Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2391354_0001.png
Notat
Modtager(e)
> UFU
Bilag
UFU alm. del spørgsmål 13
Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemgik i efteråret 2019 en personale-
tilpasning. Dette resulterede i, at der blev nedlagt et antal stillinger i både ministe-
riets departement og de daværende to styrelser. Samlet set blev der nedlagt 16
årsværk i departementet.
I slutningen af 2019 blev der oprettet et kontor for Unges Trivsel, der havde til for-
mål at indsamle og formidle viden om unges trivsel, udvikle ny politik på området,
skabe debat og finde nye metoder, der kunne gøre en forskel i unges virkelighed.
Kontoret blev etableret med 5 årsværk.
I efteråret 2020 er der gennemført en organisationsændring i ministeriet, hvor der
bl.a. blev overført et antal medarbejdere fra departementet til den nyoprettede Ud-
dannelses- og Forskningsstyrelse (dannet ved en sammenlægning af de to davæ-
rende styrelser).
I forbindelse med organisationsændringen er der oprettet et strategisk udviklings-
sekretariat, der skal udvikle og understøtte ministeriets arbejde med politiske for-
løb. Der er per 1. november ansat en medarbejder i sekretariatet og per 1. decem-
ber en sekretariatsleder. Ministeriet forventer yderligere at ansætte en medarbej-
der mere i sekretariatet.
I april 2020 ansatte departementet en ny pressechef efter en opsigelse fra den tid-
ligere pressechef. Herudover var der i august 2019 blevet ansat en ny taleskriver,
som følge af en opsigelse, og der er desuden sket udskiftning af to pressekonsu-
lenter som følge af henholdsvis barsel og en opsigelse.
Der er desuden ansat en ny departementschef per 1. december 2019 og to direk-
tører (afdelingschefer) per april 2020
alle blev ansat i eksisterende, ledige stillin-
ger.
Alle ansættelser er finansieret inden for ministeriets eksisterende lønsumsbevil-
ling.
16. november 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Forskning, Innovation og
Universitetsuddannelser
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/1