UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvordan det løbende evalueres, om et GTS-institut opfylder de kvalitative krav i forhold til formålsbestemmelsen for GTS-institutter m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 3. september 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen

Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 253

Vil ministeren oplyse, hvordan det løbende evalueres, om et GTS-institut opfylder

de kvalitative krav i forhold til formålsbestemmelsen for GTS-institutter? Vil mini-

steren i forlængelse heraf oplyse, om der er eksempler på institutter, som er faldet

bagud i konkurrencen om tekniske kompetencer og er blevet frataget deres status

som GTS-institut?

Svar

Af § 5, stk. 1 og 2, i lov om teknologi og innovation, fremgår det, at alene almen-

nyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber kan godkendes

som teknologisk serviceinstitutter, og at godkendte teknologiske serviceinstitutter

inden for området teknologisk service skal arbejde på et økonomisk, fagligt og or-

ganisatorisk betryggende grundlag.

En almennyttig selvejende institution eller et almennyttigt aktieselskab, som ansø-

ger om at blive et godkendt teknologisk serviceinstitut, skal grundlæggende be-

sidde teknologisk videnopbygning og -formidling med erhvervsmæssig interesse

og relevans. Godkendelse baseres på en samlet vurdering af, om instituttet besid-

der følgende:



Betryggende organisering, almennyttig status, uafhængighed af særinteres-

ser og etisk ansvarlig adfærd



Højt fagligt niveau og evne til videnspredning



Erhvervsmæssig relevans



Økonomisk betryggende grundlag



Strategi for instituttets udvikling samt systemer for afrapportering.

For at kunne godkendes skal instituttet endvidere være en forsknings- og videnfor-

midlingsinstitution i henhold til definitionen i pkt. 1.3. ee) i Europa-Kommissionens

meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og in-

novation (2014/C 198/01).

1. oktober 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

21/41526-1

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvordan det løbende evalueres, om et GTS-institut opfylder de kvalitative krav i forhold til formålsbestemmelsen for GTS-institutter m.v., til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og forskningsministeren har delegeret tilsynet med GTS-institut-

terne til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS). Styrelsen fører tilsyn med de

godkendte teknologiske serviceinstitutters overholdelse af regler og vilkår for insti-

tuttets godkendelse og anvendelse af resultatkontraktmidler, jf. § 18, stk. 1, i be-

kendtgørelse om godkendt teknologisk service.

GTS-institutter, der modtager resultatkontraktfinansiering, skal afrapportere i med-

før af fastsatte krav i bekendtgørelse og bevillingsbreve og endvidere følge den

gældende vejledning.

De indgåede resultatkontrakter afrapporteres årligt til UFS, hvor fremdriften, vi-

sion, mål og indikatorer rapporteres i skemaer, som UFS har udarbejdet til brug for

afrapporteringen.

Rapportering omfatter også gennemførte aktiviteter under hvert af de mere over-

ordnede indsatsområder. Der tages udgangspunkt i offentliggjorte aktivitetsbeskri-

velser under indsatsområdet på

www.bedreinnovation.dk.

Rapportering suppleres i nødvendigt omfang med møder mellem UFS og GTS-in-

stitutterne.

Herudover indsender GTS-institutter økonomisk og statistisk rapportering årligt:



Årsregnskab for institut (moderselskab) og koncern i henhold til årsregn-

skabsloven



Rapport vedrørende instituttets samlede strategiske og faglige udvikling



Afrapportering af performance-nøgletal for instituttet



Opdateret budget- og regnskabsskema



Faglig og økonomisk årsrapport for indsatsområderne inkl. direktionserklæ-

ring



Revisorattesteret beregning af omkostningsfaktor



Revisionsprotokol eller -beretning udarbejdet på basis af revisionsinstruk-

sen.

Endelig indrapporterer institutterne data til det årlige GTS performanceregnskab

for GTS-nettet.

Den økonomiske rapportering til UFS suppleres af økonomiske halvårsmeddelel-

ser 1. marts og 1. september samt driftsbudget og budget for omkostningsfaktoren

den 15. december. UFS vurderer løbende den økonomiske rapportering for at

sikre, at institutterne drives på et betryggende grundlag.

Ved afslutningen af en resultatkontraktperiode suppleres med en rapportering af

de opnåede resultater og erfaringer fra hver af de gennemførte indsatsområder.

Ud over institutternes skriftlige årsrapportering kan styrelsen tage initiativ til at

gennemføre midtvejs- og slutreview, ligesom UFS kan bede GTS-institutterne om

supplerende rapportering. UFS kan ligeledes gennemføre fagspecifikke, institut-

specifikke eller tværgående evalueringer af GTS-indsatsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/3

Det løbende tilsyn baseres på det halv- og helårlige materiale af faglig og økono-

misk karakter, der afrapporteres til styrelsen, eksterne henvendelser til styrelsen

vedrørende institutterne, offentligt tilgængeligt materiale samt i nødvendigt omfang

møder og anden dialog mellem styrelsen og repræsentanter for institutter. Tilsynet

inddrager ligeledes instituttets vedtægter og strategiplan.

Institutternes strategiplaner vurderes i forbindelse med ansøgning om en eventuel

forlængelse af en eksisterende godkendelse. Her vurderes instituttets situation og

perspektiverne for den kommende 3-årsperiode, samt de overordnede mål for in-

stituttets faglige og økonomiske udvikling og oplysning om økonomiske og strate-

giske forhold.

Ud over de faste rapporter påhviler det GTS-institutterne, jf. Bekendtgørelsen om

teknologisk service § 19, uopfordret og hurtigst muligt at underrette UFS, hvis der

sker eller forventes at ske væsentlige ændringer af økonomisk, ledelsesmæssig

og/eller faglig karakter, der kan have betydning for virksomhedens status som

GTS-institut.

Jf. § 21 kan godkendelsen som teknologisk serviceinstitut tilbagekaldes med eller

uden varsel, hvis de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, ikke

længere er opfyldt. Såfremt et godkendt teknologisk serviceinstitut ikke overholder

regler og vilkår for godkendelse som teknologisk serviceinstitut eller for tildelte re-

sultatkontraktmidler, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter en konkret

vurdering tilbageholde eller reducere ikke-udbetalte resultatkontraktmidler og

kræve allerede udbetalte resultatkontraktmidler helt eller delvist tilbagebetalt.

GTS-nettet har gennem de seneste årtier gennemlevet en betydelig konsolidering.

I starten af

1990’erne,

var der mere end 30 GTS-institutter, typisk mindre institut-

ter. Fusioner og gensidige overtagelser har bidraget til en løbende tilpasning i in-

stitutternes faglige fokus og kompetencer. Typisk er relevante dele af institutter vi-

dereført i nye større konsoliderede organisationer, mens andre aktiviteter er udfa-

set i forbindelse med fusioner. Et enkelt GTS-institut, DIFTA beliggende i Hirts-

hals, der havde fokus på fiskeri og fangstredskaber, blev dog lukket helt i 2000.

Her blev det konstateret, at det danske markedsgrundlag reelt var forsvundet, og

der ikke var perspektiv i at indlejre aktiviteterne i andre GTS-institutter.

DIFTA’s

aktiviteter blev derfor afviklet som GTS-indsats.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Side 3/3