Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2412738_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Bertel Haarder (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 188
Vil ministeren bekræfte, at det ikke er muligt at give alle studerende i en gruppe
samme karakter, således som det åbenbart er sket på Københavns Professions-
højskoles pædagoguddannelse, jf. Andrea Dams beskrivelse i Politiken den 14.
maj 2021? Der henvises til artiklen »Nyuddannet pædagog: »Ved min første eksa-
men var jeg i gruppe med en, der tydeligvis ikke forstod stoffet og brugte en
masse selvopfundne ord, og alligevel fik vi alle sammen 12«« i Politiken den 14.
maj 2021, hvor Andrea Dam udtaler følgende: »Jeg har oplevet medstuderende,
der ikke er dukket op til fremlæggelse og ikke har afleveret deres opgave, som har
fået lov at komme videre i systemet alligevel. Ved min første eksamen var jeg i
gruppe med en, der tydeligvis ikke forstod stoffet og brugte en masse selvop-
fundne ord, og alligevel fik vi alle sammen 12.
Svar
Artiklen med den nyuddannede pædagog gjorde indtryk på mig, og jeg har forstå-
else for hendes frustration. Det er bestemt ikke hensigten, at nogen skal komme
igennem pædagoguddannelsen uden at aflevere opgaver, ikke møde op til eksa-
men eller køre
på ”frihjul” i en gruppe.
Så får de ikke forudsætningerne for at blive
dygtige pædagoger.
Vi har brug for, at alle nye pædagoger er topmotiverede, veluddannede og klædt
godt på til det vigtige arbejde i praksis med børn, unge og udsatte voksne. Det er
derfor en prioritet for mig, at vi får styrket pædagoguddannelsen i den kommende
tid.
Regeringen har en ambitiøs kvalitetsplan for pædagoguddannelsen og satte sidste
sommer gang i en omfattende evaluering af uddannelsen, som snart er på trap-
perne. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil til, hvordan vi kan
forbedre pædagoguddannelsen.
Det er allerede i dag fastlagt i eksamensbekendtgørelsen, at der skal foretages en
individuel bedømmelse af de studerendes præstationer til en gruppeeksamen.
9. juni 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
235951
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm., om at det ikke er muligt at give alle studerende i en gruppe samme karakter, således som det åbenbart er sket på Københavns Professionshøjskoles pædagoguddannelse, til uddannelses- og forskningsministeren
2412738_0002.png
Ved mundtlige gruppeprøver skal den enkelte studerende eksamineres på en så-
dan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den
studerendes præstation.
Alle studerende kan således godt få samme karakter til en gruppeprøve, men det
skal ske efter en individuel bedømmelse.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2