Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2363716_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del. spørgsmål 126
Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Elever køber og sælger kvote 2-ansøgnin-
ger til drømmestudiet” bragt på www.dr.dk den 5. marts 2021 gøre det ulovligt at
lave en forretning, hvor kvote 2-ansøgninger sælges, ligesom Folketinget med L
98 (folketingsåret 2019-20) besluttede at indføre et generelt forbud mod udbud,
herunder markedsføring formidling og salg af opgavebesparelser eller anden uret-
mæssig hjælp til eksaminander på uddannelsesinstitutioner?
Svar
En motiveret ansøgning til optagelse via kvote 2 skal være personlig og fortælle
noget om ansøgeren og hans eller hendes motivation. Det er hele pointen med en
motiveret ansøgning. Derfor skal man naturligvis selv skrive sin egen ansøgning
og ikke betale andre for at skrive den for en
det er snyd.
Men jeg mener ikke, at det
nødvendigvis er et ”enten eller”.
Man skal ikke snyde,
men omvendt er det helt naturligt, at man søger hjælp og rådgivning til at skrive
sin ansøgning. Man skal have mulighed for at sparre med nogen om ansøgningen.
Det kan være venner, familie eller Studievalg Danmark og eVejledningen.
Jeg vil derfor ikke gøre det ulovligt at få hjælp til en ansøgning, og jeg vil ikke gøre
det ulovligt at tjene penge på at hjælpe andre.
29. marts 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
215147
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1