Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2454239_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. september har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spm 264
Vil ministeren oplyse, om ministeren kan garantere, at de opgaver, som GTS-insti-
tutterne har løst for ministerier, styrelser, regioner, kommuner, organisationer og
private virksomheder de seneste to år er gennemført til markedspriser, og at GTS-
institutterne ikke i praksis driver statsstøttet og konkurrencebegrænsende virksom-
hed på kommercielle markeder?
Svar
Bekendtgørelsen om godkendt teknologisk service § 2 og 14 bestemmer som
grundlæggende vilkår for GTS-institutternes ydelser, at de kun må udvikles med
støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis tilsvarende ydelser ikke alle-
rede udbydes af virksomheder på det danske marked, og at ydelserne skal udby-
des på markedsvilkår. Visse ikke-kommercielle videnspredende formidlingsaktivi-
teter hos GTS-institutterne kan dog udbydes bredt gratis eller for et mindre gebyr.
GTS-institutterne skal som hovedregel positionere sine ydelser på forkant af tek-
nologi- og markedsudviklingen. GTS-institutterne kan dog forblive på mere modne
markeder, som de gennem resultatkontraktmidler og egenfinansiering selv har
været med til at skabe, og dermed styrke deres økonomiske grundlag for nyudvik-
ling af GTS-ydelser og etablering af faciliteter. I så fald skal institutterne fortsat
prissætte ydelser på markedsvilkår og stille deres viden til rådighed også for po-
tentielle konkurrenter. Det betyder, at viden fra GTS-institutterne skal tilbydes til
alle, der ønsker at betale for denne viden, og at det sker på markedsvilkår, jf. vej-
ledning til bekendtgørelse om godkendt teknologisk service, kap. 1.3.
Resultatkontraktmidler skal holdes økonomisk adskilt fra ikke-støttede aktiviteter
hos det godkendte teknologiske serviceinstitut. Midlerne må ikke anvendes til at
opretholde kunstigt lave priser, der kan lede til konkurrenceforvridning. Der kan
ikke anvendes resultatkontraktmidler til markedsføring af instituttets ydelser. Støt-
tede ikke-kommercielle videnspredningsaktiviteter skal holdes adskilt fra institut-
ternes kommercielle aktiviteter.
1. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
21/41526-1
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm., om ministeren kan garantere, at de opgaver, som GTS-institutterne har løst for ministerier, styrelser m.v. de seneste to år er gennemført til markedspriser m.v., til uddannelses- og forskningsministeren
2454239_0002.png
Hvis et godkendt teknologisk serviceinstitut ikke overholder regler og vilkår for
godkendelse som teknologisk serviceinstitut eller for tildelte resultatkontraktmidler,
kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter en konkret vurdering tilbageholde
eller reducere ikke-udbetalte resultatkontraktmidler og kræve allerede udbetalte
resultatkontraktmidler helt eller delvist tilbagebetalt. I visse tilfælde kan der straffes
med bøde, ligesom GTS-godkendelsen kan tilbagekaldes.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2