Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. april 2021 har udvalget efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 143
Forskningen på Aarhus Universitet TECH i Foulum er en væsentlig forudsætning
for den grønne omstilling. Vil ministeren kommentere på, hvordan regeringen vil
leve op til klimaloven, eftersom besparelser på AU Foulum også rammer
forskningen i den grønne omstilling?
Svar
Regeringen præsenterede i september 2020 strategien "Fremtidens
løsninger
–
Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation",
der skal sikre
en målrettet og styrket dansk forskningsindsats på det grønne område. Strategien
udpeger fire grønne missioner på områder, hvor der vurderes at være behov for
en accelereret udvikling for at understøtte den grønne omstilling og nå klimamå-
lene, og kortlægger endvidere forskningsbehov og -potentialer inden for syv tema-
områder.
Regeringen har hævet niveauet for de grønne forskningsmidler markant for at
sætte turbo på indsatsen. Med aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i
2021 blev der med afsæt i den grønne forskningsstrategi øremærket i alt 2,7 mia.
kr. til grøn forskning på finansloven i 2021, hvilket er et historisk højt niveau.
Hertil foreslår regeringen i det netop præsenterede regeringsoplæg til grøn omstil-
ling af landbruget, at der afsættes over 700 mio. kr. til forskning og udvikling.
Jeg vil afslutningsvist bemærke, at regeringen samlet set har sikret bedre økono-
miske rammer for universiteterne end den tidligere regering, i kraft af at regeringen
med finansloven for 2020 afskaffede det omprioriteringsbidrag på uddannelser,
der blev indført af den daværende V-regering med støtte fra K, DF og LA på fi-
nansloven for 2016. Dette indebar annullerede besparelser for 36 mio. kr. til AU i
2020 stigende til 142 mio. kr. i 2023.
17. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
222734
Side 1/2