Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 16. juni 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 210
Vil ministeren foretage et kvalificeret skøn over, hvor mange penge elever og stu-
derende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samlet bruger år-
ligt på at betale for materialer, der er nødvendige for at gennemføre deres uddan-
nelse som f.eks. værktøj, arbejdstøj, bøger o.l.?
Svar
Mulighederne for at foretage et kvalificeret skøn over kursister, elever og stude-
rendes udgifter er forskellige for de videregående uddannelser og ungdomsuddan-
nelserne. For ungdomsuddannelserne er spørgsmålet besvaret med udgangs-
punkt i de gældende regler for elever og kursisters udgifter til uddannelse, mens
der for de videregående uddannelser er udarbejdet et skøn over de årlige udgifter
med udgangspunkt i de studerendes svar vedrørende udgifter til uddannelsen i
den seneste runde af spørgeskemaundersøgelsen Eurostudent fra 2019.
Studerendes udgifter på de videregående uddannelser
Studerende på de videregående uddannelser blev i 2019 i spørgeskemaundersø-
gelsen Eurostudent spurgt, hvor mange faste, studierelaterede udgifter til f.eks.
udflugter, bøger, fotokopiering, privatundervisning, der er forbundet med deres ud-
dannelse om måneden. Blandt de studerende, der har angivet at have studierela-
terede udgifter, er medianen 200 kr., jf.
tabel 1.
De studerendes årlige udgifter estimeres på det grundlag til 2.400 kr. per person
årligt.
Det bemærkes, at en ud af tre studerende ikke oplyser at have udgifter som defi-
neret i spørgeskemaundersøgelsen. Det vurderes derfor, at nogle studerende evt.
kan have udeladt engangsudgifter f.eks. i forbindelse med studiestart. Studerende
uden udgifter er derfor udeladt af beregningen af medianen, og tallet skal ses som
et skøn behæftet med usikkerhed.
28. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
192980
Side 1/3