UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Samlet redegørelse og

anbefalinger fra RKV-

arbejdsgruppen

videregående niveau

Marts 2020

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

Understøttelse af yderligere brug af RKV på

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

Indholdsfortegnelse

1. RKV-arbejdsgruppens opgaver

2. RKV-arbejdsgruppens aktiviteter

3. Potentialer og barrierer i brugen af

RKV

4. Anbefalinger til yderligere brug af RKV

Anbefaling 1: Øget anerkendelse af

praksisfaglige kompetencer

Anbefaling 2: Oplysning og vejledning

Anbefaling 3: Brugervenlighed

Anbefaling 4: Kvalitetssikring

Anbefaling 5: Bredere anvendelse af

RKV

5. Vurdering af behovet for ændringer i

regelsættet

6. Vurdering af mulighederne for at lave

institutionsuafhængige RKV-enheder

7. Afslutning

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

1. RKV-arbejdsgruppens opgaver

I trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddan-

nelse (2018-2021) af oktober 2017 har regeringen og arbejdsmarkedets par-

ter aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal understøtte øget brug

af realkompetencevurderinger (RKV). Arbejdsgruppens opgaver er følgende:

Kortlægge potentialer og barrierer i forhold til brugen af RKV på det

videregående niveau og komme med anbefalinger til en yderligere

brug af RKV på videregående niveau.

Vurdere om der er behov for ændringer vedr. realkompetencevurderin-

ger i loven om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-

met) for voksne.

Vurdere mulighederne for at lave institutionsuafhængige RKV-enhe-

der.

Desuden skal arbejdsgruppen følge og komme med input til det arbejde, som

parterne bag trepartsaftalen har besluttet at igangsætte parallelt, dvs.:

Etablering af sektorfælles digitale redskaber til erhvervsakademiernes

og professionshøjskolernes brug af realkompetencevurderinger.

Etablering af fælles retningslinjer for realkompetencevurderinger, som

skal understøtte en professionaliseret og mere systematisk anerken-

delse inden for institutionernes udbudte fagområder.

2. RKV-arbejdsgruppens aktiviteter

Arbejdsgruppen har siden april 2018 afholdt en række møder og behandlet

forskellige aspekter af RKV, herunder RKV på erhvervsuddannelsesområdet

samt digitale løsninger. Derudover har flere medlemmer af arbejdsgruppen

deltaget på den internationale konference, VPL Biennalen, som bl.a. handlede

om, hvordan man opbygger gode systemer for RKV. Ift. de internationale ten-

denser på RKV-området ses, at mange lande til dels har de samme udfor-

dringer som Danmark, der dog i sammenligning står godt ift. f.eks. at have en

samlet national lovgivning på plads. På europæisk plan ses generelt et behov

for at få etableret bedre strukturer, så flere får anerkendt deres kompetencer

opnået igennem arbejdslivet. Bl.a. blev det fremhævet, at det er vigtigt med

data for resultater af anerkendelse, former og omfang på området for at

kunne måle progression i forhold til anvendelse af systemer for anerkendelse.

RKV-arbejdsgruppen har desuden afholdt et arbejdsseminar med henblik på

at udarbejde de egentlige anbefalinger. På arbejdsseminaret deltog den nor-

ske RKV-ekspert Tormod Skjerve med et indlæg om erfaringer fra Norge,

hvor man har arbejdet med en model, som kan beskrive kompetencer opnået

i arbejdslivet, således at kompetencerne bedre kan forstås i andre dele af

arbejdslivet samt i det formelle uddannelsessystem.

På et af arbejdsgruppens møder blev EVA’s evaluering fra 2019: ”Realkom-

petencevurdering (RKV) på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet i

Danmark – udviklingen fra 2010-2018” præsenteret. EVA har i sin evaluering

af RKV-systemet i Danmark i 2018 vist, at der siden 2010 er sket en stigning

i anvendelsen af RKV, især på akademi- og diplomuddannelserne. Evaluerin-

gen viser også, at alle udbyderne af disse uddannelser finder, at ideen om

RKV er god. Det er et godt udgangspunkt, men EVA peger også på en række

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

udfordringer i det danske RKV-system, herunder at RKV på akademi- og di-

plomuddannelserne i 2017/2018 primært blev brugt til at give adgang til ud-

dannelserne og ikke til godskrivning /udstedelse af kompetencebeviser for et

eller flere moduler og dermed afkortning af uddannelsen. Det peger på, at den

enkelte ansøger ikke får udnyttet sine realkompetencer fuldt ud i forbindelse

med efter- og videreuddannelse.

Det bemærkes i øvrigt, at EVA-rapporten giver et rigtig fint overblik over

området, men dog har den begrænsning, at det alene er uddannelsesinstitu-

tionerne, der er spurgt, og at man derved i begrænset omfang får brugernes

eller virksomhedernes perspektiver med. Disse perspektiver er inddraget via

arbejdsgruppen.

3. Potentialer og barrierer i brugen af RKV

Globaliseringen, digitaliseringen og den demografiske udvikling medfører

både stadigt hurtigere forandringer på arbejdsmarkedet, og at arbejdslivet

bliver forlænget. Det udgør en voksende udfordring for arbejdsstyrkens til-

pasningsevne og virksomhedernes konkurrenceevne, og det skærper behovet

for, at arbejdsstyrken er omstillingsparat og har høj mobilitet. Arbejdsmarke-

det bliver i stigende grad specialiseret, og medarbejderne opnår ofte et fag-

ligt niveau inden for deres område, som ligger ud over deres formelle uddan-

nelsesniveau.

Bl.a. øget anvendelse af teknologi vil medføre et stigende behov for, at med-

arbejdere har bedre muligheder for livslang opkvalificering også i det offent-

lige efter- og videreuddannelsessystem. I et effektivt og velfungerende ef-

ter- og videreuddannelsessystem er det vigtigt, at der er sammenhæng mel-

lem de kompetencer, der opbygges i karriereforløbet og den formelle uddan-

nelse, der udbydes på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt at aner-

kende og udnytte den enkeltes realkompetencer fuldt ud i forbindelse med

efter- og videreuddannelse.

Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer

uanset hvor og hvordan, de er erhvervet. Alt tæller således med, uanset om

realkompetencen er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdsli-

vet, i fritiden i folkeoplysningen, foreningslivet, familielivet, under privat eller

offentligt udbudte kurser uden ECTS-point mv., og uanset om den er teore-

tisk eller praksisnær.

En realkompetencevurdering (RKV) inden for efter- og videreuddannelses-

systemet indebærer, at personer kan få vurderet og anerkendt deres real-

kompetencer med akademi- og diplomuddannelserne som ’målestok’. En

sådan vurdering er et tilbud til og en ret for den enkelte. Vurderingen inden

for det videregående uddannelsessystem kan bruges i forbindelse med:



Adgang til en akademi- eller diplomuddannelse



Afkortning: anerkendelse af kompetencer, der svarer til dele af eller en

hel akademi- eller diplomuddannelse

RKV kan med fordel spille en større rolle i fremtiden, end tilfældet er i dag. Et

mere velfungerende RKV-system kan være med til at understøtte en mere

effektiv synliggørelse, anerkendelse og udnyttelse af allerede tilegnede real-

kompetencer. Et velfungerende RKV-system kan eksempelvis give faglærte

en lettere vej ind i de videregående uddannelser.

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

Der er således potentialer i, at alle uanset uddannelsesniveau har mulighed

for at blive realkompetencevurderet i forhold til det formelle voksen- og ef-

teruddannelsessystem og kan modtage anerkendelse for erhvervede kom-

petencer. Der er særligt et potentiale ift. afkortning af uddannelsesforløb,

idet godskrivning af moduler ikke er så udbredt. De samfundsmæssige ge-

vinster ved et styrket RKV-system er bl.a. større fleksibilitet i uddannelserne

og mulighed for, at den enkelte kan omstille sig i løbet af sit arbejdsliv, hvilket

kan være med til at understøtte beskæftigelsen. Derudover er der tegn på, at

veludførte RKV-forløb kan styrke uddannelsesmotivationen hos ansøgeren.

Det eksisterende RKV-system fungerer imidlertid ikke optimalt, og der gen-

nemføres relativt få RKV-forløb, som nævnt særligt ift. afkortning af uddan-

nelsesforløb. Det skyldes bl.a., at det generelle kendskab i befolkningen til

muligheden for at få en RKV og fordelene ved det er begrænset samtidig

med, at det set fra et brugerperspektiv kan være svært at gennemskue, hvad

gevinsten er ift. tiden, arbejdet og udgiften, idet selve RKV-ansøgningspro-

cessen kan være krævende og langtrukken. Ansøgere, der møder systemet,

forstår ikke nødvendigvis, hvad RKV er, og hvad der skal dokumenteres og

vurderes. Der er et behov for et større fokus på den enkelte ansøgers ople-

velse og øget fokus på brugervenligheden. En RKV er ikke en eksamen, men

et samarbejde mellem ansøger og RKV-vejleder, som sammen skal finde ud

af, hvad ansøger kan, og hvordan det kan dokumenteres og potentielt føre til

et bevis, der enten giver adgang til en uddannelse eller ret til afkortning.

En forudsætning for et velfungerende RKV-system er, at den enkeltes kom-

petencer indgår i vurdering og om muligt anerkendes, uanset hvor og hvordan

de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet, og at de an-

vendte metoder sikrer, at brugere og aftagere på arbejdsmarkedet og i ud-

dannelsessystemet finder vurderingerne pålidelige og troværdige og dermed

har tillid til resultatet. Kvalitetsindikatorer i RKV-arbejdet er bl.a. anvendelse

af dokumentation, som sikrer, at afgørelserne kan efterprøves (pålidelighed

og gennemsigtighed), procedurebeskrivelser for institutionernes arbejde med

RKV, kriterier eller standarder til brug ved RKV, offentligt tilgængelig infor-

mation om institutionens procedurer og standarder for RKV, fx på uddannel-

sesinstitutionens hjemmeside, inddragelse af centrale interessenter i kvali-

tetsarbejdet og obligatoriske kurser for medarbejdere, der skal arbejde med

RKV.

Der er indikationer på, at der mangler et større fokus på kvalitet i RKV-arbej-

det på den enkelte institution samt på tværs af institutionerne. Dette ses bl.a.

ved, at det på den enkelte institution i selve RKV-sagsbehandlingen kan

være en udfordring at fastholde det individuelle fokus og samtidigt foretage

så objektive vurderinger som muligt, idet institutionerne kan komme til at

konkurrere om de samme studerende, og der kan være en risiko for, at nogen

sænker kravene for at få flere ind. Dette kan være en udfordring ift., at insti-

tutionerne er forpligtede til at anerkende hinandens RKV’er. Uddannelsesin-

stitutionerne mangler fælles retningslinjer og procedurer på tværs samt en

fælles forståelse af god praksis for at understøtte en ensartet sagsbehand-

ling og kvalitet ift. information, vejledning, vurdering, metoder og bedømmer-

kompetencer.

Formålet med at anerkende realkompetencer er at styrke den enkeltes mu-

ligheder i et bredt karriereperspektiv. Det handler om at gøre realkompeten-

cer synlige og nyttige for den enkelte og samfundet – og det behøver ikke

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

nødvendigvis at involvere uddannelsessystemet. Kortlægning og dokumen-

tation af realkompetencer kan ofte i sig selv hjælpe den enkelte med at sætte

ord på sine kompetencer og sætte dem i spil i en ny sammenhæng – f.eks. i

et nyt job. Her er der ofte mere behov for vejledning end for vurdering. At

arbejde med realkompetencer er desuden en læreproces, som giver grundlag

for og mod på at lære mere. Det kunne derfor være ønskeligt for ansøgere, at

det også var muligt at få foretaget en vurdering af sine kompetencer målt i

relation til arbejdslivet, sektor og brancher. En sådan brug af RKV, der i højere

grad tager udgangspunkt i borgeren og dennes kompetencer, kunne støtte

borgerens karriereperspektiv samt mobilitet i og på tværs af sektorer.

4. Anbefalinger til yderligere brug af RKV

Nedenfor følger en række anbefalinger til, hvordan RKV-systemet kan juste-

res, så RKV bliver en mere integreret del af det videregående efter- og vide-

reuddannelsessystem, og så aktiviteten stiger. Derved kan de potentielle for-

dele ved systemet høstes. Anbefalingerne er kategoriseret på følgende

måde:

Øget anerkendelse af praksisfaglige kompetencer

Oplysning og vejledning

Brugervenlighed

Kvalitetssikring

Anvendelse af RKV i et bredere perspektiv

Anbefaling 1: Øget anerkendelse af praksisfaglige kompetencer

Der skal lægges mere vægt på anerkendelse af praksisfaglige kompetencer som led i

RKV i forhold til adgang og afkortning af akademi- og diplomuddannelser

Dette kan ske på følgende måde:

Udvikling af fælles standarder og kriterier for, hvordan kompetencer,

som er erhvervet på arbejdsmarkedet, kan omsættes og vurderes i

forhold til adgang og afkortning af akademi- og diplomuddannelser. I

vurderingen skal sikres, at der anvendes en variation af vurderings-

redskaber, afstemt efter målgruppeforudsætninger og kompetence-

form, fx praksisfaglige kompetencer.

Anbefaling 2: Oplysning og vejledning

Borgerne bør i højere grad sikres information og vejledning om mulighederne og

fordelene ved en RKV

Dette kan ske på følgende måde:

Udbyderne intensiverer deres eksterne information om deres

RKV-tilbud løbende. Alle potentielle kursister bør eksempelvis

blive oplyst om muligheden for RKV forud for et efteruddannel-

sesforløb samt om, at et RKV-bevis kan anvendes på tværs af

alle institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse. Der

bør også være målrettede informations- og vejledningsindsat-

ser til potentielle ansøgere om mulighederne for at ansøge om

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

en RKV og fordelene ved det. Det kan være med anvendelse af

”personaer” (rollemodeller), eksempler og videomateriale, her-

under eksempler på anerkendelse af arbejdslivskompetencer i

RKV-sammenhæng, hvor de gode historier om RKV formidles.

Den institutionsuafhængige vejledningsindsats omkring RKV

øges, f.eks. via øget oplysning på ug.dk, voksenuddannelse.dk,

Studievalg Danmark, eVejledning og andre relevante aktører

såsom jobcentre, integrationscentre, faglige organisationer mv.

UFM bør gå i dialog med de relevante aktører ift. en øget oplys-

ning.

Anbefaling 3: Brugervenlighed

Det skal være nemmere for en ansøger at formidle sine kompetencer i en screenings-

og ansøgningsproces

Dette kan ske på følgende måde:

Udbyderne skal sørge for at gøre RKV lettere tilgængeligt

for brugerne i hele landet ved bl.a. at sikre centrale og tyde-

lige indgangspunkter online og offline.

De allerede igangsatte initiativer vedr. digitale redskaber og

løsninger skal sikre brugeren en let og smidig proces og skal

også kunne anvendes ift. indledende screening. Der bør sik-

res en smidig overgang mellem de forskellige digitale red-

skaber, herunder den kommende portal for RKV og voksen-

uddannelse.dk

Udbyderne skal sørge for, at information til ansøgerne til-

passes og gøres let forståelig, ligesom der bør fokuseres på,

at materiale og dokumentation, der kræves af ansøgeren, er

let tilgængeligt og enkelt at fremskaffe, f.eks. ved digital til-

gængelighed af eksamensbeviser.

Anbefaling 4: Kvalitetssikring

Der anbefales et skærpet fokus på sikring af kvaliteten i RKV-arbejdet på den enkelte

institution samt på tværs af institutionerne

Dette kan ske på følgende måde:

Det allerede i gangsatte initiativ vedr. fælles retningslinjer

på tværs af uddannelsesinstitutioner skal sikre, at RKV fun-

gerer på samme måde, uanset hvilken institution der er tale

om særligt ift. følgende: sagsbehandling, procedurer, kvali-

tetskriterier (f.eks. pålidelighed, gennemsigtighed), informa-

tion/vejledning, anerkendelse af private uddannelser og an-

dre uddannelser, som ikke er en del af det formelle uddan-

nelsessystem, udvikling af RKV-praksis ift. fagspecifikke

kurser mv.

Oprettelse af et nationalt formaliseret RKV-vidensnetværk

forankret i UFM med obligatorisk deltagelse fra sektoren,

som kan arbejde videre med bl.a. kvalitetskriterier for RKV,

erfaringsudveksling og besvarelse af principielle spørgsmål

mv.

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

Central og koordineret monitorering af fx aktivitet og del-

tagerpriser. På baggrund af input fra institutionerne udar-

bejder UFM årligt en redegørelse for status på området med

henblik på at styrke transparensen og som en vigtig kilde til

statistik og evalueringer af RKV på nationalt plan. Redegø-

relserne gøres tilgængelige på UFM’s hjemmeside, ligesom

arbejdsmarkedets parter løbende orienteres om status på

området.

Styrket professionalisering af medarbejdere, der arbejder

med RKV. Den pågældende institution skal sikre, at de rele-

vante medarbejdere har et solidt og opdateret kendskab til

området, herunder lovgivning, procedurer, kriterier samt det

arbejdsmarked, der skal vurderes kompetencer ud fra. Kom-

petenceudviklingsaktiviteterne kan fx udbydes af NVR,

Program for Realkompetence, VIA University College som

særskilte moduler eller som kortere kurser, f.eks. online. Per-

soner, der arbejder med vejledning mere generelt (f.eks. fra

eVejledningen og Studievalg Danmark), og som skal hjælpe

med at udbrede kendskabet til RKV, bør også kompetence-

udvikles.

Anbefaling 5: Bredere anvendelse af RKV

Der bør sikres en bredere anvendelse af RKV i et karriere-, mobilitets- og

rekrutteringsperspektiv

Dette kan ske på følgende måde:

At der igangsættes et udviklingsarbejde om fastlæggelse af proce-

durer, standarder og kriterier for anerkendelse af brancherelaterede

og praksisnære realkompetencer i en uddannelsessammenhæng,

hvor vurdering og anerkendelse af læringsudbytte relateres til en

indplacering af arbejdsbaseret læringsudbytte, fx i kvalifikations-

rammen for livslang læring. Alternativt kan indplaceringen ske i et ar-

bejdsmarkedsrettet kompetencekatalog, som kortlægger kvalifikati-

oner og kompetencer, og som evt. er. koordineret med det kompeten-

ceværktøj, der er under udvikling i Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsgruppen anbefaler, at regelsættet på området saneres for at tydelig-

gøre hvilke regler, der er gældende i hvilke situationer, særligt i forbindelse

med optagelse/adgang, hvor der er flere forskellige retskilder og fortolk-

ningsmuligheder. Dette er med til at øge risikoen for en uensartet sagsbe-

handling på tværs af uddannelsesinstitutionerne. En regelsanering bør også

bidrage til at skabe klarhed omkring terminologien på området, eksempelvis

anvendes betegnelsen ”realkompetencevurdering” i relation til nogle uddan-

nelser, mens ”individuel kompetencevurdering” anvendes til andre.

5. Vurdering af behovet for ændringer i regelsættet

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

RKV-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for etablering af en instituti-

onsuafhængig enhed til varetagelse af RKV. Nogle af fordelene ved sådan

en enhed kan være:

- Hurtig etablering og implementering af fællesstandarder og procedu-

rer og potentielt flere afkortninger

- Styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der arbejder med

RKV.

Der kan dog også være en række kvalitetsmæssige ulemper forbundet med

det, herunder:

- Manglende geografisk nærhed til kursisterne og de relevante uddan-

nelser

- Faglig afkobling mellem RKV og den enkelte uddannelse, som RKV’en

retter sig imod, hvilket kan føre til kvalitetsudfordringer.

Anbefalingerne om oplysning og vejledning samt kvalitetssikring på tværs af

institutionerne vil kunne imødekomme nogle af de udfordringer, som en insti-

tutionsuafhængig enhed ville skulle løse. Det igangsatte sektorprojekt om

etablering af sektorfælles retningslinjer og digitale redskaber for RKV har

også til formål at imødekomme flere af de udfordringer, som en institutions-

uafhængig RKV-enhed skulle løse, herunder ensartethed i praksis og kvalitet

på tværs af landet.

På den baggrund anbefales det, at der ikke på nuværende tidspunkt oprettes

en institutionsuafhængig enhed, men at der gennemføres en evaluering af

institutionernes varetagelse af RKV-opgaven umiddelbart efter sektorpro-

jekts afslutning.

6. Vurdering af mulighederne for at lave institutionsuaf-

hængige RKV-enheder

7. Afslutning

Formålet med anbefalingerne er at gøre det mere attraktivt for både bor-

gerne at søge og for uddannelsesinstitutionerne at markedsføre og udbyde

RKV, så RKV-aktiviteten øges, og ansøgernes kompetencer udnyttes bedst

muligt. En vigtig præmis for anbefalingerne er derfor, at den forventede

øgede RKV-aktivitet ikke bliver en byrde for institutionerne, men at de fort-

sat kompenseres inden for rammerne af den nuværende takst. Det er samti-

dig forventningen, at en vellykket implementering af anbefalingerne vil være

med til at lette administrationen omkring RKV, så der sikres en mere syste-

matisk brug af RKV og et mindre ressourcetræk pr. RKV.

Med det sektorfælles forsknings- og udviklingsprojekt ”Etablering af sektor-

fælles digitale redskaber og fælles retningslinjer for realkompetencevurde-

ringer” er der taget forskud på implementeringen af flere af anbefalingerne.

Projektet bæres igennem i tæt samarbejde mellem og inddragelse af udby-

derne fra de to sektorer – erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der er

bevilget samlet ca. 10. mio. til projektet, som løber frem til udgangen af 2022

For nærmere info om det dobbelte sektorprojekt henvises til bilaget med projektbeskrivelse.

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på RKV-arbejdsgruppens anbefalinger, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet redegørelse og anbefalinger fra RKV-arbejdsgruppen

Det er vigtigt, at der løbende fremadrettet følges op på RKV-gruppens ar-

bejde med henblik på at understøtte øget brug af RKV på det videregående

område. Som led i denne opfølgning kan arbejdsmarkedets parter orienteres

om arbejdet og komme med input i forbindelse med opfølgning på anbefalin-

gerne fra arbejdsgruppen, herunder de anbefalinger, der løftes i regi af det

dobbelte sektorfælles projekt, eksempelvis i fungerende arbejdsgrupper som

VEU-arbejdsgruppen indtil dennes udløb i 2021.

RKV-arbejdsgruppen har haft akademi- og diplomuddannelser som gen-

standsområde, men ser også nogle fordele ved, at masteruddannelserne

kunne blive omfattet af mulighederne for RKV, idet det kan være med til at

fjerne barrierer for ansøgere, som ellers møder afslag for optag på uddannel-

serne. Der kan derfor overvejes afdækning af potentialet for at indføre RKV

på udvalgte fagområder inden for masteruddannelser med henblik på optag

eller afkortning. En sådan undersøgelse vil i givet fald skulle drøftes med uni-

versiteterne og øvrige udbydere af masteruddannelser inden mulig igang-

sættelse.

Sekretriat: Styrelsen for Forskning og Uddannelse