Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2397633_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. april 2021 har udvalget efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 154
Vil ministeren redegøre for, hvor lang den ideelle sagsbehandlingstid bør være i
forbindelse med bevilling af handicaptillægget til SU?
Svar
Studerende med handicap skal i lighed med andre studerende have gode mulig-
heder for at tage en uddannelse. SU-handicaptillæg er et vigtigt redskab til at un-
derstøtte netop det. Jeg er derfor meget opmærksom på, at det har stor betydning
for den studerende at få en hurtig afklaring af sin økonomi i forbindelse med stu-
diestart.
Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behand-
les inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Sagsbehandlingstiden for
SU-handicaptillæg skal derfor også afspejle, at den studerende får svar på sin
ansøgning så hurtigt som muligt, efter at den nødvendige dokumentation forelig-
ger.
19. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
225785
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1