Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. april 2021 har udvalget efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 144
På Aarhus Universitet i Foulum forskes der bl.a. i et mindre klimabelastende
landbrug, fødevareproduktion og kostvaner gennem udvikling af
produktionssystemer og miljøteknologi. Vil ministeren redegøre for, hvordan
regeringen vil opretholde den vigtige produktion af animalske og vegetabilske
fødevare, som er afgørende for beskæftigelsen og eksporten samt danskernes
velfærd i grøn sammenhæng, når forskningscenteret i Foulum rammes af
besparelser?
Svar
Forskning inden for klimavenligt landbrug og fødevareproduktion er højt prioriteret
i Aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. i 2021.
Med afsæt i den grønne forskningsstrategi er der bl.a. under Innovationsfonden af-
sat 700 mio. kr. i 2021 til Grønne Forsknings- og Innovationspartnerskaber inden
for fire missioner. Grønne Forsknings- og Innovationspartnerskaber skal danne
rammerne for en ambitiøs investering i missionsdreven forskning og udvikling in-
den for områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for at accelerere
forskningen og innovationen, hvis målet om den grønne omstilling skal nås, og
hvor der er danske forsknings- og erhvervsmæssige styrker og potentialer.
Én af missionerne har fokus på klima- og miljøvenligt landbrug og fødevarepro-
duktion. Missionen skal bidrage til at udvikle teknologier og løsninger, der markant
reducerer klima- og miljøpåvirkningen fra både konventionel og økologisk fødeva-
reproduktion og jordbrug.
Endvidere blev der med Aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. også afsat
469 mio. kr. i 2021, der skal understøtte strategisk og udfordringsdreven grøn
forskning, teknologiudvikling og innovation inden for syv temaer fra den grønne
forskningsstrategi. Det fremgår af aftalen, at der her bør lægges særlig vægt på
landbrugets rolle i den grønne omstilling.
Hertil foreslår regeringen i det netop præsenterede regeringsoplæg til grøn omstil-
ling af landbruget, at der afsættes over 700 mio. kr. til forskning og udvikling.
17. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
222734
Side 1/2