UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser, til børne- og undervisningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Arrangør

Taletid

Samråd

Uddannelses- og Forskningsudvalget

UFM–M taler først og derefter M

5 min.

Tid og sted

13:30-15:00 den 13. april 2021 i lokale 2-011

UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser, til børne- og undervisningsministeren

1. Indledning - Tale (Efter UFM

–



Tak for det og tak for indkaldelsen til det her samråd. Lidt lig min kollega vil

jeg gerne udfordre præmissen for det her spørgsmål.



Det er en venlig ment protest, for jeg tror sådan set, vi er enige om udgangs-

punktet, men jeg synes alligevel, den er vigtig. Klima- og bæredygtighedsdags-

ordnen

en vigtig del af folkeskolen. Det er ikke et eller andet fremtidsscena-

rie eller noget, der kommer engang.



Og nu kommer jeg lige med en udfordring. Der er jo det med folkeskolen, at vi

ikke har fast pensum, og vi registrerer heldigvis ikke, hvad lærerne underviser

eleverne i. Det er trods alt ikke Østtyskland, vi lever i. Udfordringen går på føl-

gende: kan man finde en elev, der er blevet færdig med sin afgangsprøve i fol-

keskolen i år 1990, der ikke minimum én gang i sin folkeskoletid er blevet un-

dervist i klimadagsordenen. Det vil være min påstand, at det vil være svært

–

det er en nål i en høstak.



Spoler vi så tiden op til i dag, vil det være min påstand, at vi ikke kan finde én

eneste elev, der i deres folkeskole, på deres erhvervsuddannelse og på deres

gymnasiale uddannelse ikke minimum er blevet undervist fem gange i klima-

dagsordenen og bæredygtighed.

2. Klima i skolen



Selvom vi ikke har fast pensum, tror jeg altså ikke, at man skyder helt ved si-

den af, hvis man påstår, at lærerne er årsagen til, at der er så bredt og solidt et

fundament under ungdommens klimaengagement. Det er fordi, at lærerne hen-

over deres skoletid har undervist dem i klima, bæredygtighed og bevidsthed

om grøn omstilling.



Derfor synes jeg, man skal give lærerne en del af den ære for, at det er dér,

ungdommen er i dag. At de har klædt dem på til at tage den kamp om klimaet.

Derfor er det ikke et fremtidsscenarie

–

det er nu, det foregår, og det er der. Det

er en del af undervisningen derude.



Det er selvfølgelig en praksis, som vi skal skubbe yderligere på, og gøre alt

hvad vi kan for at støtte op omkring.



Jeg tror, det er vigtigt at slå fast, at når børn og unge forstår alvoren mere end

de ældste generationer i Danmark, så hænger det tæt sammen med det, som

skolen har gjort, og det er også derfor, at skolen spiller en kernerolle i det her.

3. Uddannelse for fremtiden



Jeg synes også, vi havde et rigtig godt og inspirerende møde med

Uddannelser

for fremtiden

om den grønne dagsorden.



Det er de 12 elev- og studenterorganisationer, der har sat sig sammen for at

vise, hvordan vi gør klima og bæredygtighed til en integreret del af vores ud-

dannelser - helt fra 0. klasse til kandidaten.



Det er helt centralt for dem, at uddannelserne bliver grønne forbilleder. Vi talte

blandt andet om deres ønske om, at det skal skrives ind i mål og formålspara-

graffer, så den grønne dagsordenen bliver en fast del af alle fag. Jeg synes, at

det er en rigtig god pointe. Klima og bæredygtighed er vigtige og centrale per-

spektiver, og det skal man selvfølgelig ikke være i tvivl om. Det tror jeg sådan

set heller ikke, at de er, og så meget desto mindre skulle det være fredeligt at

skrive ind i paragrafferne.



Klima og bæredygtighed eller andre ord for dette indgår allerede i formålsbe-

stemmelserne på dagtilbud, grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Det er

godt.



Det indgår ikke på samme måde i formålsbestemmelserne på erhvervsuddan-

nelserne og FGU. Her er det tæt på, at jeg synes, det er endnu mere oplagt,

fordi store dele af dem, der skal arbejde med den konkrete grønne omstilling,

er på erhvervsuddannelserne. Byggefagene kommer til at levere en substantiel

del af den grønne omstilling, vi skal hen imod, og man kunne nævne alle mu-

lige andre fag.



På mødet med elev-og studenterorganisationerne talte vi også om et grønt

EUD.



Et grønt EUD tiltrækker elever, fordi de tager en uddannelse, der gør en kon-

kret forskel for klimaet. Der bliver efterspurgt faglærte med grønne kompeten-

cer, og det er en efterspørgsel, der kun vil vokse, jo mere grøn verden bliver -

heldigvis for det. De grønne løsninger, der skal skabes, kræver grønne fagfolk.

Både dem, der bliver nyuddannet, men også at dem, der har en uddannelse, får

de muligheder.



Derfor har vi i fællesskab med dem der stod bag finansloven afsat 100 millio-

ner kroner i år og yderligere 100 millioner kroner næste år til at sikre, at er-

hvervs- og efteruddannelserne er klar til den grønne omstilling. Det er et rigtig

godt skridt.

4. Et grønt Esbjerg



At det er nødvendigt og klogt, kan man blandt andet se i Esbjerg. I årtier har

Esbjerg havn været omdrejningspunkt for det danske olieeventyr, men det æn-

drer sig nu. Det er meget interessant at se Esbjerg havn på den baggrund. Jeg

blev vist rundt derovre, da jeg var klima- og energiordfører, og det er simpelt-

hen en fuldstændigt forandret havnekaj, og så er nogle ting helt det samme,

fordi det er den samme type medarbejdere og materiel, de bruger.



Det olieeventyr i Esbjerg er blevet til et grønt Esbjerg, og vi er nu på mange

stræk hovedaktør i et vindmølleeventyr så stort, at de færreste af os kan forstå

det.



I Esbjerg regner de med, at vindmølleindustrien vil kunne gøre mere for byen,

end olie nogensinde har gjort. Men det kræver selvfølgelig, at vi har en ar-

bejdsstyrke, der kan favne de nye muligheder. I stedet for arbejdsløse oliefolk,

der har kompetencer, der ikke længere bliver efterspurgt, skal vi hen et sted

med vores AMU-centre, hvor vi kan klæde medarbejdere på til vindmølleindu-

strien.



Hvis jeg kender elevbevægelsen, som jeg altid har kendt den, tror jeg faktisk,

at det vil være sådan, at vi aldrig vil kunne gøre nok. Det håber jeg altid vil

være elevbevægelsens position, at hver gang vi flytter os ét skridt, så flytter de

sig ét skridt yderligere, fordi det er sådan, man får forandret verden. Derfor

mener jeg faktisk, vi skal være ganske taknemmelige for den kampvilje og den

kampånd, der er og det, at man hele tiden flytter sig det ekstra.

5. Frihed og råderum til lærerne



Når eleverne brænder for noget, tror jeg egentligt, det er en gave til lærerne, og

jeg oplever, at skolerne og uddannelserne er taknemmelig for, når der kommer

elever, der er optændt af den hellige ild, og rigtig gerne vil lære noget om det

her. Det er svært at finde et bedre fundament for noget som helst, og derfor

sker der virkelig meget med den grønne dagsorden ude på skolerne.



Bæredygtighed fremgår allerede af Fælles Mål i bl.a. de naturfaglige fag i fol-

keskolen, ligesom der i fagenes mål er fokus på ansvarlighed over for naturen

og menneskets samspil med naturen.



Jeg tror dog, at pensumstyring af folkeskolen vil være den forkerte vej at gå.

Jeg har hele tiden været mere optaget af, hvordan vi kunne få fjernet alle de

snærende bånd i de fælles mål. Vi har lærere, der i 30 år har haft fokus på kli-

madagsordenen, og derfor skulle det også være helt unødvendigt at bruge den

slags redskaber.



Jeg mener ikke, at der findes én model for at undervise i klima og bæredygtig-

hed. Landets skoler og uddannelsesinstitutioner er vidt forskellige og har vidt

forskellig natur liggende omkring sig. Nogle har Esbjerg Havn, og nogle har

den jyske højderyg med de vindmøller, der bliver bygget dér. Andre steder

igen kan det være plastikaffald i havene, som er en helt anden naturdagsorden,

man tager udgangspunkt i.



Derfor skal lærerne have frihed og råderum til, hvordan man gør det bedst, og

hvordan vi bedst engagerer eleverne. Hvad er det også, eleverne som udgangs-

punkt er motiveret for, og så klæde dem på til klimadagsordenen.

6. Initiativer



Jeg bad om at få lavet sådan en oplistning, fordi jeg synes der sker rigtig meget

i ministeriet, og så ville jeg tage den med og så læse det, jeg forestillede mig

ville være ti til femten punkter op, for at sige, at der sker rigtig meget.



Den liste er

så

lang

–

nu sidder jeg bare og bladrer i siderne

–

at det har jeg

ikke taletid til. Hvis man begynder at dykke ned i, hvad der egentlig sker i Un-

dervisningsministeriet, så bliver der lavet inspirationsmateriale, naturvidenska-

bens ABC, der bliver lavet klima- og bæredygtighed inden for naturviden-

skabsstrategien, der bliver givet økonomisk bidrag til Astra, der bliver lavet

Grøn Flag - Grøn Skole, der bliver lavet bekendtgørelse om energieffektivise-

ring og sådan kunne jeg fortsætte dernedad.



Det vil sige, at vi er gået fra, at klima er sådan en biting, da jeg startede i poli-

tik, som nogle få på Christiansborg snakkede om. De var ikke alle sammen un-

derlige - én af dem var Svend Auken, men det var noget, som en bestemt

gruppe politikere talte om, hvor det fyldte en lille del af nogle hjørner i nogle

ministerier. Når man i dag beder om at få en oversigt over, hvad der nu sker på

det grønne bare i Undervisningsministeriet, så er der så mange sider, at jeg ikke

har taletid til at læse dem op.



Det er super dejligt, og hvis de unge kan bidrage til at gøre de sider endnu mere

mangfoldige og righoldige, så er alt godt.



Tak for ordet.