandringer på arbejdsmarkedet, og at arbejdslivet
bliver forlænget. Det udgør en voksende udfordring for arbejdsstyrkens til-
pasningsevne og virksomhedernes konkurrenceevne, og det skærper behovet
for, at arbejdsstyrken er omstillingsparat og har høj mobilitet. Arbejdsmarke-
det bliver i stigende grad specialiseret, og medarbejderne opnår ofte et fag-
ligt niveau inden for deres område, som ligger ud over deres formelle uddan-
nelsesniveau.
Bl.a. øget anvendelse af teknologi vil medføre et stigende behov for, at med-
arbejdere har bedre muligheder for livslang opkvalificering også i det offent-
lige efter- og videreuddannelsessystem. I et effektivt og velfungerende ef-
ter- og videreuddannelsessystem er det vigtigt, at der er sammenhæng mel-
lem de kompetencer, der opbygges i karriereforløbet og den formelle uddan-
nelse, der udbydes på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt at aner-
kende og udnytte den enkeltes realkompetencer fuldt ud i forbindelse med
efter- og videreuddannelse.
Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer
uanset hvor og hvordan, de er erhvervet. Alt tæller således med, uanset om
realkompetencen er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdsli-
vet, i fritiden i folkeoplysningen, foreningslivet, familielivet, under privat eller
offentligt udbudte kurser uden ECTS-point mv., og uanset om den er teore-
tisk eller praksisnær.
En realkompetencevurdering (RKV) inden for efter- og videreuddannelses-
systemet indebærer, at personer kan få vurderet og anerkendt deres real-
kompetencer med akademi- og diplomuddannelserne som ’målestok’. En
sådan vurdering er et tilbud til og en ret for den enkelte. Vurderingen inden
for det videregående uddannelsessystem kan bruges i forbindelse med:
Adgang til en akademi- eller diplomuddannelse
Afkortning: anerkendelse af kompetencer, der svarer til dele af eller en
hel akademi- eller diplomuddannelse
RKV kan med fordel spille en større rolle i fremtiden, end tilfældet er i dag. Et
mere velfungerende RKV-system kan være med til at understøtte en mere
effektiv synliggørelse, anerkendelse og udnyttelse af allerede tilegnede real-
kompetencer. Et velfungerende RKV-system kan eksempelvis give faglærte
en lettere vej ind i de videregående uddannelser.
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
4
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
Der er således potentialer i, at alle uanset uddannelsesniveau har mulighed
for at blive realkompetencevurderet i forhold til det formelle voksen- og ef-
teruddannelsessystem og kan modtage anerkendelse for erhvervede kom-
petencer. Der er særligt et potentiale ift. afkortning af uddannelsesforløb,
idet godskrivning af moduler ikke er så udbredt. De samfundsmæssige ge-
vinster ved et styrket RKV-system er bl.a. større fleksibilitet i uddannelserne
og mulighed for, at den enkelte kan omstille sig i løbet af sit arbejdsliv, hvilket
kan være med til at understøtte beskæftigelsen. Derudover er der tegn på, at
veludførte RKV-forløb kan styrke uddannelsesmotivationen hos ansøgeren.
Det eksisterende RKV-system fungerer imidlertid ikke optimalt, og der gen-
nemføres relativt få RKV-forløb, som nævnt særligt ift. afkortning af uddan-
nelsesforløb. Det skyldes bl.a., at det generelle kendskab i befolkningen til
muligheden for at få en RKV og fordelene ved det er begrænset samtidig
med, at det set fra et brugerperspektiv kan være svært at gennemskue, hvad
gevinsten er ift. tiden, arbejdet og udgiften, idet selve RKV-ansøgningspro-
cessen kan være krævende og langtrukken. Ansøgere, der møder systemet,
forstår ikke nødvendigvis, hvad RKV er, og hvad der skal dokumenteres og
vurderes. Der er et behov for et større fokus på den enkelte ansøgers ople-
velse og øget fokus på brugervenligheden. En RKV er ikke en eksamen, men
et samarbejde mellem ansøger og RKV-vejleder, som sammen skal finde ud
af, hvad ansøger kan, og hvordan det kan dokumenteres og potentielt føre til
et bevis, der enten giver adgang til en uddannelse eller ret til afkortning.
En forudsætning for et velfungerende RKV-system er, at den enkeltes kom-
petencer indgår i vurdering og om muligt anerkendes, uanset hvor og hvordan
de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet, og at de an-
vendte metoder sikrer, at brugere og aftagere på arbejdsmarkedet og i ud-
dannelsessystemet finder vurderingerne pålidelige og troværdige og dermed
har tillid til resultatet. Kvalitetsindikatorer i RKV-arbejdet er bl.a. anvendelse
af dokumentation, som sikrer, at afgørelserne kan efterprøves (pålidelighed
og gennemsigtighed), procedurebeskrivelser for institutionernes arbejde med
RKV, kriterier eller standarder til brug ved RKV, offentligt tilgængelig infor-
mation om institutionens procedurer og standarder for RKV, fx på uddannel-
sesinstitutionens hjemmeside, inddragelse af centrale interessenter i kvali-
tetsarbejdet og obligatoriske kurser for medarbejdere, der skal arbejde med
RKV.
Der er indikationer på, at der mangler et større fokus på kvalitet i RKV-arbej-
det på den enkelte institution samt på tværs af institutionerne. Dette ses bl.a.
ved, at det på den enkelte institution i selve RKV-sagsbehandlingen kan
være en udfordring at fastholde det individuelle fokus og samtidigt foretage
så objektive vurderinger som muligt, idet institutionerne kan komme til at
konkurrere om de samme studerende, og der kan være en risiko for, at nogen
sænker kravene for at få flere ind. Dette kan være en udfordring ift., at insti-
tutionerne er forpligtede til at anerkende hinandens RKV’er. Uddannelsesin-
stitutionerne mangler fælles retningslinjer og procedurer på tværs samt en
fælles forståelse af god praksis for at understøtte en ensartet sagsbehand-
ling og kvalitet ift. information, vejledning, vurdering, metoder og bedømmer-
kompetencer.
Formålet med at anerkende realkompetencer er at styrke den enkeltes mu-
ligheder i et bredt karriereperspektiv. Det handler om at gøre realkompeten-
cer synlige og nyttige for den enkelte og samfundet – og det behøver ikke
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
nødvendigvis at involvere uddannelsessystemet. Kortlægning og dokumen-
tation af realkompetencer kan ofte i sig selv hjælpe den enkelte med at sætte
ord på sine kompetencer og sætte dem i spil i en ny sammenhæng – f.eks. i
et nyt job. Her er der ofte mere behov for vejledning end for vurdering. At
arbejde med realkompetencer er desuden en læreproces, som giver grundlag
for og mod på at lære mere. Det kunne derfor være ønskeligt for ansøgere, at
det også var muligt at få foretaget en vurdering af sine kompetencer målt i
relation til arbejdslivet, sektor og brancher. En sådan brug af RKV, der i højere
grad tager udgangspunkt i borgeren og dennes kompetencer, kunne støtte
borgerens karriereperspektiv samt mobilitet i og på tværs af sektorer.
4. Anbefalinger til yderligere brug af RKV
Nedenfor følger en række anbefalinger til, hvordan RKV-systemet kan juste-
res, så RKV bliver en mere integreret del af det videregående efter- og vide-
reuddannelsessystem, og så aktiviteten stiger. Derved kan de potentielle for-
dele ved systemet høstes. Anbefalingerne er kategoriseret på følgende
måde:
1)
2)
3)
4)
5)
Øget anerkendelse af praksisfaglige kompetencer
Oplysning og vejledning
Brugervenlighed
Kvalitetssikring
Anvendelse af RKV i et bredere perspektiv
Anbefaling 1: Øget anerkendelse af praksisfaglige kompetencer
Der skal lægges mere vægt på anerkendelse af praksisfaglige kompetencer som led i
RKV i forhold til adgang og afkortning af akademi- og diplomuddannelser
Dette kan ske på følgende måde:
o
Udvikling af fælles standarder og kriterier for, hvordan kompetencer,
som er erhvervet på arbejdsmarkedet, kan omsættes og vurderes i
forhold til adgang og afkortning af akademi- og diplomuddannelser. I
vurderingen skal sikres, at der anvendes en variation af vurderings-
redskaber, afstemt efter målgruppeforudsætninger og kompetence-
form, fx praksisfaglige kompetencer.
Anbefaling 2: Oplysning og vejledning
Borgerne bør i højere grad sikres information og vejledning om mulighederne og
fordelene ved en RKV
Dette kan ske på følgende måde:
o
Udbyderne intensiverer deres eksterne information om deres
RKV-tilbud løbende. Alle potentielle kursister bør eksempelvis
blive oplyst om muligheden for RKV forud for et efteruddannel-
sesforløb samt om, at et RKV-bevis kan anvendes på tværs af
alle institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse. Der
bør også være målrettede informations- og vejledningsindsat-
ser til potentielle ansøgere om mulighederne for at ansøge om
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
6
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
o
en RKV og fordelene ved det. Det kan være med anvendelse af
”personaer” (rollemodeller), eksempler og videomateriale, her-
under eksempler på anerkendelse af arbejdslivskompetencer i
RKV-sammenhæng, hvor de gode historier om RKV formidles.
Den institutionsuafhængige vejledningsindsats omkring RKV
øges, f.eks. via øget oplysning på ug.dk, voksenuddannelse.dk,
Studievalg Danmark, eVejledning og andre relevante aktører
såsom jobcentre, integrationscentre, faglige organisationer mv.
UFM bør gå i dialog med de relevante aktører ift. en øget oplys-
ning.
Anbefaling 3: Brugervenlighed
Det skal være nemmere for en ansøger at formidle sine kompetencer i en screenings-
og ansøgningsproces
Dette kan ske på følgende måde:
o
Udbyderne skal sørge for at gøre RKV lettere tilgængeligt
for brugerne i hele landet ved bl.a. at sikre centrale og tyde-
lige indgangspunkter online og offline.
o
De allerede igangsatte initiativer vedr. digitale redskaber og
løsninger skal sikre brugeren en let og smidig proces og skal
også kunne anvendes ift. indledende screening. Der bør sik-
res en smidig overgang mellem de forskellige digitale red-
skaber, herunder den kommende portal for RKV og voksen-
uddannelse.dk
o
Udbyderne skal sørge for, at information til ansøgerne til-
passes og gøres let forståelig, ligesom der bør fokuseres på,
at materiale og dokumentation, der kræves af ansøgeren, er
let tilgængeligt og enkelt at fremskaffe, f.eks. ved digital til-
gængelighed af eksamensbeviser.
Anbefaling 4: Kvalitetssikring
Der anbefales et skærpet fokus på sikring af kvaliteten i RKV-arbejdet på den enkelte
institution samt på tværs af institutionerne
Dette kan ske på følgende måde:
o
Det allerede i gangsatte initiativ vedr. fælles retningslinjer
på tværs af uddannelsesinstitutioner skal sikre, at RKV fun-
gerer på samme måde, uanset hvilken institution der er tale
om særligt ift. følgende: sagsbehandling, procedurer, kvali-
tetskriterier (f.eks. pålidelighed, gennemsigtighed), informa-
tion/vejledning, anerkendelse af private uddannelser og an-
dre uddannelser, som ikke er en del af det formelle uddan-
nelsessystem, udvikling af RKV-praksis ift. fagspecifikke
kurser mv.
o
Oprettelse af et nationalt formaliseret RKV-vidensnetværk
forankret i UFM med obligatorisk deltagelse fra sektoren,
som kan arbejde videre med bl.a. kvalitetskriterier for RKV,
erfaringsudveksling og besvarelse af principielle spørgsmål
mv.
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
7
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
o
o
Central og koordineret monitorering af fx aktivitet og del-
tagerpriser. På baggrund af input fra institutionerne udar-
bejder UFM årligt en redegørelse for status på området med
henblik på at styrke transparensen og som en vigtig kilde til
statistik og evalueringer af RKV på nationalt plan. Redegø-
relserne gøres tilgængelige på UFM’s hjemmeside, ligesom
arbejdsmarkedets parter løbende orienteres om status på
området.
Styrket professionalisering af medarbejdere, der arbejder
med RKV. Den pågældende institution skal sikre, at de rele-
vante medarbejdere har et solidt og opdateret kendskab til
området, herunder lovgivning, procedurer, kriterier samt det
arbejdsmarked, der skal vurderes kompetencer ud fra. Kom-
petenceudviklingsaktiviteterne kan fx udbydes af NVR,
Program for Realkompetence, VIA University College som
særskilte moduler eller som kortere kurser, f.eks. online. Per-
soner, der arbejder med vejledning mere generelt (f.eks. fra
eVejledningen og Studievalg Danmark), og som skal hjælpe
med at udbrede kendskabet til RKV, bør også kompetence-
udvikles.
Anbefaling 5: Bredere anvendelse af RKV
Der bør sikres en bredere anvendelse af RKV i et karriere-, mobilitets- og
rekrutteringsperspektiv
Dette kan ske på følgende måde:
o
At der igangsættes et udviklingsarbejde om fastlæggelse af proce-
durer, standarder og kriterier for anerkendelse af brancherelaterede
og praksisnære realkompetencer i en uddannelsessammenhæng,
hvor vurdering og anerkendelse af læringsudbytte relateres til en
indplacering af arbejdsbaseret læringsudbytte, fx i kvalifikations-
rammen for livslang læring. Alternativt kan indplaceringen ske i et ar-
bejdsmarkedsrettet kompetencekatalog, som kortlægger kvalifikati-
oner og kompetencer, og som evt. er. koordineret med det kompeten-
ceværktøj, der er under udvikling i Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsgruppen anbefaler, at regelsættet på området saneres for at tydelig-
gøre hvilke regler, der er gældende i hvilke situationer, særligt i forbindelse
med optagelse/adgang, hvor der er flere forskellige retskilder og fortolk-
ningsmuligheder. Dette er med til at øge risikoen for en uensartet sagsbe-
handling på tværs af uddannelsesinstitutionerne. En regelsanering bør også
bidrage til at skabe klarhed omkring terminologien på området, eksempelvis
anvendes betegnelsen ”realkompetencevurdering” i relation til nogle uddan-
nelser, mens ”individuel kompetencevurdering” anvendes til andre.
5. Vurdering af behovet for ændringer i regelsættet
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
8
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
2298953_0009.png
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
RKV-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for etablering af en instituti-
onsuafhængig enhed til varetagelse af RKV. Nogle af fordelene ved sådan
en enhed kan være:
- Hurtig etablering og implementering af fællesstandarder og procedu-
rer og potentielt flere afkortninger
- Styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der arbejder med
RKV.
Der kan dog også være en række kvalitetsmæssige ulemper forbundet med
det, herunder:
- Manglende geografisk nærhed til kursisterne og de relevante uddan-
nelser
- Faglig afkobling mellem RKV og den enkelte uddannelse, som RKV’en
retter sig imod, hvilket kan føre til kvalitetsudfordringer.
Anbefalingerne om oplysning og vejledning samt kvalitetssikring på tværs af
institutionerne vil kunne imødekomme nogle af de udfordringer, som en insti-
tutionsuafhængig enhed ville skulle løse. Det igangsatte sektorprojekt om
etablering af sektorfælles retningslinjer og digitale redskaber for RKV har
også til formål at imødekomme flere af de udfordringer, som en institutions-
uafhængig RKV-enhed skulle løse, herunder ensartethed i praksis og kvalitet
på tværs af landet.
På den baggrund anbefales det, at der ikke på nuværende tidspunkt oprettes
en institutionsuafhængig enhed, men at der gennemføres en evaluering af
institutionernes varetagelse af RKV-opgaven umiddelbart efter sektorpro-
jekts afslutning.
6. Vurdering af mulighederne for at lave institutionsuaf-
hængige RKV-enheder
7. Afslutning
Formålet med anbefalingerne er at gøre det mere attraktivt for både bor-
gerne at søge og for uddannelsesinstitutionerne at markedsføre og udbyde
RKV, så RKV-aktiviteten øges, og ansøgernes kompetencer udnyttes bedst
muligt. En vigtig præmis for anbefalingerne er derfor, at den forventede
øgede RKV-aktivitet ikke bliver en byrde for institutionerne, men at de fort-
sat kompenseres inden for rammerne af den nuværende takst. Det er samti-
dig forventningen, at en vellykket implementering af anbefalingerne vil være
med til at lette administrationen omkring RKV, så der sikres en mere syste-
matisk brug af RKV og et mindre ressourcetræk pr. RKV.
Med det sektorfælles forsknings- og udviklingsprojekt ”Etablering af sektor-
fælles digitale redskaber og fælles retningslinjer for realkompetencevurde-
ringer” er der taget forskud på implementeringen af flere af anbefalingerne.
Projektet bæres igennem i tæt samarbejde mellem og inddragelse af udby-
derne fra de to sektorer – erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der er
bevilget samlet ca. 10. mio. til projektet, som løber frem til udgangen af 2022
1
.
1
For nærmere info om det dobbelte sektorprojekt henvises til bilaget med projektbeskrivelse.
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
9
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren
Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen
Det er vigtigt, at der løbende fremadrettet følges op på RKV-gruppens ar-
bejde med henblik på at understøtte øget brug af RKV på det videregående
område. Som led i denne opfølgning kan arbejdsmarkedets parter orienteres
om arbejdet og komme med input i forbindelse med opfølgning på anbefalin-
gerne fra arbejdsgruppen, herunder de anbefalinger, der løftes i regi af det
dobbelte sektorfælles projekt, eksempelvis i fungerende arbejdsgrupper som
VEU-arbejdsgruppen indtil dennes udløb i 2021.
RKV-arbejdsgruppen har haft akademi- og diplomuddannelser som gen-
standsområde, men ser også nogle fordele ved, at masteruddannelserne
kunne blive omfattet af mulighederne for RKV, idet det kan være med til at
fjerne barrierer for ansøgere, som ellers møder afslag for optag på uddannel-
serne. Der kan derfor overvejes afdækning af potentialet for at indføre RKV
på udvalgte fagområder inden for masteruddannelser med henblik på optag
eller afkortning. En sådan undersøgelse vil i givet fald skulle drøftes med uni-
versiteterne og øvrige udbydere af masteruddannelser inden mulig igang-
sættelse.
Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
10