Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2401788_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 28. april 2021 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 172
Vil ministeren kommentere til henvendelse af 28/4-21 fra Freddy Janum Fuglsang
om afslag til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, jf. UFU alm. del - bilag
72 (internt).
Svar
Jeg kan godt forstå, hvis man er skuffet og ærgerlig over ikke at blive optaget på
den kandidatuddannelse, man har drømt om at gennemføre. Derfor vil jeg generelt
opfordre til, at man går i dialog med den pågældende uddannelsesinstitution, hvis
man har fået et afslag med en begrundelse, som man stiller sig uforstående over-
for.
Det er imidlertid universiteterne, der har det bedste kendskab til kandidatuddan-
nelsernes faglige indhold. Derfor er det også universiteterne, der er bedst egnede
til at fastsætte hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til deres kandidatud-
dannelser samt fastsætte eventuelle øvrige adgangskrav. Adgangskravene skal
fremgå af uddannelsens studieordning, jf. adgangsbekendtgørelsen.
I det konkrete tilfælde har ansøgeren en professionsbacheloruddannelse fra Dia-
konhøjskolen, som, i henhold til Aarhus Universitets fastsatte adgangskrav for op-
tagelse på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, ikke er adgangsgivende.
I tilfælde hvor ansøgeres gennemførte bacheloruddannelse ikke fremgår af den
ansøgte uddannelses studieordning vurderer universitetet, om den gennemførte
bacheloruddannelse er adgangsgivende.
Bacheloruddannelsen vurderes ud fra på forhånd fastsatte krav til særlige fag eller
fagområder opgjort i ECTS-point, som universitetet fastsætter i studieordningen.
Uddannelses- og forskningsministeriet er ikke involveret i de konkrete vurderinger.
Diakonhøjskolen er ikke en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, men Diakonhøjskolen har indgået aftale med Professionshøjsko-
len VIA om at varetage undervisningen på enkelte uddannelsesudbud.
26. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
229034
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-21 fra Freddy Janum Fuglsang om afslag til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, til uddannelses- og forskningsministeren
2401788_0002.png
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Socialpædagoger-
nes Landsforbund (SL) anerkender Diakonhøjskolens professionsbacheloruddan-
nelse i Diakoni og socialpædagogik som ligestillet med pædagoguddannelsen. Det
fremgår af Aarhus Universitets hjemmeside, at en professionsbachelor som pæda-
gog giver adgang til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
Jeg kan som minister ikke gå ind den konkrete sag, men jeg kan oplyse, at det al-
tid er muligt at klage over afslag på optagelse. Klagen skal sendes til universitetet
og følge den proces, der fremgår af adgangsbekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2