Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. juli 2021 har udvalget efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 219
Ministeren bedes kommentere kronikken: ”Jeg har påvist alvorlige fejl i sexisme-
artikel. Hvorfor bliver de ikke rettet?”, Berlinske, den 30. juni 2021 (link:
https://www.berlingske.dk/kronikker/jeg-har-paavist-alvorlige-fejl-i-sexisme-artikel-
hvorfor-bliver-de-ikke) og redegøre for, hvorfor universitetet tilsyneladende ikke re-
agerer på den saglige og faglige kritik.
Svar
Jeg ser kronikken i Berlingske som et indlæg i en faglig debat mellem forskere fra
forskellige fagfelter og dermed som et udtryk for den akademiske selvregulering.
Som minister vil jeg ikke gå ind i denne faglige debat.
Ansvaret for at sikre forskningsartiklers kvalitet og videnskabelighed ligger således
hos universiteterne og de videnskabelige miljøer. Det sker hovedsageligt gennem
fagfællebedømmelse, hvor forskere vurderer kvaliteten af andre forskeres arbejde.
Om den konkrete sag oplyser Aarhus Universitet:
”Kronikøren
Torsten Skov skriver d. 30. juni 2021 i Berlingske Tidende, at han på
sin blog i marts 2021 har gennemgået en undersøgelse, som ligger til grund for en
artikel, som er publiceret i tidsskriftet ”Kvinder, Køn & Forskning”. Torsten Skov
har, via aktindsigtsanmodninger til Aarhus Universitet, fået adgang til datamateri-
ale bag undersøgelsen. Han vurderer på baggrund af sin gennemgang, at under-
søgelsen ikke kan kaldes videnskabelig, og at artiklen derfor burde trækkes til-
bage.
Det er Aarhus Universitets opfattelse, at der er tale om faglig uenighed mellem for-
skere. Faglig kritik og disput håndteres i de faglige miljøer. Dekaner, institutledere
og afdelingsledere er ikke faglige overdommere i videnskabelige tvister, hvorfor le-
delsen ikke har taget stilling til kritikken.
Det er op til den enkelte forsker at vurdere om og hvordan der svares på en faglig
5. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
255785
Side 1/2