Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2450766_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 193 (Alm. del):
I brev af 21. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL)
stillet uddannelses- og forskningsministeren følgende spørgsmål:
Spørgsmål 193:
Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet vil være, hvis skole-
ydelsen til FGU-elever hæves med tusind kroner om måneden? Provenu-
virkningen bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter til-
bageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort
for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt
2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes endvidere redegøre for indkomstvirkningen fordelt på
indkomstdeciler samt den forventede påvirkning af den disponible ind-
komst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år
og 15-30 år samt virkningen på Gini-koefficienten.
Svar:
I forlængelse af uddannelses- og forskningsministerens foreløbige svar af
3. juni 2021 er hermed endeligt svar på UFU alm. del
–
spm. 193.
Da spørgsmålet vedrører skoleydelsen ved forberedende grunduddan-
nelse, er det aftalt, at jeg besvarer spørgsmålet. For de dele af spørgsmå-
let, der vedrører tilbageløb, skat, adfærd samt indkomstvirkning og Gini-
koefficient, er det besvaret med bidrag fra finansministeren.
Spørgsmålet forstås som relateret til de tre satser for skoleydelse på for-
beredende grunduddannelse. Dvs. for hhv. unge under 18 år, 18 år og
derover, der er hjemmeboende, og 18 år og derover, som er udeboende.
Der er således ikke beregnet et udgiftsskøn for et tilsvarende løft af for-
sørgertillægget med 1.000 kr., da dette jf. lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse benævnes som et tillæg.
27. september 2021
Sags nr.: 21/17654
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis skoleydelsen til FGU-elever hæves, til uddannelses- og forskningsministeren
2450766_0002.png
Udgiftsvurdering ved at hæve skoleydelsen med 1.000 kr. om måneden
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en stigning i skoleydelsen på
1.000 kr. om måneden vil medføre merudgifter på ca. 75 mio. kr. i 2021
og frem efter skat, tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning af en forhøjelse af skoleydelsen til FGU-elever på 1.000 kr. om måneden
Mio. kr. (2021-pl)
Umiddelbar virkning
Virkning efter skat*
Virkning efter skat og tilbageløb
Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd**
2021
-110
-85
-65
-75
2022
-115
-85
-65
-75
2023
-115
-90
-70
-75
2024
-115
-90
-70
-75
2025
-115
-90
-70
-75
Varigt
-115
-90
-70
-75
Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 5 millioner.
Satserne på skoleydelse er på ugebasis, hvorfor de er hævet med beløbet 1.000 kr./4,333
svarende til det gennemsnitlige ugeantal pr. måned. Det forudsættes, at Den kommunale
ungeindsats (KUI) ikke vil visitere flere elever til FGU også selvom skoleydelsen forhøjes.
I beregningen er hver af de tre satser for skoleydelse på forberedende grunduddannelse
hævet med 1000 kr. pr. måned, dvs. for hhv. unge under 18 år, 18 år og derover, der er
hjemmeboende og 18 år og derover, som er udeboende. Der er ikke indregnet ændringer
af forsørgertillægget.
* Bemærk at der ikke i tråd med spørgsmålsformuleringen fraregnes skat før tilbageløb.
Det skyldes, at skat skal trækkes fra, inden tilbageløb kan beregnes. Tilbageløb opgøres på
baggrund af ændringen i den disponible indkomst, idet det antages, at forhøjelsen af den
disponible indkomst før eller siden vil omsættes til et forbrug med et gennemsnitligt
moms- og afgiftsindhold på 23 pct.
** Den opgjorte afledte adfærdsvirkning afspejler en skønnet negativ arbejdsudbudsvirk-
ning af forslaget.
Kilde: Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Det er lagt til grund, at en stigning i skoleydelsen på 1.000 kr. vil mindske
tilskyndelsen til deltidsbeskæftigelse. Den estimerede adfærdseffekt er
behæftet med betydelig usikkerhed, da uddannelsen er relativt ny, og der
kun er få års tilgængeligt data. Der er taget udgangspunkt i de bereg-
ningstekniske antagelser, der anvendes i forbindelse med beregninger af
arbejdsudbudseffekten af ændringer i SU-satsen på ungdomsuddannel-
ser,
jf. bl.a. svaret på UFU 132 (Alm. del) af 2. juli 2020.
I besvarelsen er der
taget højde for, at færre FGU-elever er i deltidsarbejde under uddannelse
relativt til elever på ungdomsuddannelserne. Konkret er det lagt til
grund, at arbejdsudbudseffekten pr. FGU-elev er 1/3 af effekten af en
tilsvarende reduktion i SU'en for elever på ungdomsuddannelserne.
Indkomstvirkning og virkning på Gini-koefficient ved at hæve skoleydelsen med
1.000 kr. om måneden.
Det seneste år, hvor der foreligger tilstrækkelig detaljerede indkomstop-
lysninger til en opgørelse af befolkningens disponible indkomster, er ind-
komståret 2018. Da optag på FGU-uddannelsen først startede i somme-
ren 2019, er det således ikke umiddelbart muligt at opgøre den disponible
indkomst for FGU-elever.
2
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis skoleydelsen til FGU-elever hæves, til uddannelses- og forskningsministeren
2450766_0003.png
For at danne et grundlag for at skønne over fordelingsvirkningerne af
ændringer i skoleydelsen til FGU-elever, er der i opgørelserne nedenfor
taget udgangspunkt i en gruppe personer i 2018, med karakteristika til-
svarende FGU-eleverne
1
. Disse udvalgte personer, som antages at kunne
afspejle indkomstsituationen for FGU-eleverne i 2019, er herefter tildelt
en virkning på deres disponible indkomst i 2018 baseret på efter-skat
værdien af en forøgelse af den månedlige skoleydelse med 1.000 kr.
(2021-niveau).
Der tages i opgørelserne af fordelingsvirkningerne udgangspunkt i virk-
ningerne på de familieækvivalerede disponible indkomster.
Forhøjelsen af skoleydelsen vurderes kun have meget begrænsede virk-
ninger på befolkningens samlede disponible indkomster, hvilket skal ses i
lyset af antallet af FGU-elever i forhold til det samlede antal skatteydere.
Virkningen er koncentreret omkring de lavere indkomstgrupper. Blandt
de 10 pct. af befolkningen med de laveste disponible indkomster vurde-
res stigningen i skoleydelsen at øge den gennemsnitlige årlige disponible
indkomst med 0,04 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Virkning af en forhøjelse af skoleydelsen til FGU-elever på 1.000 kr. på de årlige disponible
indkomster fordelt på deciler af den disponible indkomst
Decilgruppe
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Gns. virkning på disponibel indkomst (pct.)
0,04
0,02
0,01
0,01
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Anm.: Der er i tabellen anvendt den familieækvivalerede disponible indkomst. Det betyder for det første, at ændrin-
gen i skoleydelsen påvirker den disponible indkomst for alle medlemmer af husholdningen. Således at den
(familieækvivalerede) disponible indkomst for forældrene, som ikke modtager af skoleydelse, også blive på-
virket af en forhøjelse af ydelsen for deres hjemmeboende FGU-elev. For det andet betyder det, at der tages
højde for stordriftsfordele i familien, altså at en familie med to personer fx ikke skal have dobbelt så stor en
faktisk disponibel indkomst som en familie med én person for at have de samme forbrugsmuligheder (per
person).
Kilde: Finansministeriets egne beregninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
1
Konkret er der beregningsteknisk udvalgt cirka 14.000 personer (svarende til 9.300
helårselever givet det månedlige optag på FGU fra august 2019 til og med juli 2020, en
gennemsnitsforløbslængde på 14 måneder og et månedligt frafald på godt 4 pct.), ba-
seret på den observerede aldersfordeling for FGU-eleverne i 2019 samt den personlige
indkomst for familier med FGU-elever.
3
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis skoleydelsen til FGU-elever hæves, til uddannelses- og forskningsministeren
2450766_0004.png
Virkningen på de disponible indkomster fordelt på aldersgrupperne
fremgår af tabel 3, hvoraf der endvidere fremgår et skøn for virkningen
på FGU-elevernes individuelle disponible indkomster.
Forhøjelsen af skoleydelsen vurderes at bidrage til en stigning i den gen-
nemsnitlige årlige familieækvivalerede disponible indkomst for 15-25-
årige med 0,03 pct.,
jf. tabel 3.
Den beskedne virkning for 25-29-årige skal
ses i lyset af, at man som hovedregel skal være under 25 år for at kunne
søge optagelse på FGU.
Tabel 3
Virkning på de disponible indkomster fordelt på aldersgrupper, pct.
Aldersgruppe
15-19 år
20-24 år
25-29 år
15-25 år
15-30 år
Individuel disponibel indkomst
(pct.)
0,48
0,07
0,00
0,13
0,06
Familieækvivaleret disponibel indkomst
(pct.)
0,03
0,03
0,00
0,03
0,02
Anm.: Personerne er indelt i aldersgrupper på baggrund af deres alder ultimo 2021.
Kilde: Finansministeriets egne beregninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Overordnet vil tiltaget kun i begrænset omfang bidrage til en reduktion i
de årlige indkomstforskelle, svarende til en omtrent neutral fordelings-
virkning opgjort ved virkningen på Gini-koefficienten.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
4