Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2389385_0001.png
Ministeren
Kære Charlotte Lundblad og Johanne Gregersen
Mange tak for jeres brev og for et godt møde. Den gode og åbne dialog mellem os
er vigtig for mig som minister.
7. maj 2021
Jeg sætter pris på jeres arbejde for at øge de studerendes trivsel og sætte fokus
på et område, der ligger mig meget på sinde. Derfor er jeg også glad for, at det
lykkedes regeringen i samarbejde med Folketingets partier at sikre 100 mio. kr. til
området.
Jeg er opmærksom på de udfordringer som yderligere reduktioner på
engelsksprogede uddannelser kan have for udbud og udbudssteder uden for de
store byer og på mulighederne for udveksling for de studerende på
erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Samtidig kan det dog konstateres, at SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere er
steget meget de seneste år, og fortsat ser ud til at stige de kommende år til trods
for flere politiske forsøg på at få udgifterne under kontrol.
Der er på den baggrund bred politisk opbakning til, at SU-udgifterne til vandrende
arbejdstagere skal bringes ned til udgiftsloftet som aftalt i SU-forliget fra 2013. Det
vil blandt andet betyde yderligere reduktioner i antallet af engelsksprogede
uddannelsespladser, hvilket jeg drøfter med SU-forligskredsen, hvordan kan gøres
mest hensigtsmæssigt.
Som drøftet på mødet, så mener jeg, at det er vigtigt at bevare muligheden for
udveksling. Derfor vil jeg også drøfte med SU-forligskredsen, hvordan vi kan sikre,
at det f.eks. bliver muligt at tage et semester på engelsk. Jeg vil derfor tage jeres
overvejelser herom med i drøftelserne med SU-forligskredsen.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
214179
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1