UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm., om andre lande har godkendte teknologiske serviceinstitutter eller tilsvarende set-up som GTS-institutterne m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 3. september 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen

Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 254

Vil ministeren oplyse, om andre lande har godkendte teknologiske serviceinstitut-

ter eller tilsvarende set-up som GTS-institutterne? I bekræftende fald bedes mini-

steren oplyse hvilke lande og hvilke modeller fra udlandet der kan fremhæves som

”best practice” i forhold til GTS-institutternes

formålsbeskrivelse?

Svar

GTS-institutter er ikke et særligt dansk fænomen. Der findes GTS-lignende organi-

sationer i de fleste europæiske lande og også i den øvrige del af verden. Internati-

onalt refereres der til betegnelsen RTO (Research and Technology Organisati-

ons).

RTO’erne

er ikke en homogen størrelse, hverken inden for det enkelte land eller

på tværs af forskellige lande. De har dog en række fællestræk:



Hovedaktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling i et bredt spænd

fra forskning til markedsnære innovationer og inden for alle teknologiske forsk-

ningsområder.



Bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer, bl.a. erhvervslivets innova-

tions- og konkurrenceevne.



Aktiviteter gennemføres i samarbejde med virksomheder, universiteter, myn-

digheder, m.fl.



RTO’er er non-profit

organisationer.

EARTO (European Association of Research and Technology Organisations) er en

sammenslutning for europæiske RTO’er. EARTO har 350 RTO-medlemmer

fra 23

lande, herunder de syv danske

GTS’er.

RTO’er findes også i lande uden for Europa,

eksempelvis i Canada, Rusland,

Kina, Japan, Australien og Brasilien.

I den internationale evaluering af det danske forsknings- og innovationssystem i

2019 (’VIV-rapporten,

Vidensbaseret Innovation i Verdensklasse’) blev det danske

1. oktober 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

21/41526-1

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm., om andre lande har godkendte teknologiske serviceinstitutter eller tilsvarende set-up som GTS-institutterne m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

GTS-system bl.a. beskrevet. De internationale eksperter fremhævede, at det dan-

ske GTS-system generelt fungerer godt i dets nuværende erhvervsrettede rolle,

men at der er potentiale for at styrke GTS’ernes strategiske rolle i innovationssy-

stemet, bl.a. baseret på følgende særkender ved det danske GTS-system sam-

menlignet med mange andre europæiske lande:



GTS’erne spiller ikke i samme omfang en aktiv og strategisk brobygger-funk-

tion mellem universiteters forskning og teknologisk innovation i virksomheder.



En relativt stor andel af GTS’ernes indtægter stammer fra kommercielt salg

(76,6 pct.), og en relativt lille andel stammer fra offentlige tilskud til institutterne

(10 pct.).



GTS’erne modtager en relativ lille andel offentligt

tilskud, hvilket medfører, at

deres kapacitet til selv at udvikle ny viden er begrænset.

VIV-rapporten fremhævede i to korte cases elementer fra RTO-modeller i andre

lande, som kunne inspirere den videre udvikling af GTS-systemet:



Det tyske Frauenhofer Society, der er Europas største RTO med en årsomsæt-

ning på 19 mia. kr. og 26.600 ansatte på 72 institutter fordelt rundt i landet.

ViV-rapporten fremhævede Frauenhofers økonomiske incitaments-model og

samarbejder på tværs af forskningsfelter. I Fraunhofers økonomiske incita-

mentsmodel opstilles et ideal for private køb af services på 25-55 pct. af den

samlede omsætning. Hvis institutterne bevæger sig uden for dette spænd redu-

ceres den offentlige støtte.



Den hollandske ’Federation TO2’ bestående af fem RTO’er.

De fem er meget

forskellige (f.eks. spænder den offentlige medfinansiering fra 9 til 41 pct., lige-

som antallet af medarbejdere ligger imellem 370 og 2.700 ansatte). De fem

RTO’ers situation og den kontekst, de indgår i, er

herudover til en vis grad

sammenlignelig

med de danske GTS’er.

En evaluering af det hollandske sy-

stem førte til en forøgelse af den offentlige finansiering mhp., at institutterne

bedre kunne understøtte samfundsmæssige udfordringer uden at behøve at fo-

kusere på kortsigtet afsætning af services til erhvervslivet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Side 2/2