UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvilke kendte risici, som er forbundet med tildelingen af støttekroner via GTS-institutternes resultatkontrakter med staten m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 3. september har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl

(DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spm 259

Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke kendte risici, som er forbundet med til-

delingen af støttekroner via GTS-institutternes resultatkontrakter med staten

(f.eks. negative eksternaliteter som dødvægt, fortrængning, krydssubsidiering,

høje administrationsomkostninger etc.), og hvordan disse søges modvirket?

Svar

Resultatkontraktstøtten til GTS afløfter noget af risikoen ved, at institutternes ud-

vikling af nye teknologiske services skal være på forkant af markedsudviklingen.

Da et GTS-institut endvidere er et økonomisk lukket system, hvorfra der ikke kan

trækkes midler ud, vil fortrængning af institutternes investeringer ikke kunne med-

føre, at midler kan trækkes ud. Der kan skelnes mellem følgende risici ved tildeling

af resultatkontraktmidler til institutterne, dvs. risiko for at statsstøtten anvendes til:

A. Erhvervsmæssigt irrelevante områder,

B. paralleludvikling og konkurrenceforvridning, herunder krydssubsidiering,

C. at udvikle viden, som ikke efterfølgende er tilgængeligt på almennyttige

vilkår,

D. risiko for overkompensation af administrative udgifter (overhead).

Med hensyn til afbødning af risici A henviser jeg til min besvarelse af UFU alm. del

spørgsmål 251 og 252, mens foranstaltninger ift. risici B, C og D gennemgås ne-

denfor.

Ad B)

Bekendtgørelsen om GTS § 14, stk. 1 bestemmer, at institutterne ikke må an-

vende resultatkontraktmidler til at udvikle teknologiske serviceydelser, hvis tilsva-

rende ydelser allerede udbydes på det danske marked, eller hvis det godkendte

teknologiske serviceinstitut har eller burde have kendskab til, at tilsvarende ydel-

ser er under udvikling.

1. oktober 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

21/41526-1

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvilke kendte risici, som er forbundet med tildelingen af støttekroner via GTS-institutternes resultatkontrakter med staten m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

Ved ansøgning om resultatkontraktmidler skal GTS-institutterne gøre rede for, at

de foreslåede indsatser er på forkant af markedet for teknologisk service og der-

med vil afhjælpe markedssvigt som beskrevet i Europa-Kommissionens rammebe-

stemmelser for statsstøtte (2014/C 198/01 pkt. 48-55). Institutternes idéer til ind-

satsområder samt de bevilgede aktivitetsbeskrivelser offentliggøres på www.bed-

reinnovation.dk. Her har virksomheder og andre interessenter mulighed for at ef-

terspørge specifik forskning og udvikling, som ikke løftes af markedet selv, og

eventuelt gøre opmærksom på, såfremt planlagte aktiviteter allerede udføres i pri-

vat regi.

Hvis resultatkontraktaktiviteterne allerede er igangsat, og GTS-instituttet undervejs

får kendskab til, at andre markedsaktører er i gang med udvikling af tilsvarende

ydelser, som kan forventes udbudt på det danske marked, skal anvendelsen af re-

sultatkontraktmidler hertil straks ophøre, jf. vejledning til bekendtgørelsen om GTS

kap. 3.11.

Ad C)

Den udviklede viden skal jf. vejledning om godkendt teknologisk service udbydes

på markedsmæssige vilkår, dog således at enkeltkunder ikke kan opnå eksklusiv

adgang til et GTS-instituts generiske videnbase. Hvis et GTS-institut etablerer dat-

terselskaber eller gennemfører fusioner og opkøb som en del af sin strategiske

udvikling, må dette ikke kompromittere instituttets godkendte betryggende ledelse

og faglige og økonomiske organisering. De til enhver tid siddende medlemmer af

ledelse og bestyrelse af GTS-instituttet må ikke have eller oparbejde særinteres-

ser i forhold til disse selskaber.

Hvis et datterselskab under GTS-instituttet er delvist ejet af andre, kan der være

særinteresser involveret i det pågældende selskab. Der skal i så fald opretholdes

et tydeligt skel til det almennyttige GTS-institut, så dettes aktiviteter ikke bidrager

til konkurrenceforvridning gennem fordele for datterselskabet.

Provenu ved frasalg af eller udlodning fra selskaber, hvori GTS-instituttet har ejer-

andele eller stemmerettigheder, skal tilbageføres til det almennyttige GTS-institut.

Hvis et GTS-institut ikke længere ønsker at opretholde godkendelsen, eller hvis

ministeren tilbagekalder denne, indgår instituttets ledelse i dialog med styrelsen

om, hvordan relevante kompetencer, faciliteter og serviceydelser, der er udviklet

med støtte fra styrelsen, fortsat kan være tilgængelige for virksomheder på det

danske marked.

Ad D)

Resultatkontrakterne, der indgås med GTS-institutterne, afregnes til individuelle

institutspecifikke satser. Der beregnes ikke et fast overhead, men en omkostnings-

bestemt timepris for de faglige medarbejdere (typisk ingeniører og naturvidenska-

beligt uddannede) der specifikt arbejder med resultatkontrakt aktiviteterne. De af-

ledte administrationsomkostninger indregnes i timeprisen på lige fod med de øv-

rige almindelige omkostninger. Der betales kun for den faglige medarbejders for-

holdsmæssige andel af de samlede administrative omkostninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/3

Ca. 80 pct. af GTS-institutternes omsætning kommer fra salg af teknologiske ser-

viceydelser, der sælges på almindelige markedsmæssige vilkår. Dette er med til at

sikre, at GTS-ydelserne fastsættes til markedspris.

Den pris, der afregnes for en faglig medarbejder, svarer til instituttets omkostnin-

ger ved at producere denne time. Afregningen af resultatkontraktaktiviteter, sker

på basis af et konstateret omkostningsbestemt grundlag i årsregnskabet og med-

gået timeforbrug. Beregningsgrundlaget omfatter kun aktiviteter i GTS-instituttet.

Ekstraordinære indtægter og udgifter holdes ude af beregningen.

Omkostningsgrundlaget for beregning af timeprisen omfatter:



Lønudgifter til faglige medarbejdere

Øvrige lønudgifter

Øvrige driftsudgifter ekskl. udlæg

Nettofinansieringsudgifter/indtægter

Afskrivninger

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Instituttets års- og bevillingsregnskaber, herunder den anvendte omkostningsfak-

tor (overhead), attesteres af godkendt revisor iht. styrelsen revisionsinstruks.

Revisionen foretages iht. særskilt revisionsinstruks i overensstemmelse med god

offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisio-

nen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012).

GTS-institutterne er underlagt forvaltningsmæssig revision, hvilket betyder at revi-

sor skal undersøge, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltnin-

gen. Revisionen udføres med udgangspunkt i GTS-institutters rapportering til Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen om mål og opnåede resultater samt om spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet.

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Side 3/3