Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2432032_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. juli 2021 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup (DF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 226
Har ministeren gjort sig overvejelser om det forhold, at en godkendelse af de to
tyrkiske islamuddannelser reelt er udtryk for, at Danmark med offentlige midler
dermed støtter islamisk mission i Danmark og dermed et brud med den danske
Grundlov, der tilsiger, at alene Folkekirken understøttes af staten?
Svar
Jeg er ikke enig i præmissen for spørgsmålet. Det danske SU-system er i sin es-
sens en ordning, der understøtter, at ens muligheder for at uddanne sig ikke af-
hænger af ens økonomiske baggrund. Det gælder uanset, om man tager en dansk
uddannelse eller vælger at læse i udlandet. Jeg mener ikke, at uddannelsesstøtte
kan sidestilles med missionerende virksomhed.
Som det også fremgår af min besvarelse af UFU alm. del spørgsmål 221, ligger
det dog indbygget i systemet, at der kun SU-godkendes uddannelser i udlandet,
som er sammenlignelige med SU-godkendte uddannelser herhjemme. Det betyder
f.eks., at der ikke skal SU-godkendes uddannelser i udlandet med konfessionelle
krav, som strider mod de akademiske og videnskabelige standarder i Danmark på
samme måde, som sådanne uddannelser i Danmark heller ikke skal opnå SU-
godkendelse.
4. august 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
246242
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1