Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. september har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spm 260
Vil ministeren nærmere redegøre for, hvordan man sikrer, at de offentlige støtte-
kroner, som tildeles GTS-institutterne via resultatkontrakter med staten, ikke bliver
brugt til paralleludvikling af et produkt eller en service, som allerede er i markedet,
og at man ikke med denne form for offentlige støttekroner opkvalificerer et foræl-
det teknologisk udgangspunkt fremfor at investere i de nyeste teknologier på mar-
kedet?
Svar
Bekendtgørelsen om GTS § 14, stk. 1 bestemmer, at institutterne ikke må an-
vende resultatkontraktmidler til at udvikle teknologiske serviceydelser, hvis tilsva-
rende ydelser allerede udbydes på det danske marked, eller hvis det godkendte
teknologiske serviceinstitut har eller burde have kendskab til, at tilsvarende ydel-
ser er under udvikling.
Ved ansøgning om resultatkontraktmidler skal GTS-institutterne redegøre for, at
de foreslåede indsatser er på forkant af markedet for teknologisk service og der-
med vil afhjælpe markedssvigt som beskrevet i Europa-Kommissionens rammebe-
stemmelser for statsstøtte (2014/C 198/01 pkt. 48-55). Institutternes idéer til ind-
satsområder samt de bevilgede aktivitetsbeskrivelser offentliggøres på
www.bed-
reinnovation.dk.
Her har virksomheder og andre interessenter mulighed for at ef-
terspørge specifik forskning og udvikling, som ikke løftes af markedet selv, og
eventuelt gøre opmærksom på, såfremt planlagte aktiviteter allerede udføres i pri-
vat regi.
Hvis resultatkontraktaktiviteterne allerede er igangsat, og GTS-instituttet undervejs
får kendskab til, at andre markedsaktører er i gang med udvikling af tilsvarende
ydelser, som kan forventes udbudt på det danske marked, skal anvendelsen af re-
sultatkontraktmidler hertil straks ophøre, jf. vejledning til bekendtgørelsen om GTS
kap. 3.11.
1. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
21/41526-1
Side 1/2