Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Britt Bager (KF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 191
Vil ministeren redegøre for udviklingen i, hvor mange elever, der er optaget på en
erhvervskandidatuddannelse i hvert af årene siden ordningen blev indført samt an-
tallet af udbud, som kan tages som erhvervskandidatuddannelse? Ministeren be-
des ligeledes i svaret redegøre for, hvor mange personer ministeren forventer, der
vil starte på en sådan uddannelse i 2021 og antallet af udbud.
Svar
Et enigt Folketing vedtog i 2017 en forsøgsordning med udbud af op til 20 forskel-
lige erhvervskandidatuddannelser. I 2018 indgik den daværende regering aftale
med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Alternativet om "Mere fleksible universitetsuddannelser".
Det indgik i aftalen, at erhvervskandidatordningen blev udvidet fra 20 til 50 mulige
kandidatuddannelser.
Efter ansøgningsrunden i januar 2020 er der samlet godkendt 50 erhvervskandi-
datuddannelser, fordelt på 61 udbud,
jf. tabel 1.
Det betyder, at ordningens loft på
50 uddannelser er nået, og at der ikke kan godkendes nye uddannelser. Det er
dog fortsat muligt for universiteterne at ansøge om godkendelse af nye udbud af
allerede godkendte uddannelser. Eventuelle ansøgninger herom behandles lø-
bende. Det bemærkes desuden, at universiteterne ikke er forpligtiget til at oprette
godkendte udbud, og at antallet af udbudte uddannelsesudbud derfor kan være la-
vere end det antal, som fremgår af tabel 1.
Siden ordningen blev indført, er der optaget 589 studerende på en erhvervskandi-
datuddannelse i 2018 og 372 studerende i 2019,
jf. tabel 2.
Det vil tidligst i marts
2022 være muligt at redegøre for antallet af personer, der er startet på en er-
hvervskandidatuddannelse i 2021. Aktivitetstallene for 2020 er i øjeblikket under
konsolidering hos Danmarks Statistik, og vil blive eftersendt, så snart de forelig-
ger.
Med venlig hilsen
14. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
231870
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/4