Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2416690_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 189
Vil ministeren skønne over, hvad det ville koste at sikre alle studerende på så-
kaldte mellemlange velfærdsuddannelser et minimum på 30 timers ugentlig plan-
lagt studietid, inkl. både undervisning på store og små hold, studievejledning, be-
mandet læsesal, bemandede studiegrupper m.v.?
Svar
Dygtige velfærdsmedarbejdere er afgørende for vores samfund, og jeg har fra min
første dag i ministerstolen lagt vægt på at styrke disse uddannelser. Bl.a. har re-
geringen afsat samlet ca. 170 mio. kr. til at løfte pædagoguddannelsen. Heraf
127,5 millioner kr. i 2019, som institutionerne i vid udstrækning har brugt til at øge
timetallet, samt yderligere 43 mio. kr. i 2023, som vi i fællesskab fik afsat med fi-
nansloven for 2020.
Antallet af undervisningstimer er således vigtige, men langt fra den eneste faktor
med betydning for uddannelsernes kvalitet. Det handler også om undervisere,
medstuderende, timernes tilrettelæggelse, praktikken og meget andet. Jeg mener
derfor, at det er vigtigt at have fokus på hele uddannelsen og ikke kun timetallet.
Derfor har jeg bl.a. igangsat omfattende evalueringer og udviklingsarbejder i rela-
tion til hhv. lærer- og pædagoguddannelsen.
De ordinære heltidsuddannelser er i dag planlagt, så de studerende forventes at
bruge, hvad der svarer til 1500-1800 timers studietid om året, herunder både tid
med og uden underviser, forberedelse, praktik, eksamen mv. Alt efter længden af
ferieperioderne varierer forventningerne til de studerendes studietid mellem ca. 37
og 43 timer pr. uge.
Uddannelsesinstitutionerne disponerer inden for en række overordnede rammer
frit over de statslige uddannelsestilskud, de modtager, og kan sammensætte un-
dervisningen på forskellig vis, som de finder hensigtsmæssigt. Det planlagte antal
timer kan derfor variere uanset tilskuddenes størrelse, blandt andet fordi institutio-
nerne og de enkelte uddannelser prioriterer forskelligt ift. tilrettelæggelse, valg af
studieaktiviteter mv.
16. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvad det ville koste at sikre alle studerende på såkaldte mellemlange velfærdsuddannelser et minimum på 30 timers ugentlig planlagt studietid, til uddannelses- og forskningsministeren
2416690_0002.png
Der eksisterer derfor ikke systematiske opgørelser over udgifter pr. times studietid
på de forskellige uddannelser, og det er derfor heller ikke muligt på det tilstedevæ-
rende grundlag at beregne den præcise udgift for 30 timers planlagt studietid.
Tabel 1 nedenfor viser de aktivitetsbaserede tilskud (taxameter- og resultattilskud)
vedrørende de fire store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske
og socialrådgiver i 2020 samt en beregnet andel af grundtilskuddene og kvalitets-
tilskuddene til uddannelse. Tilskuddene skal bl.a. ses i sammenhæng med antallet
af studerende på de enkelte uddannelser (”bestanden”).
Som nævnt har uddannelsesinstitutionerne stor frihed til at disponere over tilskud-
dene, og de faktiske omkostninger til de pågældende velfærdsuddannelser kan
derfor være større eller lavere end det, der er opgjort i tabel 1.
Tabel 1
Tilskud til de fire store velfærdsuddannelser, mio. kr.
Uddannelse
Bestand 2020
Aktivitetstilskud
Kvalitetstilskud
Grundtilskud
Samlet tilskud
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Sygeplejerske
Socialrådgiver
Pædagog
Folkeskolelærer
Anm.:
12.061
6.959
17.544
11.958
501
211
494
434
6
2
5
5
164
69
161
142
670
282
661
581
Kilde:
Aktivitetstilskuddet består af taxameter- og resultattilskuddet. Kvalitets- og grundtilskuddet er
beregnet på baggrund af velfærdsuddannelsernes andel af det samlede aktivitetstilskud på
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i 2020.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Hvor meget, antallet af timers studietid vil øges ved en øget bevilling, afhænger af,
hvilken type studieaktivitet der er tale om, og hvordan uddannelsesinstitutionerne
vil prioritere mellem f.eks. mere individuel feedback og undervisning på store hold,
øvelses- og laboratorietimer mv.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2