UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvad ministeren konkret vil gøre ved studerendes problemer med at få information om udenlandsstudier, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 11. maj 2021 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 180

Vil ministeren kommentere UFU alm. del

–

bilag 52 og 76? Vil ministeren herud-

over oplyse, hvad ministeren konkret vil gøre ved studerendes problemer med at

få information om udenlandsstudier og problemer med at få merit for deres uden-

landsstudier?

Svar

Jeg vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at kommentere på henven-

delsen fra Danish Students Abroad (DSA), der gør et stort arbejde for at fremme

vilkårene for studerende, der vælger at læse i udlandet. Jeg vil i mit svar komme

rundt om de overordnede tematikker, der bringes op i henvendelsen til udvalget.

Først og fremmest er jeg helt enig i, at dét at opnå internationale erfaringer som

en del af et studie er af stor værdi. Et studieophold i udlandet kan bibringe de stu-

derende nye ideer og viden, som de måske ikke ville have fået ellers.

Heldigvis er der er gode muligheder for at få international studieerfaring som

dansk studerende. Jeg vil særligt fremhæve det nye Erasmus+ program, der sam-

menlignet med det forrige program giver endnu flere muligheder for et udveks-

lingsophold både inden for og uden for Europa. Med et budget, der næsten er for-

doblet i forhold til forrige programperiode, vil Erasmus+ fremadrettet give flere stu-

derende nye muligheder for udvekslingsophold.

Med de store summer, der investeres i Erasmus+ på EU-niveau

–

og som Dan-

mark bidrager til via EU-budgettet

–

finder jeg det naturligt, at programmet i endnu

højere grad er omdrejningspunktet for hovedparten af de danske studerendes ud-

landsophold.

Anerkendelse og merit

Erasmus+ leverer en ramme for og finansiering af udlandsophold for danske stu-

derende på videregående uddannelser, så de kan deltage kvalificeret i uddannel-

sesforløb ved institutioner i andre europæiske lande og

–

i stigende grad

–

også

uden for Europa. Studerende er under Erasmus+ sikret en kontrakt mellem deres

danske institution og den udenlandske institution, som garanterer kvalitet i forlø-

bet, sikkerhed for finansiering samt adgang til efterfølgende meritering af de ud-

dannelsesaktiviteter, den studerende har gennemført i udlandet.

Fuld anerkendelse af uddannelsesforløb er et centralt element i Erasmus+, og ud-

dannelseselementer, som gennemføres via Erasmus+, skal derfor godkendes og

8. juni 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvad ministeren konkret vil gøre ved studerendes problemer med at få information om udenlandsstudier, til uddannelses- og forskningsministeren

give merit i den studerendes danske uddannelse. Det vil sige, at et gennemført

forløb skal tælle med samme kvalitet og omfang, som hvis det var gennemført ved

den danske uddannelsesinstitution.

I praksis kan der dog være visse vanskeligheder med at give 100 % merit for alle

forløb gennemført i udlandet under Erasmus+. En undersøgelse,

Analysis of Aca-

demic Recognition for Higher Education Students Studying Abroad with the Eras-

mus+ Programme

fra 2019, baseret på data fra 60.000 mobilitetsophold, viste, at

målet om fuld meritering endnu ikke er nået. Det europæiske gennemsnit lå på det

tidspunkt på 85 %, og Danmark en smule højere på 86-88 % over årene 2014-

2016. Nogle af vanskelighederne ved at indfri målsætningen om meritering er af

logistisk karakter, for eksempel at de uddannelseselementer, der er aftalt inden

udlandsopholdet, ikke altid kan realiseres på besøgsinstitutionen. En anden årsag

er, at studerende i nogle tilfælde ikke selv ønsker at få meriteret deres uddannel-

sesaktivitet fra udlandet.

Det er op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at vurdere, om og hvor meget me-

rit en studerende, der har taget en hel eller dele af en uddannelse i udlandet, kan

få i forbindelse med optag på en dansk uddannelse eller som led i en udveksling

fra et dansk universitet.

Danske unge, der vælger at tage dele af deres uddannelse i udlandet og vender

tilbage til det danske uddannelsessystem, skal selvfølgelig have gavn af den vi-

den, de har tillært sig i udlandet. Men det er også vigtigt, at de får det samme fag-

lige niveau som studerende, der har taget hele uddannelsen i Danmark.

Retskrav

Fra 2018 har universitetsuddannelserne været underlagt ledighedsbaseret dimen-

sionering. Det er gjort ud fra et ønske om at skabe bedre sammenhæng mellem

de kompetencer, de nyuddannede opnår som led i deres uddannelse, og de kom-

petencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er uddannel-

ser, hvor der optages færre kandidater end tidligere og på nogle af disse områder,

er der forholdsvis få pladser på kandidatuddannelserne til ansøgere uden en rets-

kravsbachelor. Det har selvfølgelig betydning for ansøgere, der har taget en ba-

chelor i udlandet.

Der er dog fortsat masser af uddannelser med gode jobudsigter, hvor mulighe-

derne for optag for personer med en udenlandsk bachelorgrad er gode

–

forudsat

at de har de nødvendige faglige kompetencer.

I 2018 indgik den tidligere regering en politisk aftale med alle Folketingets davæ-

rende partier om mere fleksible universitetsuddannelser, som bl.a. indebar en for-

længelse af retskravet til 3 år. Den øgede fleksibilitet betyder, at studerende får

mere tid til at vælge, om de ønsker at søge ind på kandidatuddannelsen i forlæn-

gelse af deres bacheloruddannelse eller i stedet ønsker et fagligt sporskifte. Det

kan på sigt betyde flere pladser på kandidatuddannelserne til ansøgere uden rets-

krav.

Information om studier i udlandet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen administrerer hjemmesiden gribverden.dk,

hvor unge, der ønsker at studere i udlandet, kan finde information og inspiration.

Hjemmesiden er primært finansieret gennem EU netværket Eurodesk, hvilket be-

tyder, at Kommissionen har en række krav til siden. Målsætningen for Eurodesk er

at øge bevidstheden blandt alle unge mellem 13 og 30 år, herunder unge uden for

det formelle uddannelsessystem, om mobilitetsmuligheder og tilskynde dem til at

blive aktive borgere i EU. Hjemmesiden skal derfor også adressere udlandsophold

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/5

i mere generel forstand, f.eks. mobilitetsophold, frivilligt arbejde m.v. Det er Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets målsætning, at hjemmesiden skal være det

væsentligste informations- og interaktionspunkt for studerende og potentielle stu-

derende på videregående uddannelser, der vil søge et studierelevant udlandsop-

hold.

Hjemmesiden og den tilhørende Facebookside skal fungere som samlingspunkt

for fortællinger om studierelevante udlandsophold. Hjemmesiden skal være et

sted, hvor studerende kan debattere problemstillinger i forhold til udlandsophold

og indhente ny viden og inspiration.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er bekendt med, at visse informationer på

hjemmesiden med fordel kunne opdateres. Da hjemmesiden har et stort indhold,

der spreder sig over ikke kun mange lande, men også forskellige sektorer, er dette

et stort og fortløbende arbejde. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil på den

korte bane fortsat opdatere de faktuelle oplysninger om de lande eller ordninger,

der er størst interesse for, og på den lange bane vil hjemmesiden blive gennemgå-

ende opdateret

–

både hvad angår indhold og struktur.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har haft et samarbejde med blandt andre

DSA om at udarbejde indhold til gribverden.dk. Dette kom i stand, da Studievalg

Danmark kontaktede Uddannelses- og Forskningsministeriet med et ønske om at

få lagt videoer om at studere i udlandet, der var udarbejdet i samarbejde med bl.a.

DSA, op på hjemmesiden.

Studievalg Danmark yder vejledning om valg af videregående uddannelse. Studie-

valg Danmarks vejledning omfatter det samlede udbud af videregående uddannel-

ser i hele landet, herunder efter- og videreuddannelse for voksne, samt de er-

hvervs- og karrieremuligheder, som uddannelserne sigter mod.

I forbindelse med den individuelle vejledning er Studievalg Danmark forpligtet til at

give et overblik over mulighederne for at tage en uddannelse i udlandet, herunder

udlandsstipendieordninger. Vejledning om mulighederne for uddannelse i udlandet

udgør således kun en mindre del af Studievalg Danmarks arbejde, og indtrykket

er, at de opfylder deres forpligtigelse på området. Vejledernes internationale ar-

bejde understøttes af EU netværket Euroguidance, der skal fremme vejlederes

kendskab til andre landes uddannelses- og vejledningssystemer.

Endelig findes der en omfattende vejledning om støttemuligheder til at tage en hel

uddannelse i udlandet på su.dk.

Post-brexit

I det nye Erasmus+ program er det muligt for de videregående uddannelsesinstitu-

tioner at anvende op til 20 % af Erasmus+ mobilitetsmidlerne til udvekslingsaktivi-

teter uden for EU. Dette er blandt andet væsentligt i lyset af brexit og muliggør

fortsat udvekslingsaktivitet med videregående uddannelsesinstitutioner i Storbri-

tannien. Omfanget af udveksling til Storbritannien må dog samlet set forventes at

blive mindre end tidligere. Det er en konsekvens af, at briterne har valgt ikke at

deltage i Erasmus+ fremover.

Det er derfor oplagt, at danske studerende fremadrettet bør være mere åbne over

for mulighederne i andre europæiske lande. Der er mange gode uddannelsesinsti-

tutioner rundt omkring i Europa. Det vil også kunne give danske studerende mulig-

heder for nye sprogkompetencer. I forlængelse heraf er det også en del af det nye

Erasmus+ program at styrke adgangen til sproglæring i forbindelse med udveks-

lingsophold gennem de såkaldte OLS (Online Language Support) kurser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

SU og udlandsstipendium

I tillæg til udvekslingsaftaler har danske studerende gode muligheder for at gøre

brug af både SU og udlandsstipendium, hvis de vælger at søge uddannelse i ud-

landet.

Hvis man læser på en videregående uddannelse i et nordisk land, gælder de

samme vilkår som i Danmark i forhold til mulighederne for at modtage SU. Det vil

sige, at man maksimalt kan modtage 70 klip, hvilket svarer til seks studieår. Stu-

derende, der læser uden for Norden, kan maksimalt modtage SU i op til 4 stu-

dieår. Dertil kommer, at det er muligt at få et slutlån til de sidste 12 måneder af en

uddannelse, når man har opbrugt sin almindelige SU. Ordningen spænder dermed

ikke ben for, at langt de fleste, der læser en uddannelse uden for Norden, vil have

mulighed for at færdiggøre uddannelsen med støtte gennem hele forløbet.

Derudover gælder det, at man som studerende på videregående uddannelser

uden for Norden ikke kan få SU i en periode, hvor man er forsinket pga. ikke-be-

ståede prøver, studieskift eller lignende. Det skyldes den begrænsede mulighed

for at kontrollere de studerendes studieaktivitet i udlandet. Man kan dog ansøge

om at få flere SU-klip, hvis forsinkelsen skyldes sygdom eller andre særlige for-

hold.

I henvendelsen fra DSA spørges der til muligheden for at gøre fireårige bachelor-

uddannelser SU-berettigede i alle årene. Det er ikke i alle tilfælde muligt i dag, da

der ikke gives SU til det første år, hvis niveauet svarer til en gymnasial uddannelse

eller lignende almen uddannelse i Danmark. Der ydes altså kun støtte til den del af

uddannelsen, der er på niveau med en bacheloruddannelse i Danmark.

Henvendelsen nævner også muligheden for at udvide udlandsstipendieordningen

til bachelorniveau. Man kan få udlandsstipendium til et studieophold som led i en

dansk uddannelse, f.eks. en dansk universitetsbachelor. Hvis der er tale om en hel

udenlandsk uddannelse, skal uddannelsen være på kandidatniveau. Man kan

modtage stipendiet i op til 2 år til en eller flere uddannelser. Udlandsstipendiet

dækker de faktiske studieafgifter på den udenlandske uddannelse, dog højest det

beløb, der svarer til de udgifter, som Danmark ville have haft ved at uddanne ved-

kommende i Danmark. Da studieafgiften i enkelte lande er højere end dette, sup-

pleres ordningen af en mulighed for, at den studerende kan låne til helt eller del-

vist at betale den resterende studieafgift.

En udvidelse af udlandsstipendieordningen til også at omfatte udenlandske bache-

loruddannelser vil være en meget stor udvidelse af ordningen og et brud med den

hidtidige politiske intention siden ordningens indførelse i 2008 om, at stipendiet

alene gives til uddannelser på kandidatniveau.

Andelen af de studerende på udvekslingsophold

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør detaljeret statistik om studie- og

praktikophold i udlandet (udveksling) på datavarehus.ufm.dk, som vurderes at

være på tilsvarende niveau som hovedparten af de øvrige EU-lande. Der offentlig-

gøres ikke systematisk oplysninger om danske studerende på en hel uddannelse i

udlandet, men oplysninger herom oplyses ved konkrete henvendelser.

Dertil kommer, at der på Kommissionens hjemmeside offentliggøres årlige rappor-

ter med statistik og analyser for anvendelsen af Erasmus+ i medlemsstaterne.

I henvendelsen fra DSA henvises der til OECD's opgørelser for udvekslingsop-

hold. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at OECD's tal

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

kun omfatter ophold af mindst 3 måneders varighed og for netop fuldførte uddan-

nelser. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens egne tal omfatter studie- og praktik-

ophold ned til en uges varighed og inkluderer også ophold på tidligere gennem-

førte uddannelser (eksempelvis bachelorniveau). De seneste tal fra 2019 viser, at

andelen af studerende på de videregående uddannelser, der har et studie- eller

praktikophold i udlandet, er på omkring 22 %.

Generelt vil jeg dog understrege, at jeg ikke nødvendigvis er så optaget af, hvor

mange studerende der rejser ud, men mere hvad de studerende får ud af deres

udlandsophold, og at udenlandsopholdet er med til at øge kvaliteten af den sam-

lede uddannelse.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5