Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. juni 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 203
Vil ministeren oplyse, om ministeriet har kendskab til arbejdsgivere, der er kritiske
over for det faglige niveau hos nyuddannede socialrådgivere?
Svar
Socialrådgivere varetager en vigtig rolle i samfundet. Derfor er det afgørende, at vi
i Danmark har en socialrådgiveruddannelse af høj faglig kvalitet.
Jeg har tidligere været i dialog med Dansk Socialrådgiverforening om de udfordrin-
ger og ikke mindst det udviklingspotentiale, der er for uddannelsen.
I det videregående uddannelsessystem har alle uddannelser kvalitetssystemer,
som indebærer faste rammer og strukturer for interaktionen og inddragelse af afta-
gerne om bl.a. uddannelsernes udvikling og output, herunder også de nyuddanne-
des faglige kompetencer. Dette gælder også for socialrådgiveruddannelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er i løbende kontakt med centrale aktører
på området med henblik på at understøtte en løbende udvikling af socialrådgiver-
uddannelsen, ligesom der i dag også eksisterer en god dialog og relevant samar-
bejde mellem professionshøjskolerne og aftagerne om, hvordan man løbende kan
understøtte en faglig udvikling af socialrådgiveruddannelsen, således at færdigud-
dannede socialrådgivere har de kompetencer, som aftagerne efterspørger.
30. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
238044
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1