Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2417480_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Peter Skaarup (DF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 195
Vil ministeren kommentere på artiklen »Nu kommer opgøret med SU til udlæn-
dinge
og det bliver en »markant omfang«, lyder det fra minister« bragt på
www.berlingske.dk den 17. maj 2021, samt undersøge om Tjekkiet har et uddan-
nelsessystem, hvor uddannelser på tjekkisk er gratis, imens uddannelser på en-
gelsk er egenbetalt, og redegøre for om en sådan ordning i Danmark kan være en
løsning?
Svar
Jeg kan i forhold til artiklen bekræfte, at jeg i disse dage forhandler med SU-for-
ligskredsen om, hvordan SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere kan nedbrin-
ges, så de er i overensstemmelse med det aftalte i SU-forliget i 2013. Det kommer
vi til at gøre ved at reducere antallet af engelsksprogede uddannelser. Ligesom
tidligere uddannelses- og forskningsministre har gjort.
Ift. det tjekkiske uddannelsessystem, så er det korrekt, at uddannelser på tjekkisk
er gratis, mens der er egenbetaling for uddannelser på engelsk.
Egenbetaling på hele engelsksprogede uddannelser er dog ikke i denne regerings
optik en mulig løsning på problemet med stigende SU-udgifter til vandrende ar-
bejdstagere. Man skal her være opmærksom på, at det ville være nødvendigt at
opkræve brugerbetaling fra både danske og udenlandske studerende. Det er et
helt grundlæggende og centralt element i dansk uddannelsespolitik, at uddannelse
er gratis. Regeringen mener ikke, at vi skal løse problematikken vedrørende SU til
vandrende arbejdstagere ved at gøre op med det princip og indføre brugerbeta-
ling.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
18. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
232493
Side 1/1