UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis Statens Uddannelsesstøtte hæves med tusind kroner om måneden for alle, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 21. maj har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL) stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 192

Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet vil være, hvis Statens Uddan-

nelsesstøtte hæves med tusind kroner om måneden for hhv. alle SU modtagere

og for alle SU-modtagere, der ikke modtager SU efter satsen for hjemmeboende

unge indskrevet på en ungdomsuddannelse? Provenuvirkningen bedes opgjort i

umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb,

skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning.

Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.

Ministeren bedes endvidere redegøre for indkomstvirkningerne fordelt på ind-

komstdeciler, de forventede påvirkninger af den disponible indkomst fordelt på

aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år og 15-30 år samt virknin-

gen på Gini-koefficienten af de to modeller.

Svar

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en stigning i SU satsen med 1000 kr.

om måneden for alle SU-modtagere efter skat, tilbageløb og adfærd vil svække

den strukturelle offentlige saldo med 3,1 mia. kr., (2021 pris- og lønniveau),

jf. Ta-

bel 1.

Effekten slår igennem øjeblikkeligt, hvorfor der vil være tale om samme va-

rige virkning i årene 2021-2025. En stigning i SU-satsen, hvor hjemmeboende på

ungdomsuddannelser udelades, skønnes at svække den strukturelle saldo med

2,2 mia. kr. efter skat og tilbageløb og adfærd (2021 pris- og lønniveau).

15. december 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

238455

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis Statens Uddannelsesstøtte hæves med tusind kroner om måneden for alle, til uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 1

Skønnet øjeblikkelig og varig virkning på den strukturelle offentlige saldo ved at hæve SU-

satsen med 1000 kr. om måneden, mia.kr., 2021 pris og lønniveau

Direkte

udgifts-

virkning

3,8

2,9

Udgifter

efter tilba-

efter skat

geløb,

og tilbage-

skat og

løb

adfærd

2,0

1,4

3,1

2,2

Mia. kr.

Udgifter

efter skat

2,6

1,8

Alle SU-modtagere

Alle SU-modtagere ekskl. hjemmeboende på ungdomsuddannel-

ser

Anm.:

Kilde:

Tabellen er afrundet til nærmeste 100 mio.kr. SU-stipendiesatsen for hjemmeboende SU-

modtagere og for 18-19 årige udeboende på ungdomsuddannelser er delt i en grundsats og

et tillæg, der er afhængig af forældreindkomst og. I beregningerne er der taget udgangspunkt

i, at det er grundsatsen, som forøges med 1000 kr.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Det er lagt til grund for besvarelsen, at forslaget vil forlænge studietiden og mind-

ske arbejdet under studiet. Det er de samme forudsætninger, der er anvendt i for-

bindelse med besvarelse af FIU alm.del spm. 250, hvor en videreførelse af af-

dæmpet regulering, vil reducere studietidsforsinkelsen og øge merarbejdet under

studiet.

Fordelingsvirkninger

Der tages i opgørelserne af fordelingsvirkningerne udgangspunkt i virkningerne på

de familieækvivalerede disponible indkomster.

En forhøjelse af SU-stipendiet øger især de disponible indkomster i bunden af ind-

komstfordelingen,

jf. tabel 2.

Den disponible indkomst i det nederste decil øges så-

ledes med knap 2,5 pct., når alle SU-modtagere får øget deres månedlige stipen-

die med 1.000 kr. og med godt 2,2 pct., når den månedlige SU-sats ikke forhøjes

for hjemmeboende SU-modtagere.

Virkningen er i mindre grad koncentreret i de laveste deciler, når alle SU-modta-

gere får 1.000 kr. ekstra om måneden før skat, end når det kun er de ikke-hjem-

meboendes sats, der øges. Det skal ses i lyset af, at de hjemmeboende SU-mod-

tagere ikke i lige så høj grad er koncentreret i bunden af indkomstfordelingen, idet

deres placering i indkomstfordelingen langt hen ad vejen er drevet af forældrenes

indkomstforhold. Når fordelingsvirkningerne trods alt er rimelig ens, skal det såle-

des ses i sammenhæng med, at det, den hjemmeboende kan modtage i SU, af-

hænger af forældrenes indkomst.

Bemærk at der ikke helt i tråd med spørgsmålsformuleringen fraregnes skat før tilbageløb.

Det skyldes, at tilbageløbet opgøres på baggrund af ændringen i den disponible indkomst

dvs. ændringen i SU efter skat. Ændringen i den disponible indkomst vil før eller siden om-

sættes til et ændret forbrug, som vil indebære tilbageløb i form af indtægter fra moms og af-

gifter.

Side 2/4

Tabel 2

Virkning af en forhøjelse af den månedlige SU-stipendiesats med 1.000 kr. på de årlige disponible

indkomster fordelt på deciler af den disponible indkomst, pct.

Alle SU-modtagere som ikke

modtager SU efter satsen for

Alle SU-modtagere

hjemmeboende unge indskrevet på

en ungdomsuddannelse

Alle

2,5

0,7

0,3

0,2

0,1

0,2

2,2

0,6

0,2

0,1

0,0

0,1

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Anm.: Der er i tabellen anvendt den familieækvivalerede disponible indkomst. Det betyder for det før-

ste, at ændringen i SU-satsen påvirker den disponible indkomst for alle medlemmer af hushold-

ningen. Således at den (familieækvivalerede) disponible indkomst for forældrene, som ikke er

på SU, også blive påvirket af en forhøjelse af SU-satsen for deres hjemmeboende SU-modta-

ger. For det andet betyder det, at der tages højde for stordriftsfordele i familien, altså at en fa-

milie med to personer fx ikke skal have dobbelt så stor en faktisk disponibel indkomst som en

familie med én person for at have de samme forbrugsmuligheder (per person).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Det skal bemærkes, at SU-modtageres placering i den lave del af indkomstforde-

lingen for de fleste er et midlertidigt forhold. Når de afslutter deres uddannelse og

træder ud på arbejdsmarkedet, vil de for langt hovedpartens vedkommende tage

et spring opad i indkomstfordelingen. Opgjort i et livsperspektiv skønnes ændring i

niveauet for SU satserne at være omtrent fordelingspolitisk neutrale (Økonomi- og

Indenrigsministeriet, 2013, s. 108)

Virkningen på de disponible indkomster fordelt på aldersgrupperne fremgår af ta-

bel 3, hvoraf der endvidere fremgår en opgørelse af virkningen på SU-modtagere-

nes individuelle disponible indkomster.

Forhøjelsen af SU-satsen vil have størst virkning på de gennemsnitlige disponible

indkomster blandt de 20-24-årige. Den beskedne virkning for 15-19-årige skal ses

i lyset af, at 15-17-årige ikke er berettiget til SU. Deres disponible indkomst påvir-

kes derfor alene igennem familieækvivaleringen. Dertil kommer, at de fleste 18-

19-årige som er indskrevet på en ungdomsuddannelse er hjemmeboende. For alle

grupper gælder det dog, at virkningen på den disponible indkomst reduceres, når

der familieækvivaleres. Betydningen af at familieækvivalere er generelt større, når

Økonomi-

og Indenrigsministeriet (2013), ”Fordeling og incitamenter”

Side 3/4

SU-satsen også sættes op for de hjemmeboende. Det skyldes, at de udeboende

SU-modtagere typisk bor i mindre husstande end de hjemmeboende.

Tabel 3

Vikning af en forhøjelse af den månedlige SU-sats med 1.000 kr. på de disponible indkomster

fordelt på aldersgrupper, pct.

Aldersgruppe

Alle SU-modtagere som ikke modtager

Alle SU-modtagere SU efter satsen for hjemmeboende unge

indskrevet på en ungdomsuddannelse

Individuel Familieækvivaleret

disponibel

indkomst

5,3

2,8

0,9

3,0

1,7

0,5

1,6

0,9

1,0

0,9

0,5

2,1

0,9

1,8

1,2

0,1

1,3

0,9

0,7

15-19 år

20-24 år

25-29 år

15-25 år

15-30 år

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Anm.: Personerne er inddelt i aldersgrupper på baggrund af deres alder ultimo 2021.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Overordnet set vil begge tiltag reducere de årlige indkomstforskelle svarende til en

reduktion af Gini-koefficienten på 0,14 pct.-point, hvis alle SU-modtagere får 1.000

kr. ekstra om måneden før skat og 0,13 pct.-point, hvis det kun er SU-modtagere,

der ikke modtager SU efter satsen for hjemmeboende unge indskrevet på en ung-

domsuddannelse, som får 1.000 kr. ekstra før skat. Gini-koefficienten reduceres

således i samme størrelsesorden på trods af, at den umiddelbare saldovirkning i

førstnævnte tilfælde er betydeligt større. Det skal ses i lyset af, at familier med

hjemmeboende SU-modtagere ikke kun er koncentreret i bunden af indkomst for-

delingen, hvorfor det har begrænsede fordelingsmæssige virkninger at løfte deres

familieækvivalerede indkomster. Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at SU-

modtageres placering i den lave del af indkomstfordelingen for de fleste er et mid-

lertidigt forhold. Opgjort i et livsperspektiv skønnes ændring i niveauet for SU sat-

serne at være omtrent fordelingspolitisk neutrale (Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, 2013, s. 108)

. Virkningen på Gini-koefficienten skal derfor også ses i dette

lys.

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Se fodnote 2.

Side 4/4