Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. oktober 2020 har udvalget efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 2
Hvad er ministerens holdning til, at en ny undersøgelse fra Dansk Magisterfor-
ening viser, at 75 pct. af de adspurgte Ph.D-studerende er blevet forsinket i deres
projekt på grund af covid-19-pandamien, og at næsten halvdelen af de adspurgte
er blevet forsinket i 3 måneder eller mere, jf. "Status over forlængelser af ph.d.-
studerende under Covid-19", bragt på dm.dk, den 8. oktober 2020?
Svar
Udbruddet af COVID-19 har skabt store udfordringer for vores samfund som hel-
hed. De fleste dele af samfundet har været påvirket af forårets nødvendige ned-
lukning, og mange sektorer har måttet udvise fleksibilitet i håndteringen af den
ekstraordinære situation. Det gælder også på uddannelses- og forskningsområdet,
hvor institutionernes nedlukning i foråret har skabt udfordringer for midlertidige
forskeransættelser som for eksempel ph.d.-stipendiater.
Det har været centralt for mig at arbejde for, at institutionerne har så fleksible
rammer som muligt til at håndtere de enkelte projekter mest hensigtsmæssigt. Jeg
har derfor opfordret centrale forskningsfinansierende aktører som f.eks. de offent-
lige forskningsfinansierende fonde og EU-kommissionen til at udvise udstrakt grad
af fleksibilitet ift. forsinkede ph.d.-forløb. Og jeg har med glæde konstateret, at de
toneangivende private forskningsfinansierende fonde har givet udtryk for samme
vilje til fleksibilitet.
Samtidig indgik staten og AC i april 2020 en aftale vedr. tidsbegrænset ansatte
forskere og ansatte i uddannelsesstillinger på institutionerne, som medfører, at de
gældende regler for udskydelse af bedømmelsesfrister eller forlængelse af midler-
tidige ansættelser i tilfælde af længerevarende sygdom tilsvarende kan finde an-
vendelse i tilfælde af forsinkelse, der følger af hjemsendelse eller andre afledte
effekter af COVID-19-pandemien.
Jeg ved, at man på institutionerne har arbejdet og fortsat arbejder på at håndtere
de enkelte projekter på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg har f.eks. noteret
mig, at Københavns Universitet har besluttet at anvende en fælles håndtering på
tværs af universitetet for ph.d.-forløb, der er blevet forsinket på grund af COVID-
6. november 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
179457
Side 1/2